Folkeskolerereformen blev blandt andet indført for at gøre op med det faktum, at skoleelever i nogle kommuner fik undervisning svarende til et års mindre skolegang end børn i andre kommuner. Sådan har minister Ellen Trane Nørby sagt ved flere lejligheder. Men den samme situation kan faktisk forekomme igen efter reformen. Folkeskolen.dk har haft lommeregneren fremme, og den viser, at ministerens tolkning af mulighederne i folkeskolelovens paragraf 16b åbner for, at skoler kan give en klasse en skolegang, som er mere end et år kortere, end der ellers var lagt op til i reformen.

Undervisningsministeren har tidligere slået fast, at hvis en skole vælger at bruge paragraf 16b til at forkorte skoledagen for en klasse og sætte en ekstra voksen ind i nogle af timerne, er man ikke forpligtet til at afsætte mere end én time til understøttende undervisning om ugen. Får en elev kun én times understøttende undervisning om ugen gennem hele sin skolegang fra børnehaveklasse til 9. klasse, vil eleven have haft over ét års mindre undervisning, end der ellers er lagt op til med folkeskolereformen.

Ministeriet: Ok til kortere skoledage for hele skolen 

Der er ganske vist ikke afsat et bestemt timetal til den understøttende undervisning. Men i et skriftligt svar til Folketinget i oktober har ministeren opgjort antallet af understøttende timer fra 0.-9. klasse til cirka 2.114 klokketimer. Men når skolerne kun forpligtet til én time om ugen, betyder det, at de reelt kan nøjes med 400 timer. Og det vil jo så betyde, at eleverne går glip af 1.714 timer i løbet af et skoleliv - et timetal, som svarer til mere end ét års skolegang.

Forskere: Tolkning af § 16b har skiftet med ministeren

Men det er slet ikke meningen, at lovens mulighed for kortere skoledage skal bruges sådan, som ministeren nu lægger op til, mener tre skoleforskere. De tre forskere Niels Egelund, Peter Allerup og Andreas Rasch-Christensen er enige om, at ministeren anlægger en mere lempelig fortolkning af paragraffens mulighed for veksle understøttende undervisning til en ekstra voksen ind i det tilsvarende fagtimer for de klasser, der har behov, end det var intentionen.

Minister: Understøttende undervisning kan klares på én time om ugen 

"Jeg tror hele møllen omkring uenigheder ved vedtagelsen af reformen førte til, at man blev enige om at lave nogle nødbremseknapper, som skulle dække over, at hvis der var fuldstændig vilde grunde til, at man ikke kunne implementere dele af reformens elementer, så skulle der være en eller anden åbning, så man kunne gøre noget andet. Historisk taler det simpelthen imod Ellen Trane Nørbys vridning af paragraffen. Men det passer flot i Venstres stil med, at man selv skal vælge", vurderer professor ved DPU Peter Allerup.

Han mener, at tolkningen af paragraf 16b har ændret sig i takt med ministerens partifarve. Det er en udlægning, som professor ved DPU Niels Egelund deler.

"Reformen var Christine Antorinis svendestykke, og det er klart, at den nuværende minister ikke har samme optagethed i forhold til, hvad der er sket som den tidligere minister. Så hvis man som ny minister oplever, at der er noget, der giver problemer, så er det selvfølgelig også oplagt at sige, at så lemper vi. Det også er et godt liberalt princip, at man selv bestemmer, hvordan man vil gøre det", siger Niels Egelund.

Ellen Trane afviser lovændring: "Respekterer lovens ånd og bogstav" 

Han peger samtidig på, at paragraffens nok så omtalte "b" tydeligt viser, at paragraffen er en underparagraf, som derfor bør betragtes som en dispensationsparagraf, hvilket ministeren ellers afviste ved et samråd tidligere på måneden.

Andreas Rasch: Jeg ville konvertere, hvis det var mig   

Hverken Niels Egelund eller Peter Allerup anbefaler skolerne at tage mulighederne i paragraf 16b i brug, da de mener, det strider imod reformens intentioner om en varieret undervisning. Men det er forskningschef på Via University College Andreas Rasch-Christensen ikke enig i.

"For mig at se er der ikke noget i den struktur, der hedder, at man arbejder to voksne sammen, der gør det vanskeligere at realisere intentionerne omkring den understøttende undervisning. I mine øjne er et velfungerende lærer/pædagog-samarbejde i forhold til reformens intentioner lettere at opfylde i det øjeblik, man har et konkret samarbejde oppe omkring den faglige undervisning, end når man har den understøttende undervisning hængende som en struktur, som man har rigtigt, rigtigt svært ved at indpasse i den øvrige undervisning, og hvor pædagogen i øvrigt kommer til at stå med et ansvar alene", siger han.

Flere end hver tredje kommune åbner for kortere skoledag 

Andreas Rasch-Christiansen synes derfor, at det giver god mening at følge ministerens anbefalinger om at bruge mulighederne i paragraf 16b. For det vil ofte føre til mere kvalitet i undervisningen og også gøre det lettere at lave en varieret undervisning, som relaterer sig til den faglige undervisning, mener han.

"Hvis jeg var kommune, ville jeg tage ministeren på ordet og så bruge de frihedsgrader, man har. For hvis man skal lave nogle andre undervisningssituationer og tilgodese børns forskellige måder at lære på, så giver det et styrket afsæt at være to voksne", siger han.

Egelund: Forskning peger på størst effekt ved lange skoledage

Niels Egelund peger på, at forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet i 2014 undersøgte effekten af tolærerordninger. Her fik en række skoler fire ekstra fagtimer om ugen i 16 uger. Det skete samtidig med, at nogle skoler fik tilført en ekstra lærer. Resultatet viste, at de fire ekstra undervisningstimer i sig selv øgede elevernes læring svarende til tæt på et halvt års undervisning. Til forskel førte en ekstra læreruddannet i klassen til en læringstilvækst på to måneder.

"Men en ekstra voksen i klassen er mest effektivt over for elever med særlige behov, mens flere undervisningstimer typisk har størst effekt på de stærke elever. Så der kan sagtens være tilfælde, hvor det vil være fordelagtigt at benytte en tovoksenordning", siger Niels Egelund.

Danske elever går fire år længere i skole end finner 

Ifølge paragraf 16b er det kun muligt at nedsætte den samlede undervisningstid for ét år ad gangen. For at fortsætte med forkortede skoleskemaer skal skolerne derfor søge om lov efter hvert skoleår. Men i de kommuner, der har givet skolerne mandat til selv at bestemme, vil det være op til skolerne selv at vurdere, om der er faglige begrundelser for at fortsætte en ordning med kortere skoleskemaer.

Folkeskolen.dk har været i kontakt med Socialdemokraternes Troels Ravn, der var partiets undervisningsordfører under udformningen af lovteksten til reformen. Han er enig i, at Ellen Trane Nørby bruger paragraf 16b mere lempeligt, end den oprindelig var tænkt. 

Såfremt en elev skulle ende med en folkeskoletid med kun én ugentlig time til understøttende undervisning, vil eleven stadig få, hvad der svarer til et års skolegang mere end før reformen ifølge de tal, som ministeriet indberetter til OECD.

Sådan har ministeren talt om §16b