Folkeskolereformen fra 2014 er godt på vej, konstaterer regeringen i dag i et nyt skoleudspil. Frem mod et valgår mener regeringen dog alligevel, at der er brug for at justere reformen. 

"Vi skal sørge for, at vores folkeskoler følger med tiden. Og vi skal lytte til eleverne, forældrene og de professionelle på skolerne. Det er deres skole, og derfor skal forandringerne give mening for netop dem", står der i forordet til udspillet "Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed". 

Initiativet indeholder seks justeringer af folkeskolereformen og et forsøg med selvstyrende skoler.

Bondo positiv over for skoleudspil: Regeringen vil korte skoledagen 

Kortere skoleuge og mere fagundervisning

Eleverne skal have flere timer i særligt sprog, naturfag, praksisfaglighed og valgfag. Timerne skal findes ved at reducere den understøttende undervisning. Regeringen foreslår, at eleverne får gennemsnitligt tre timers mindre understøttende undervisning om ugen på alle klassetrin. Fordi den understøttende undervisning kan varetages af lærere og pædagoger, er den billigere end den fag-faglige undervisning, og regeringen mener derfor, at de tre timer kan veksles til 1,2 timers mere fagundervisning, som skal prioriteres særligt i udskolingen.

Det betyder samtidig, at skoleugen gennemsnitligt bliver 1,8 timer kortere per klassetrin inklusive pauser.

Læsekampagne

Regeringen vil lancere en treårig læsekampagne, som skal reducere antallet af svage læsere ved at sætte fokus på læseundervisning og faglig læsning gennem hele skoleforløbet.

Færre faglige bindinger i undervisningen

Tværgående temaer kan virke forstyrrende i undervisningen, mener regeringen. Derfor foreslår de en forenkling, så de tværgående temaer som it og medier, innovation og entreprenørskab fremover kun skal indgå i udvalgte fag. Det vil betyde færre faglige bindinger for den enkelte lærer og større relevans i de fag, hvor de indgår, lyder det i udspillet.

Opgørelse af vikarer

Der er brug for mere gennemsigtighed i brugen af vikarer, mener regeringen. De mener derfor, at alle kommuner skal udarbejde en årlig opgørelse af brugen af vikarer. Samtidig vil regeringen arbejde for at justere målsætningen om fuld kompetencedækning  for at skabe bedre rammer for den lokale indsats.

Skolefolk er enige: Mål om fuld kompetencedækning i 2020 er skidt for skolen

Mere magt til skolebestyrelserne

Skolebestyrelserne skal have mere indflydelse på ansættelsen af skoleledere. Regeringen vil ændre reglerne, så kommunen ikke længere kun skal indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen, men også have en repræsentant fra skolebestyrelsen med i ansættelsesudvalget.

Præcisering af 16b

Regeringen vil stramme op på brugen af paragraf 16b, som de mener er blevet for bredt anvendt i skolen til at gøre skoledagen kortere. Regeringen forventer, at en opstramning vil betyde en "markant nedgang i brugen af paragraffen". Ifølge en netop offentliggjort opgørelse fra Undervisningsministeriet benytter 82 procent af kommunerne sig i dag af paragraffen til at forkorte skoledagen.

Nu veksler hver anden skole understøttende undervisning til kortere skoledag

Ministers tolkning af paragraf 16b kan give et års mindre skolegang

Forsøg med selvstyrende skoler

Endelig beskriver udspillet forsøget med selvstyrende skoler, som undervisningensministeren løftede sløret for i sidste uge. Regeringen vil etablere et 10-årigt forsøg fra skoleåret 2019/2020, hvor en række skoler kan løsrives fra en række af de statslige og kommunale bindinger. De skal fortsat være fuldt skattefinansieret, bortset fra forældrebetaling til SFO, og forældrenes indflydelse skal styrkes.

Bondo støtter forsøg med selvstyrende folkeskoler