Lærernes formand Anders Bondo vælger at læse udspillet som en invitation til folkeskolens parter om at justere på de ting i reformen, er ikke fungerer.
Bondo positiv over udspil: Men husk skolernes trængte økonomi
Regeringens udspil kan ses som en invitation til politikere og folkeskolens parter om sammen at finde den bedste måde at skabe undervisning for eleverne, mener lærernes formand Anders Bondo. Men der er fortsat behov for, at nogen tager ansvar for skolernes trængte økonomi.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Anders Bondo håber, at regeringens udspil "Folkets skole - faglighed, dannelse og frihed" kan blive starten på en drøftelse mellem alle parter om det fælles mål at skabe god undervisning.
Han håber ikke, at det som det er sket før, bliver et udspil op til valget, der bliver fulgt af modspil fra hver af de andre partier.
Her er regeringens skoleudspil: Færre understøttende timer og kortere skoleuge
"Hvis det virkelig er sådan en invitation, hvor vi sætter fokus på kvalitet i stedet for kvantitet, så glæder det mig. Så kan vi for eksempel skære ned på de lange skoledage, som vi ved er upopulære både blandt elever og forældre, og som lægger beslag på rigtigt mange resurser i skolen, uden er der er noget som helst internationalt eller forskningsmæssigt belæg for, at det skulle have en gavnlig effekt på undervisningen", siger Anders Bondo til folkeskolen.dk.
Behov for ansvar for skolens økonomi
Anders Bondo mener, at der er gode takter i regeringens skoleudspil. Ideen om forsøg med selvstyrende skoler ser han som en parallel til et forsøg, Lærerforeningen gerne har villet sætte i søen i mange år, hvor styringskæden vendes på hovedet, så det er lærerne, der har initiativretten og -pligten, og kommunalbestyrelsen, der skal forholde sig til forslagene.
Læsekampagnen vil han også gerne være med til at sætte i søen igen - gerne i stil med Lærerforeningens kampagne 'Vi læser for livet', som kørte på skolerne før reformen. Men kun som et tilbud, ikke en pligt for skolerne.
Og at styrke naturfag, sprog, praksisfaglighed og valgfag er han bestemt også positiv over, så længe man ikke tror, at det løfter fagene alene at give 1,2 time mere om ugen, som det foreslås i udspillet.
Det er dog på ingen måde en mirakelkur, der løser alle skolens udfordringer.
"Der må være nogle, der tager et ansvar for skolernes økonomi. Der var ikke et ord om det i finansloven. Kommunerne sparer på folkeskolen overalt. Det her kan ikke træde i stedet for, at man også tager et politisk ansvar for skolens resurser. Men samtidig gælder det om at bruge de resurser, skolen har på den rigtige måde, og der giver det mening at se på en kortere skoledag og skabe mere kvalitet i de timer, man har", siger Anders Bondo til folkeskolen.dk.
Kommuner svinger sparekniven over folkeskolerne
