Fra 12 til 15 flygtningebørn i en klasse, hvor børnene i forvejen kræver stor individuel opmærksomhed - det kan blive realiteten i modtageklasser landet over, da topartsaftalen mellem regeringen og KL hæver klasseloftet. I særlige tilfælde vil det være muligt at lave klasser på 18 elever, hvis eleverne "overvejende har samme sproglige baggrund".

Ifølge DLF-formand Anders Bondo Christensen er der kun én grund til, at klasseloftet hæves.

"Man skal spare nogle penge. Det er i hvert fald ikke elevernes tarv, man tager udgangspunkt i. Man kan jo godt sidde ved et forhandlingsbord med økonomer fra KL og finansministeriet og regne ud, hvad man kan spare, hvis man hæver loftet til 15 eller 18. Problemet er bare, at der er nogle mennesker, levende børn, bag de tal", siger han.

Fra 12 til 15 elever: Modtageklasse-lærere får mindre tid til flygtningebørn 

Hvem beslutter om det er pædagogisk forsvarligt?

Børnene bag tallene vil nu komme til at modtage forringet undervisning, mener Anders Bondo Christensen. I aftalen mellem regeringen og KL udtrykkes det, at der må være op til 15 elever i en klasse, hvis det er "pædagogisk forsvarligt". Men formanden er bange for, at det er kommunens økonomi, der kommer til at afgøre, om det er pædagogisk forsvarligt. Det burde i stedet være læreren, der foretager undervisningen, der skal vurdere det.

"Det er efter min mening fuldstændig skør prioritering. Der er ingen, der har blik for, hvad det kommer til at betyde for børnenes videre skolegang. Det er urimeligt over for børnene, og det er tåbeligt over for samfundsøkonomien", siger Anders Bondo Christensen.

Han er bange for, at der om nogle år bliver peget fingre ad folkeskolen, fordi den ikke løfter flygtningebørnene.

"Men det er altså nu i en aftale mellem regeringen og KL, at det bliver afgjort, hvilke forudsætninger skolen har for at løfte den opgave", siger formanden.

Lærerne kan ikke lykkes med deres arbejde

Det er ikke kun børnene, som kommer til at mærke konsekvenserne af det hævede klasseloft, også lærerne vil stå over for nye udfordringer.

"Vi ved jo, at noget af det, der gør, at alt for mange lærere har forladt folkeskolen de seneste år, er, at de ikke føler, de kan lykkes med deres arbejde. Jeg er helt sikker på, at lærere, der underviser i modtageklasser, er engagerede og dedikerede. Men hvis man går hjem fra arbejde og føler, at man ikke har løftet børnene, så bliver lærerarbejdet et belastning. Og jeg tror, at der er stor risiko for, at lærerne kommer til at føle, at det her kan de ikke magte", siger Anders Bondo Christensen.

Anders Bondo Christensen håber, at politikerne vil være lydhøre over for kritik i høringsfasen. 

"Jeg håber, at politikerne både på Christiansborg og ude lokalt vil sætte sig ind i den her situation og se, at det her handler om meget mere end tal. Det handler om børn af kød og blod", siger han.