Mens 33,5 procent af landets folkeskoler benyttede sig af folkeskolelovens paragraf 16 b til at erstatte understøttende undervisning med tolærertimer i sidste skoleår, er tallet vokset til knap 50 procent i år.

Der er sket en stigning på alle klassetrin, men stigningen er størst på mellemtrinet og i overbygningen. Det viser en ny opgørelse fra Undervisningsministeriet.

Opgørelsen mere end bekræfter en undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion lavede for DLF i august 2017. Den viste, 45 procent af skolerne havde valgt at forkorte skoledagen.

Næsten halvdelen af landets skoler forkorter skoledagen

Forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen mener, at stigningen hænger sammen med det hyrdebrev, daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) sendte ud til kommunerne i august 2015.

Minister gør igen opmærksom på muligheden for at forkorte skoledagen

"Hun opfordrede kommunerne til at benytte de frihedsgrader, der ligger i reformen. Merete Riisager har også opfordret kommunerne til at bruge frihedsgraderne. Derfor kommer stigningen ikke som en overraskelse", siger Andreas Rasch-Christensen.

Danmarks største gummiparagraf med ministerens velsignelse

Pædagogisk kan det være hensigtsmæssigt at bruge to voksne i undervisningen, fordi man måske bedre kan understøtte nogle elever, mener Andreas Rasch-Christensen.

Han peger dog på, at ingen har undersøgt, hvordan paragraf 16 b reelt bruges.

"Vi kan kun se, at flere og flere skoler integrerer den understøttende undervisning i fagene, men intention med understøttende undervisning er dels at hjælpe nogle elevgrupper med en anden type undervisning end den traditionelle, dels at man kan variere undervisningen ved for eksempel at bruge udearealerne. Hvis skoler skærer det væk til fordel for traditionel undervisning med to voksne, ruller de reformen tilbage. Stigningen er ikke dårlig i mine øjne, men det er sagt med det forbehold, at der sker variation i undervisningen med to undervisere på", siger han.

Ministeriets opgørelse viser ikke, hvor mange klasser og elever, som er berørt af 16 b, men når Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, taler med skoleledere, har de typisk en, to eller tre klasser med forkortet skoledag. Nogle skoler ligger dog højere.

"Det er Danmarks største gummiparagraf med ministerens velsignelse. 16 b er primært tiltænkt indskolingen, men vi ser en markant stigning på mellemtrinet og i overbygningen, så der er nogle, der ikke helt forstår loven", siger Claus Hjortdal.

Nu kan fattige kommuner gribe til pargraf 16 b

Der to årsager til, at flere skoler forkorter skoledagen, mener skoleledernes formand.

"Når skoler ikke har økonomi til at dække vanskelige klasser med to lærere, siger kommunerne, at det må skolerne selv løse, og så griber skolelederne til 16 b. Den anden årsag skyldes et indirekte hensyn til eleverne. Det er svært for lærere og pædagoger at få tid til at forberede sig og til at samarbejde, så ved at lade dem undervise sammen efter 16 b, frigiver man to timer til disse opgaver. Det sker igen på grund af dårlig økonomi, men det opleves som winwin: Medarbejderne er tilfredse med at få mere tid, og eleverne bliver glade for at få tidligere fri", siger Claus Hjortdal.

Kortere skoledage betyder kun en ekstra lærer i timen hver anden gang

At lærere og pædagoger får mere tid sammen, kan give en mereffekt på elevernes udbytte af undervisningen, medgiver Claus Hjortdal.

"Men man fjerner to understøttende timer, som kunne være brugt til åben skole, bevægelse og så videre. Så det er ikke sikkert, at man opfylder målene med skolereformen".

Skolelederforeningen er fortaler for, at man holder fast i reformen og dermed i balancen mellem faglige timer og blandt andet bevægelse, den åbne skole og understøttende undervisning.

"Vi kan bare konstatere, at der ikke følger de nødvendige bevillinger med, så hvis ikke politikerne snart finder flere resurser til skolen, må de slække på ambitionsniveauet. Skolereformen skulle sikre, at alle børn i landet fik det samme tilbud, så det ikke var den kommunale økonomi, der afgjorde, om man havde 20 eller 25 timer i indskolingen. Nu kan fattige kommuner så gribe til paragraf 16 b", siger Claus Hjortdal.

