Anders Bak Mejlvang er en af de første 13 studerende, der i sommer dimitterede fra den nye masteruddannelse i musikpædagogisk udvikling.

Uddannelsen har til formål at udvikle lærere, pædagoger, musikere og musikpædagoger, så de får kompetencer, der styrker deltagelse i musik for alle borgere.

”Da jeg læste beskrivelsen af uddannelsen, så harmonerede den ret meget med min profil, og med, hvad jeg synes, der er interessant. Det tiltalte mig enormt meget, at det handlede om at udvikle musikundervisning. Heldigvis havde jeg en leder, som også kunne se idéen”, fortæller Anders Bak Mejlvang om uddannelsen, der ligger på Rytmisk Musikkonservatorium i København.

Han har sin daglige gang på Søndermarksskolen i Rønne på Bornholm, hvor han underviser 1., 4., og 5. årgang i musik og derudover har musikaktiviteter på tværs af årgangene.

Om at vende den blødende udvikling

Med en uddannelse i musikvidenskab fra Københavns Universitet og ni års erfaring som musiklærer, gik han egentlig og overvejede at læse til meritlærer, da han faldt over den nye masteruddannelse.

”Jeg manglede noget faglig sparring, og da jeg læste undervisningsbeskrivelsen, var det næsten som om, at nogen havde kigget på min baggrund og sagt: ”Kan vi ikke lave en videreuddannelse til folk, der er havnet her?’”, siger Anders Bak Mejlvang og forklarer:

”Altså folk, der har undervist i musik i nogle år, men som samtidig gør sig nogle tanker om musikfaget og om, hvordan vi kan vende den blødende udvikling, der er for musikfaget og folkeskolen og prøve at få drejet skuden på en eller anden måde”.

Alle studerende på uddannelsen har undervisningserfaring og kompetence, så sigtet med uddannelsen er udelukkende, hvordan man udvikler musikfaget og musikundervisning

generelt. ”Og der kan man sige, at selvom man rigtig gerne vil udvikle i folkeskolen og ikke bare drifte, så er det sjældent, at der er resurser og tid til det”, siger Anders Bak Mejlvang.

Har fået indsigt i andre grene af musikpædagogikken

En af uddannelsens store styrker er, at de 22 studerende, som startede, havde et stort spænd både aldersmæssigt og geografisk med to fra Grønland, en fra Norge og mange andre steder i landet.

Der var også et spænd i det, folk arbejder med. Fra en rytmikpædagog, som arbejder med vuggestuebørn, til en der arbejder med voksne udviklingshæmmede og så folk fra musikskoler og folkeskoler. 

”Det er en kæmpe gave til uddannelsen, fordi det gør, at man får indsigt i andre grene af musikpædagogikken, end den man selv lige beskæftiger sig med. Der er også lavthængende frugter som, at hvad der virker på voksne udviklingshæmmede, virker måske også i 2. klasse. Og hvad der virker i en vuggestue, virker måske også på voksne med udviklingsnedsættelse”, siger Anders Bak Mejlvang.

”At opleve at musikken er et universelt sprog, som i virkeligheden kan tale på tværs af en hel masse forskelligt - både aldersgrupper, men også udviklingsstadier”, tilføjer han. 

Har fået trænet at kunne sætte ord på fagets betydning

Det netværk, der opstod blandt de studerende, har givet Anders Bak Mejlvang muligheden for faglig sparring. Noget, han har savnet.

”Det kan være enormt rart at høre, at der er andre, der står med samme udfordringer”, siger han og fortsætter.

”For mange musiktimer og for mange ekstra aktiviteter. Det, som gør, at musiklærere brænder ud. Hvis man så ovenikøbet ikke har et musiklærernetværk, som kan spejle ens frustrationer og komme med god inspiration, så brænder musiklærere ud”.

En vigtig del af arbejdet med udvikling handler om at kunne formidle musikfaget. For at øve det var de studerende med til hinandens eksamener. ”Vi fik alle sammen øvet os rigtig meget på formidling. Det var meget fokus på at træne os i at sætte ord på, hvorfor faget er vigtigt, hvad det kan, og hvorfor det skal prioriteres. Så du får også nogle staldtips til, hvordan du sparker døren ind til kommunen”, forklarer han.

En intens uddannelse

”Vi startede med noget, der hed U-teori, som går ud på mere eller mindre at aflære det, man allerede har lært for at prøve at starte forfra mere eller mindre. Det havde sin berettigelse, for det var jo netop for at undgå, at vi bare mødtes med nogle andre og gav tricks og tips til, hvordan man kunne undervise musik. Det er jo det, man laver på kurser. De ville gerne have, at vi selv var med til at udvikle på tingene. Det var rigtig fedt”.

Undervisningen foregår over hele weekender, så det er intensivt, mens det står på.

”Man var godt baldret i hovedet, når man var færdig søndag eftermiddag og havde været i gang både fredag, lørdag og søndag”, fortæller han og tilføjer, at undervisningen også havde et praktisk element: ”Mange af de fag, vi havde var meget tænke og ”oppe i hovedet”. Det var rigtig fint, at der kom noget praktisknært gennem valgfag i fx komposition, musik og bevægelse eller samsang”.

Har brugt uddannelsen til at få bedre vilkår

Den faglige stolthed, uddannelsen har bidraget med, har betydet meget for ham, og de vilkår han arbejder under.

”Uddannelsen har gjort, at jeg har fået nogle vilkår, i hvert fald i år, som har gjort, at jeg har haft 100 procent mere arbejdsglæde. Og sagtens ville kunne fortsætte som musiklærer under de vilkår, jeg arbejder under nu. Det handler om færre undervisningstimer, så jeg kan få noget forberedelsestid til alle de ekstra aktiviteter, man har som musiklærer”. 

Anders Bak Mejlvang har over for sin leder blandt andet italesat, at han ikke skal have ansvaret for klasser, mens han afvikler morgensang. 

”Så må der være en anden lærer, der tager over. For man skal ikke stå og føle, at man har ansvaret for 4.a, imens man prøver at styre et slideshow. Jeg har også fået nogle dejlige fleksibilitetstimer til at lave det, jeg synes er sjovt. Fx med nogle af de elever, jeg kender på skolen, som udviser ekstra stor glæde ved musikfaget eller som er rigtig dygtige - dem som nogle gange sidder i 5. klasse og venter på de 25 andre elever og bare gerne vil i gang med at spille. Dem har jeg fået lov at lave et hold for på tværs af årgangene”.

Hvad vil du sige til andre, der overvejer uddannelsen?

”Bare gør det. Både i forhold til det faglige udbytte, men også netværket. Det er så fedt at kende mennesker rundt omkring i landet, som man ved underviser i musik. Det har givet mig enormt meget blod på tanden i forhold til, fx hvis jeg skal gøre et eller andet på de kommunale linjer. Så ved jeg, at jeg bare kan ringe til Kasper i Holstebro og spørge ham, hvad de laver for tiden. Eller kontakte Katrine i Gladsaxe, fordi jeg ved, at de har gang i noget spændende”.