"Vi kan ikke have, at der sidder fastende børn og er uoplagte og ukoncentrerede i op til otte timer. I år har vi faktisk taget skridtet videre og sagt, at vi ud fra sundhedsmæssige overvejelser ikke anbefaler, at børn faster i folkeskolen", siger Rani Bødstrup Hørlyck.

Hun er skoleleder på Søndervangskolen i Århus, og indtil for to år siden skoleleder på den nu nedlagte Nordgårdskolen i Gellerup. Begge heldagsskoler. Her stødte hun første gang på problemer i forhold til muslimske børn, der faster i skoletiden.

"Børnene var uoplagte og ukoncentrerede. Helt bogstaveligt kunne der sidde små børn og sove i timerne. Et andet problem var også, at børnene blev irritable og fik kortere lunte", siger hun.

Derfor tog skolebestyrelsen problemet op, for ingen var tjent med, at eleverne ikke fik fuldt udbytte ud af undervisningen.

Klar besked

At børnene skal kunne lære noget, har der aldrig været uenighed om, og de muslimske forældre vil også kun, at børnene får det bedste ud af deres skolegang, fortæller Rani Hørlyck.

Derfor blev der på Nordgårdskolen udformet retningslinjer for ramadanen, og dem har Rani Hørlyck taget med sig til Søndervangskolen. Retningslinjerne er netop blevet sendt ud til alle forældre i et brev på årets første skoledag. I brevet står der, at skolen forbeholder sig retten til at give børnene mad i løbet af dagen, hvis de virker uoplagte, irritable, trætte, sultne, kede af det eller lignende. Skolen råder også forældrene til at huske børnenes sengetid.

Generelt mener Rani Hørlyck, at der bliver taget godt i mod skolens ramadanpolitik, og selvom det kan lyde som et forbud, mener hun, at dialog er det vigtigste skridt på vejen til bedre indlæring under fasten.

"Vi ringer forældrene op, hvis barnet er uoplagt, og beder dem hente barnet. Får vi ikke kontakt til dem, og det sker tit, så forbeholder vi os altså retten til at give dem noget at spise og drikke".

Forældre og elever holdt øje med hinanden

85 procent er eleverne på Søndervangskolen har muslimsk baggrund, og tidligere var det sådan, at børn og forældre holdt en slags social kontrol med, hvor gode muslimer hinanden var, fortæller hun.

Ved at påtage sig en del af ansvaret for børnenes handlinger og bestemme nogle af spillereglerne, fik skolen løst op for spændingerne

Det er noget, man på skolen tidligere har haft gode erfaringer med andre områder som for eksempel at fastholde elevernes deltagelse i kristendom, svømning og ekskursioner.

"Vi oplever mange forældre og børn, som bliver lettet, når vi tager beslutningen for dem, for så er de frie for selv at føle sig presset i forhold til hinanden", siger skolelederen.

Siden ramadanen startede den 12. august har skolen endnu ikke oplevet nogen vanskeligheder.

"På skolen er der dagligt morgenmad og eftermiddagsmad til børnene, og under ramadanen er der ikke færre børn, der spiser, end på andre tidspunkter", siger Rani Hørlyck.

Fejring af ramadanens afslutning

For at imødekomme og respektere de forskellige trosretninger, holder skolen blandt andet en stor Eid-fest for at fejre ramadanens afslutning sidst i september.

"Vi vil gerne respektere andre måder at gøre tingene på, og Eid-festen er en måde for os at vise det på", siger Rani Hørlyck.

I Århus er Søndervangskolen ikke den eneste skole, der har faste retningslinjer under ramadanen. På Tovshøjskolen i Brabrand forbeholder de sig også retten til at give eleverne mad og drikke, hvis de er uoplagte.

Øverst til højre for denne artikel er der et link til Søndervangskolens velkomstbrev, der handler om skolens retningslinjer vedrørende ramadanen.