"Jeg tror ikke, det er muligt at finde en kommune, hvor budgettet for næste år faktisk er mindre end i år. Men selv ikke de kommuner, der faktisk har råd, kan tillade sig at skrue op for serviceniveauet", siger kommunalforsker Roger Buch med henvisning til budgetloven, som medfører sanktioner, hvis kommunerne bruger mange penge.
Foto: Farzad Soleimani
Kommuner svinger sparekniven over folkeskolerne
Lige nu forhandles der kommunale budgetter. I årevis har man vidst, at antallet af plejekrævende ældre ville eksplodere, og at et nyt babyboom ville presse dagsinstitutionsområdet, men nu er det alvor. Budgetloven betyder, at kommunerne skal skære hårdt i år. Mange steder må skolerne holde for.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Frederiksberg skal skære 40 lærere: Vil erstatte lærere med pædagoger i specialskole
På lørdag skal Frederiksbergs politikere tage stilling til et udspil om at skære 40 lærerstillinger især i specialundervisningen væk og erstatte en del af dem med pædagoger.
I Norddjurs Kommune har et budgetunderskud på 35 millioner kroner allerede medført nul ansættelser og ingen vikarer på skolerne i Grenaa og omegn. Også i Halsnæs, Aarhus og Mariagerfjord er det i høj grad folkeskolerne, der må holde for, når kommunalpolitikerne skal have budgettet til at stemme.
For nylig skrev KL til samtlige kommuner og advarede om, at budgetloven kan medføre, at kommunerne kan blive tvunget til at skære yderligere mellem en halv og halvanden milliard kroner i de budgetter, som skal vedtages senest 15. oktober. Alternativt kan staten fratage dem tilskud på op til tre milliarder, skriver nyhedsbrevet NB-Økonomi.
Aarhus dropper planer om kæmpeskoler men ikke besparelser
Folkeskolen.dk har spurgt kommunal- og chefforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, hvorfor kommunerne skal spare så voldsomt i år, og han peger især på demografien.
Der er kommet 300.000 flere ældre siden 2003, og kommunerne har i den grad forsøgt at dæmme op for de øgede udgifter i den forbindelse ved at gøre det helt klart, at fremtidens ældre i langt højere grad skal lære at klare sig i eget hjem.
"Men det går jo kun et stykke tid - nu er de ikke 65 længere, men 75 og 85", siger Roger Buch.
Babyboom
Samtidig skal kommunerne finansiere, at børnetallet nu stiger igen. Det er helt som forventet, for det er oldebørnene til besættelsestidens babyboom, der dermed for fjerde gang præger demografien.
Han afviser blankt, at den kommunale velfærd bliver ekstra hårdt ramt i år, fordi kommunalpolitikerne holdt gavebod op til kommunalvalget i november 2017:
"Siden Anders Foghs skattestop i 2001 har kommunerne jo ikke kunnet sætte skatten op", siger Roger Buch.
"Jeg tror ikke, det er muligt at finde en kommune, hvor budgettet for næste år faktisk er mindre end i år. Men selv ikke de kommuner, der faktisk har råd, kan tillade sig at skrue op for serviceniveauet", siger han med henvisning til budgetloven, som medfører sanktioner, hvis kommunerne bruger mange penge.
"Krisen er ovre, der er brug for arbejdskraft, og mange borgere har god økonomi og undrer sig over, at det ikke påvirker den offentlige sektor. Men den offentlige sektor står jo stille, fordi regeringen og Folketinget ønsker at styre samfundsøkonomien. Lige nu er det tydeligst i forhold til byggerier, hvor mange kommuner gerne vil bygge nye dagsinstitutioner og skoler, men det kan de ikke få lov til, fordi et flertal i Folketinget vil undgå et overophedet byggeområde", siger Roger Buch.
Han tilføjer, at alle udfordringerne rammer meget forskelligt fra kommune til kommune. I Aarhus for eksempel opvejes det stigende antal ældre af, at der også kommer unge og børnefamilier til byen, mens man i Vestjylland også får flere ældre, men her flytter de unge væk.
"Det hele er meget ulige fordelt", konstaterer Roger Buch.
Speciallærer: Besparelser rammer fagligheden i specialskolen