S tvivler på, at skolerne altid sætter to undervisere på

Stigningen i antallet af skoler, som afkorter skoledagen, vækker også bekymring på Christiansborg.

Socialdemokratiets undervisningsordfører Annette Lind har netop bedt undervisningsminister Merete Riisager (LA) gøre rede for, om de skoler, som benytter sig af paragraf 16 b, har bibeholdt antallet af lærertimer svarende til, at skoledagen ikke er blevet forkortet.

"Jeg tvivler på, at den understøttende undervisning veksles til to voksne alle steder. Derfor spørger jeg til det, så vi kan være sikre på, hvad der sker. Hvis man bruger 16 b, skal resurserne blive i skolen", siger Annette Lind.

Statsrevisor-kritik: For mange vikarer og for mange dispensationer fra den lange skoledag

Det bekymrer hende også, at flere skoler er begyndt at forkorte skoledagen på mellemtrinet og i udskolingen.

"Det går den forkerte vej. For 16 b skal fortrinsvis bruges i indskolingen og af pædagogiske hensyn. Skolerne skal selvfølgelig kunne bruge 16 b, men skolerne må hellere bruge kræfterne og midlerne på at gøre den længere skoledag varieret", siger Annette Lind.

Venstre vil drøfte stigningen intent i regeringen

Heller ikke undervisningsordfører Anni Matthiesen fra Venstre er 100 procent overbevist om, at skolerne altid sætter to undervisere på.

"Jeg vil gerne sikre mig, at skolerne følger reglerne, og derfor skal vi drøfte opgørelsen om paragraf 16 b på vores ugentlige møde blandt regeringsordførerne. Skolerne skal leve op til kvalitetskravene ved at sætte to undervisere på, for ellers går det ud over eleverne, som så både bliver snydt for flere timer og for timer med to undervisere. Jeg håber, ministeren har styr på, om skolerne overholder loven", siger Anni Matthiesen.

Hun kalder det fair, at skoler forkorter skoledagen på mellemtrinet og i udskolingen, så længe der er tale om klasser med elever, som kræver en anden form for fokus, for eksempel fordi flere af eleverne kommer fra et tungt socialt belastet område.

"Så kan det give mening med to lærere på. Men hvis en skole nøjes med en lærer for at spare penge, har vi et problem. For tankegangen i reformen er at give tid til en mere varieret skoledag. I denne tid diskuterer vi også, hvordan vi kan få mere praktisk undervisning ind i folkeskolen, og jo færre timer der at gøre med, desto vanskeligere er det", siger Anni Matthiesen.

Tilføjet torsdag den 7. juni kl. 8.51:

SF er begejstret for den øgede brug af 16 b

Muligheden for at forkorte skoledagen for bestemte klasser kom med i folkeskoleloven på foranledning af SF. Partiets undervisningsordfører, Jacob Mark, er da også begejstret for, at skolerne bruger paragraffen flittigt.

"For mig er hensigten med skolereformen ikke bare en længere skoledag, men at eleverne bliver dygtigere og trives bedre, og at fagligheden øges. Det tror jeg bedre, at vi kan opnå med kortere skoledage, mod at der til gengæld kommer to voksne på. Derfor er det godt, at vi også ser skoler forkorte skoledagen for klasser på mellemtrinnet og i udskolingen", siger Jacob Mark.

Han ser gerne, at paragraf 16 b bliver mere fleksibel end i dag, så skolerne selv kan beslutte at forkorte skoledagen uden at skulle inddrage kommunalbestyrelsen.

"Vi har som politikere sendt et signal om, at skolerne kan udnytte paragraffen i særlige tilfælde, men der er brug for en præcisering, så det bliver tydeligt, at skolerne også kan bruge paragraf 16 b på mellemtrinet og i udskolingen, når det giver mening".

SF oplever, at skolerne overholder reglen om to undervisere

I modsætning til sine kolleger i Socialdemokratiet og Venstre er Jacob Mark ikke nervøs for, at skolerne generet misbruger 16 b til at spare penge.

"Der er ingen tvivl om, at nogle skoler er så pressede økonomisk, at de laver numre. Derfor skal skolerne stå til ansvar over for kommunen, som så har ansvaret for at sikre, at skolerne overholder loven. Men jeg har været på en del skoler, og det lyder til, at de gør, som de skal. Også når jeg går dem på klingen", siger Jacob Mark.

Du kan læse Undervisningsministeriets opgørelse af folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018 via dette link: