Det er fint selskab, skoleleder Rani Hørlyck er kommet i med nomineringen til Berlingske Tidendes pris Årets Dansker. Professor Svend Brinckmann, arkitekt Bjarke Ingels og singleverdensmesteren i badminton Viktor Axelsen er blandt de ti, som avisen mener har sat sig særligt ambitiøse mål og nået dem. Til gavn for andre end dem selv.

Ifølge nomineringen har Rani Hørlyck med konsekvent ledelse, klare mål og klar kommunikation på otte år næsten fordoblet elevernes karaktergennemsnit på skolen og sikret et langt bedre samarbejde mellem skolen og de tosprogede elevers hjem og forældre. Men Rani Hørlyck ser ikke nomineringen som personlig.

"Selvfølgelig er jeg glad og ydmyg. Men jeg ser det alene som en nominering af skolen og de fantastiske medarbejdere, der hver dag knokler for at nå de bedste resultater med børnene - trivselsmæssigt og fagligt. Det her er en dejlig anerkendelse af det arbejde, der ydes af vedholdende, tålmodige lærere og pædagoger", siger hun til folkeskolen.dk

Lærerne skal have gode betingelser

Nomineringen og den tilhørende artikel i Berlingske hæfter sig ved det hævede karaktergennemsnit, som gør, at skolens næsten 98 procent tosprogede elever nu næsten er på højde med landsgennemsnittet for alle elever. Det resultat er Rani Hørlyck også glad for, for det betyder blandt andet, at hendes elever får samme chancer som deres jævnaldrende for at komme ind på ungdomsuddannelserne. Men det er ikke det vigtigste.

"Nogle synes, at succes måles på karakterer. Jeg synes, det skal måles på høj trivsel og tilfredshed. Og det har vi fået. Vi har fået reduceret fraværet - både blandt elever og lærere. Vi har løftet trivslen, og vi har fået forældrene på banen på et helt andet plan", fortæller hun.

Og hvordan har de så gjort det? Ifølge Rani Hørlyck er det tre spor, som lærere, pædagoger, ledelse, forældre og elever sammen har været i maskinrummet for at skabe.

"Det er vigtigt med en fælles retning og forståelse af det pædagogiske grundlag. En fælles læringsforståelse. Derudover har vi haft og har fortsat en massiv fælles kompetenceudvikling og videndeling. Alle skal have de kompetencer, der er brug for. Det sidste er, at vi har fået involveret forældrene omkring opgaven".

En del ligger også i organiseringen og implementeringen. Lærernes skemaer er sammensat, så de kan mødes med hinanden og ledelsen. Alle lærere er enten dansk- eller matematiklærere. En gang om ugen i to lektioner mødes de i faggrupperne med deres pædagogiske ledere for at diskutere udviklingen af undervisningen. Derudover er der skemasat to lektioner hver onsdag, hvor hele personalet kan mødes.

"Hvis vi vil skabe nye greb om læring og didaktik, så nytter det ikke noget, at infrastrukturen og organiseringen på skolen ikke understøtter det. Det er mit job at sikre gode arbejdsbetingelser og ordentlig forberedelsestid til lærerne. Lærere kan ikke skabe gode resultater, hvis de ikke har gode betingelser".

Så når skolen på 4. år er ipadskole, er der sikret kompetenceunderstøttelse ude fra cirka hver 14. dag til at udvikle apps og finde ud af, hvordan det virker. Tilsvarende kommer der en gang om måneden hjælp udefra til for eksempel learning walks for at udvikle den læringsforståelse, som skolen arbejder med, og se på, hvilken indflydelse undervisningen har på børnene. Og to til fire gange om året er nærmeste leder ude i afdelingerne og observere undervisningen og give feed back.

Skoleleder vil indføre professionskontrakter

Men hvordan får de tid til alt det på Søndervangskolen?

"Jeg tror, mine lærere ligesom mange andre steder kunne ønske sig mere tid. Men vi forsøger at ligge i den lavere undervisningsandel i kommunen. Fordi jeg ved, at der er så mange andre ting, de skal tage sig af på skolen. Vi ligger i gennemsnit på 724 timer. Det er ikke lavt, men i den pæne ende. Og så hjælper det med en løbende dialog om, hvordan vi prioriterer tiden. Hvordan vi for eksempel bruger den til individuel og til fælles forberedelse. Vi er ikke i mål, men vi er nået langt. Mine lærere gør et virkelig godt arbejde, og så er det også vigtigt, at ledelsen støtter op om det".

Forventningerne skal være høje

Rani Hørlyck har haft særligt fokus på de tosprogede børn allerede, da hun for 30 år siden skrev afsluttende opgave på seminariet om tosprogede. Hun har været med til at starte nogle af de første modtageklasser, og hun har arbejdet både som lærer og leder på skoler med meget høj andel af tosprogede. Men selv tænker hun aldrig på børnene som tosprogede. Det er bare børn.

Profil: Rani Bødstrup Hørlyck

"Og det er måske også en del af årsagen til den succes, vi har her. Vores børn er bare århusianere. Og vi forventer ligeså meget af dem, som af alle andre. Herude er der kun en fodstilling, og det på tæer. Jeg tror, det er helt forkert at sætte barren for lavt. Jeg forventer at alle gør sig umage".

Fastende børn får mad i skolen

Da Rani kom til skolen, havde man som så mange andre steder svært ved at få de tosprogede forældre til at komme til de to årlige forældremøder. Men i stedet for at give op, gik hun den modsatte vej og indførte fire årlige samtaler med forældre og elever.

"Vi har næsten 100 procents fremmøde til disse samtaler og cirka 75 procent booker selv via Forældreintra. Forskellen er, at det her ikke er den halvårlige udskældning. Hvis der er problemer, tager vi det i et andet regi. De her samtaler har fokus på Muhammeds læring. Hvad kan han nu, hvad skal han kunne næste gang, og hvad betyder det for Muhammed, hans far og lærere. Vi er gået fra gammeldags skældud til udviklingssamtaler".

Forældrene vil meget gerne deltage i skolens arbejde. I skolens trivselsundersøgelse svarer 91 procent af forældrene, at de er meget glade for Søndervangsskolen.

"Det her er en meget ambitiøs skole. Det erkender jeg gerne. Men man skal ikke være bange for at stille høje krav og forventninger til folk. Bare man samtidig holder hånden under dem", siger Rani Hørlyck.