"Når vi som forligskreds ikke er spurgt, så er jeg selvfølgelig nødt til at finde ud af, hvad der er op og ned på det her", siger Annette Lind.
S: Er alternative modtageklasser i strid med grundloven?
Socialdemokratiets undervisningsordfører Annette Lind kræver, at undervisningsministeren forklarer, hvordan det kan være lovligt i forhold til grundloven, at kommunerne får mulighed for at henvise flygtningebørn til et tilbud uden for folkeskolen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Regeringen og KL har indgået en topartsaftale, som blandt andet betyder, at loftet for antallet af elever i modtageklasser hæves fra 12 til 15, men også at flygtningebørn kan undervises uden for folkeskolen. Det er den sidste del af aftalen, der har fået Annette Lind til at stille spørgsmål til ministeren.
"Når vi som forligskreds ikke er spurgt, så er jeg selvfølgelig nødt til at finde ud af, hvad der er op og ned på det her", siger Annette Lind.
Fra 12 - 15 elever: Modtageklasselærere får mindre tid til flygtningebørn
Grundloven sikrer undervisning i folkeskolen
Af grundlovens § 76 fremgår det, at: "Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen". Det er den paragraf, som har fået Annette Lind til at stille spørgsmålet:
"Vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for lovligheden af, at kommunerne - med regeringens forslag om at oprette et nyt særligt tilbud til flygtningebørn - får mulighed for at henvise børn til et tilbud uden for folkeskolen og dermed udelukke en gruppe børn i den undervisningspligtige alder fra undervisning i folkeskolen?"
"Vi er bekymret for, at man er uden for folkeskoleloven som sådan. Det er et særligt tilbud, og det er ikke noget, som jeg synes, vi har set før", siger Annette Lind.
"Det handler om børn af kød og blod"
Ekstraordinær situation kræver ekstraordinære løsninger
Hun har spillet flere ministeren flere spørgsmål om emnet.
"Vi ved godt, at vi står i en ekstraordinær situation med de her flygtninge. Der kommer akut til at mangle lærere med dansk som andetsprog som kan det her, derfor skal vi have fundet en løsning. I den ekstraordinære situation bliver vi nødt til at skabe nogle fleksible rammer for kommunerne, men samtidig bliver vi også nødt til at se på, om det er inden for loven", siger Anette Lind.
Hun hæfter sig ved, at der i aftalen mellem KL og regeringen står, at det er en midlertidig løsning, men hun så gerne, at der var tidsbegrænsning på aftalen.
"Jeg vil gerne finde ud af, om midlertidig mulighed betyder tidsbegrænset periode. Og så hæfter jeg mig ved, at undervisningen stå mål med det som almindeligvis kræves i folkeskolen. Og det har vi en forventning om, at regeringen sikrer".
DLF holder offentlig høring om modtageklasser
DLF holder i dag på Christiansborg en offentlig høring om modtageklasser. Her vil formand for Børnerådet Per Larsen skal sammen med Anders Bondo Christensen og børne-og undervisningsudvalget stille spørgsmål til tre eksperter. Annette Lind deltager i høringen.