For første gang nogensinde åbner Den Kommunale Kompetencefond i morgen for blandt andre lærere og børnehaveklasseledere, som kan søge om støtte til fagfaglig efteruddannelse. 

Fonden finansierer 80 procent af udgifterne. De sidste 20 procent skal findes i skolernes i forvejen pressede budgetter. 

Har skolerne råd til det, eller kan hele kompetencefonds-ordningen blive en fuser, fordi pengene simpelthen ikke er der? Og hvordan får man det til at gå op med vikardækning?

Skolelederforeningens formand Dorte Andreas har tidligere sagt til Folkeskolen, at det ville være ”brandærgerligt”, hvis det viser sig, at skolerne ikke har råd eller ikke kan få det til at gå op med vikarer.

Folkeskolen har taget temperaturen hos tre skoledere rundt i landet.

Leder: Vores lærere må gerne vente et år

På Antvorskov Skole i Slagelse har skoleleder Peter Haldor Hansen den holdning, at han nok skal få det til at gå op, selvom de også her kæmper med budgettet og en presset økonomi. 

Han understreger, at fordi ordningen med kompetencefonden er en del af overenskomstaftalen, ”skal vi jo finde en løsning”.

Ny tid: Nu er der kurser klar til lærerne i alle fag

”Alt andet ville være urimeligt. Når det er sagt, har vi desværre lige været nødt til at tage afsked med fire medarbejdere, fordi budgettet ikke rakte. Derfor har jeg meldt ud til lærerne, at vi kommer til at se ret kritisk på ansøgninger her i 2025 og mellem linjerne forsøgt at kommunikere, at det er en rigtig god idé, hvis de venter med at søge til kalenderåret 2026”, siger han.

Peter Haldor Hansen understreger dog, at de i ledelsen også forholder sig til de ansøgninger, som måtte komme i år. Han har lavet en udregning, der viser, at det løber op i omkring 200.000 kroner, hvis alle hans lærere skal på efteruddannelse på et år.

”Vi er en stor skole og har derfor også en rimelig stor økonomi. Selv hvis jeg skal finde de penge, kunne det nok godt lade sig gøre”, siger han.

Vikartimer større problem end økonomi

Skolelederen er mere bekymret for, at der med den nye efteruddannelsesordning sandsynligvis bliver flere lærere end normalt, som skal tages ud af undervisningen i løbet af året.

”Vi er heldige, at vi har nogle dygtige vikarer, blandt andre nogle lærerstuderende. Men vi arbejder meget med relationer på skolen, og det går altid udover det relationelle, når der er lærere, som skal tages ud af den daglige undervisning”, siger han.

”Jeg glæder mig helt vildt til at komme på kursus i mine fag”

På Bakkegårdsskolen i Trige ved Aarhus arbejder de med en åben kursustilmelding i et dokument, som alle medarbejdere kan tilgå og skrive i, fortæller skoleleder Dick Douglas Glintborg. 

Den sidste dag i måneden går ledelsen ind og vurderer og markerer med grøn eller rød, om medarbejdere får lov at tage afsted.

I forbindelse med åbningen af Den Kommunale Kompetencefond har de også indført farven gul, som betyder, at man kan tage afsted, såfremt man får de 80 procent dækket af fonden.

"Det er sjældent, vi siger nej til kurser. I år har vi sagt nej til én, der ansøgte for sent, og til én, som havde fået et andet stort kursus. Jeg går meget op i, at medarbejderne har mulighed for at udvikle sig. Det skal alle gerne kunne svare ja til, at de har, når vi laver arbejdspladsvurderinger", siger han.

Prioriterer at have råd til efteruddannelse

Dick Douglas Glintborg fortæller, at de på Bakkegårdsskolen har valgt at prioritere at have et økonomisk råderum på skolen, selvom de måske i stedet kunne have en medarbejder mere ansat. 

Derfor kan han også sagtens finde de 20 procent af udgifterne, skolen skal dække, når de ansatte får støtte fra kompetencefonden.

"Jeg har valgt at have en ansat mindre, fordi det betyder, at vi har råd til de ting, vi synes giver mening. Vi har råd til efteruddannelse, vi har råd til en pædagogisk weekend og til alle de endagsture, som lærerne gerne vil på med eleverne", siger han.

Han så gerne, at Den Kommunale Kompetencefond havde bredere kriterier for, hvad der kan ansøges til. Især synes Dick Douglas Glintborg, at det er ærgerligt, at kurser højst må vare seks dage.

"Vi har nogle specialklasser, hvor noget af det, børnene kæmper med, er udtalevanskeligheder. Derfor har jeg en lærer, som begynder på sidste modul af logopæduddannelsen til august. Vi prøver at give det et skud og sende en ansøgning, men når jeg tæller antallet af uddannelsesdage, er der for mange til, at vi kan få støtte. For mig at se er det et problem, at positivlisten er så snæver", siger han.

Kriterierne for at få støtte fra kompetencefonden lyder, foruden at kurset højst må vare seks dage (eller 48 timer), at det skal have et tydeligt fag-fagligt fokus, tydelig fokus på en fagblok eller et tydeligt tværfagligt eller flerfagligt fokus. Desuden skal det udbydes af en offentlig uddannelsesinstitution, af en af Lærernes Centralorganisations medlemsorganisationer eller af en privat kursusudbyder, som har en samarbejdsaftale med en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. 

Kurser og sygdom samtidig kan give udfordringer

Heller ikke på Egebjergskolen i Horsens er skoleleder Klaus Lundgaard Schubert sønderligt bekymret for, at skolen skal dække 20 procent af udgifterne, når en lærer eller børnehaveklasseleder skal på efteruddannelseskursus via kompetencefonden. 

Guide: Sådan søger du de nye penge

"Jeg tror godt, vi kan få det til at gå op, både rent økonomisk og med vikardækning. Det er til at planlægge efter, i modsætning til når der mandag morgen ringer seks lærere med influenza. Men der kan selvfølgelig opstå problemer, hvis vi har fire lærere afsted, samtidig med at vi render ind i en masse sygdom", siger han.

Han håber, at der både bliver mulighed for, at lærere søger på egen hånd, og at han kan sende for eksempel en årgangs matematiklærere afsted sammen.

"Mit indtryk fra mine skolelederkolleger her i Horsens er også, at de er positive og kan finde pengene, men at der selvfølgelig lige er lidt logistik, vi skal have til at gå op", siger han.

Der åbnes for ansøgninger til Den Kommunale Kompetencefond i morgen klokken 12.