Danmark mangler arbejdskraft, og det har åbnet dørene for en voksende gruppe udenlandske arbejdere. De udfylder stillinger, som ellers ville stå ubesatte, og bidrager med både hænder og skattekroner.

Med mere udenlandsk arbejdskraft kommer også flere børn, der starter i folkeskolens modtageklasser. På den københavnske vestegn har stigningen i børn af udenlandske ansatte  været så eksplosiv de seneste år, at det har sat lærere og skolebudgetterne under et stort pres.

For de oplever, at modtageklasserne for tiden er overfyldte, og det fører til, at de ”bedst fungerende” elever alt for hurtigt bliver sluset ud i almenklasserne, fortæller formændene for de lokale lærerforeninger i Glostrup og Brøndby, Thomas Jensen og Rikke Jørgensen.

”Modtageklasselærerne er presset til det yderste, fordi de står i klasser med et hav af forskellige sprog og kulturer. Flere kan heller ikke tale engelsk. Samtidig kan de almene lærere ikke følge med, fordi de får børn ind, som ikke er klar til at være der”, fortæller Rikke Jørgensen.

En strøm af børn

Der er kommet så mange nye elever til modtageklasserne i Brøndby de seneste år, at det har været nødvendigt at oprette en modtageklasse på hvert klassetrin fra 0. til 9. på Brøndbyvester Skole. Tidligere bestod modtageklasserne af blandede klassetrin.

I Glostrups modtageklasser på Søndervangskolen har man taget imod over 70 børn siden sommer – og det tal inkluderer ikke engang de seneste to måneder, oplyser Glostrup Lærerforening.

Formand Thomas Jensen fortæller, at tilstrømningen for alvor tog fart sidste år, og at det ikke er på grund af flygtninge fra Ukraine, men derimod børn fra bl.a. Iran, Nepal, Pakistan og Bangladesh.

”Som vi ser det, drejer det sig især om sundhedsmedarbejdere, der kommer hertil med deres børn. Det skyldes blandt andet, at vi har et stort hospital i Glostrup samt mange nybyggerier, som de kan leje sig ind i”, siger han.

Rikke Jørgensen i Brøndby oplever også, at mange af områdets nybyggerier bliver lejet ud til udenlandske arbejdere.

”Vi har ikke noget stort hospital, til gengæld har vi store virksomheder, som for eksempel Nemlig.com. Så her der kommer mange nomadearbejdere fra lande som Nepal og Malaysia, som er væk igen efter 3-6 måneder og tit ikke snakker engelsk,” siger hun og fortsætter:

”Det er et kæmpe problem, fordi vi sætter en masse tiltag i gang for at få børnene til at trives i skolen, og så er de væk igen efter få måneder. Det tømmer pengekassen”.

I den lille nabokommune Vallensbæk er der siden 1. august sidste år kommet 41 nye udenlandske elever til. Kommunen har ikke haft modtageklasser siden 2019, så de nye elever kommer direkte i almene klasser og får supplerende undervisning i basisdansk.

Modtageklasserne blev afskaffet, fordi man dengang kun havde 14 elever med tre basisdansklærere tilknyttet. I dag er der 74 elever, men kun seks basisdansklærere, hvilket ifølge lærerkredsformand Merete Randskov ikke er tilstrækkeligt til at kunne give eleverne den undervisning, de har krav på.

Da krigen i Ukraine startede, så vi en markant stigning, og jeg troede egentlig, vi havde nået toppen. Men udviklingen er kun fortsat opad – og det er ikke længere flygtningene fra Ukraine, der driver stigningen”, understreger Merete Randskov.

Thomas Jensen, Glostrup Lærerforening, understreger, at selvom problemet findes i flere kommuner, udmønter det sig forskelligt.

”Kommunerne har forskellige måder at organisere sig på. Så nogle steder bliver det et problem for den enkelte skole, da det er de skoler, der har plads, som tager imod alle eleverne. Mens problemet ligger helt ude i den enkelte almenklasse i steder som Vallensbæk, fordi de ikke har modtageklasser”, fortæller han.

8,5 millioner tilført

I Brøndby har politikerne i år været nødt til at finde 8,5 millioner kroner ekstra på børn- og ungeområdet og forudser stigende udgifter næste år for at følge med tilstrømningen af udenlandske elever, fortæller Anette Pilmark (S), formand for Børne- og Skoleudvalget (beløbet er rettet fra 8 til 8,5 mio. red.)

”Inden for de sidste to år har det fyldt rigtig meget hos os. Det er bestemt en stor udfordring – både fordi vi har måttet oprette flere modtageklasser, men også fordi vi har været nødt til at sætte ekstra resurser af i dagtilbuddene, hvor vi har samme udfordring”, siger hun.

Hun mener, der burde følge resurser med til de kommuner, der løfter ”den store opgave”, det er at få integreret børnene af udenlandsk arbejdskraft i både skoler og daginstitutioner.

”Det kræver mere end bare danskundervisning; der er også udgifter til tolke, samtidig med at børnene skal lære om dansk kultur, så de kan blive en del af fællesskabet”, lyder det fra formanden.

I Vallensbæk og Glostrup har man ikke modtaget tilsvarende ekstra penge til at håndtere de mange ekstra nytilkomne børn, selvom lærerforeningerne har forsøgt at råbe op om, hvor pressede skolerne er.

”De her børn har brug for støtte for at blive en del af fællesskabet i skolen. Det kræver ikke bare flere penge, men også de rette kompetencer, hvis den opgave skal løftes”, siger Thomas Jensen.

Alle de tre lærerkredsformænd fra Vestegnen er enige om, at selvom problemet nu ligger hos de enkelte kommuner, skal det løses på et højere plan.