Danmarks Lærerforening havde i dag inviteret til høring om det nye lovforslag om undervisning af flygtningebørn, som giver kommunerne mulighed for at oprette såkaldte særlige tilbud. Lærerforeningen er bekymret for, at flygtningebørn risikerer at få langt dårligere undervisningstilbud end danske elever. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby var med til en del af høringen.

"Det handler om børn af kød og blod"

Brændende platform

Da hun gik på talerstolen, lagde hun ud med at sige, at kommunerne og skolerne står over for en stor udfordring, når 15.000 nye flygtningebørn skal starte i de danske skoler.

"Det er en brændende platform. Både under kommunerne og skolerne, under de fagprofessionelle, der står med opgaven hver dag, og under samfundet. Derfor er handling nødvendig her og nu. Og når jeg siger her og nu, så skal det tages meget bogstaveligt, for vi kan ikke vente med at fremsætte et lovforslag til om syv måneder eller om et år", sagde Ellen Trane Nørby. 

Hun pointerede, at der ikke findes en løsning, som er fejlfri - og at der ikke er tid til at finde den. I stedet har kommunerne, som organiserer de tilbud, der er til flygtningebørn, brug for fleksibilitet.

"Det er her og nu, at kommunerne og skolerne får en afklaring, men også et behov for, at der bliver givet den fleksibilitet, der har været efterspurgt derude fra rigtig længe. Og det er det, vi forsøger", sagde ministeren.

Lovforslaget er ikke grundlovsstridigt

S: Er alternative modtageklasser i strid med grundloven?

Socialdemokraternes undervisningsordfører Annette Lind har afkrævet svar fra undervisningsministeren på, om lovforslaget kan være grundlovsstridigt.

Af grundlovens paragraf 76 fremgår det nemlig, at: "Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen".

Annette Lind er bekymret for, at man udelukker flygtningebørnene fra dette krav på undervisning i folkeskolen. 

En bekymring, som blev delt blandt flere deltagere ved høringen, men som advokat og tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten Line Barfod understregede i sit indlæg. Hun mener, at lovforslaget både er i strid med grundloven og FN's flygtningekonvention. Men det afviser Ellen Trane Nørby altså.

"Jeg er nødt til at slå fast, når der bliver sagt, at det er at gå på kompromis med grundloven: Det er det ikke. Og det er ikke sådan, at vi sætter forældrenes frie valg ud af kraft. Vi er enige om, at det ikke er en let opgave, men jeg bliver egentlig lidt ked af, når folk siger, at det bare er et forsøg på at lave en discountløsning. Det her er et ærligt forsøg på at sige, hvordan håndterer vi 15.000 børn her og nu, uden at vi også går på kompromis med de tilbud", sagde hun. 

Lærere: Mon de lytter? 

Fælles opgave

Undervisningsministeren vendte i stedet tilbage til, at fleksibilitet er vigtigt, da alle kommuner er forskellige.

"Nogle kommuner har arbejdet med flygtningebørn gennem en årrække. De har både personale, der har taget sig af opgaver, de har et setup. Vi har kommuner, som ikke har haft modtageklasser i adskillige år, som nu skal i gang med at oprette det. Derfor er der mulighed for, at man kan organisere det på forskellige måder", sagde Ellen Trane Nørby, som mener, at integrationen ikke er lykkedes ordentligt i Danmark. Hun håber derfor på, at politikerne med det nye lovforslag  kan trække på internationale erfaringer og de erfaringer, som flere af deltagerne ved høringen har gjort sig. 

"Det her er en opgave, vi er nødt til at løse i fællesskab", sagde ministeren.

England afskaffede modtageklasser for 30 år siden