I forbindelse med vedtagelsen af skolereformen blev Skolerådet omdøbt til Råd for Børns Læring. Rådets ministerudpegede formandsskab udkommer hvert år med en årsberetning - i år både med anbefalinger til skolen og til planlægningen af lærernes arbejdstid.

Formandsskabet stiller spørgsmålet: "Giver folkeskolereformen mere kvalitet?" Og hæfter sig ved, at reformen fik en svær fødsel.

"Når man indfører en reform med så store forandringer efter en lærerlockout og samtidig indfører nye arbejdstidsregler og arbejder med en krævende inklusionsindsats. Det er klart, at man dermed ikke giver reformen de bedste betingelser for at lykkes".

Råd: Reformen kræver lærernes opbakning

Formandskabet vurderer, at "flere af elementerne i reformen i princippet adresserer nogle af de kvalitetsudfordringer, skolen står over for". Formandsskabet er overbevist om, at der er behov for mere varieret og praksisnær undervisning, for at mindske social baggrunds betydning samt for at udvikle pædagogers, læreres og elevers kompetencer.

"Hvorvidt reformen også i praksis er svaret på skolens kvalitetsudfordringer, vil vi først kunne se om en årrække", står der i rapporten.

Fokus på indhold

Rådet vil gerne have flyttet fokus fra skoledagens længde til indholdet i skoledagen. Dog skriver formandsskabet:

"Flere kommuner har arbejdet målrettet på at afkorte skoledagen. Det kan der være gode grunde til. Men Formandskabet opfordrer til, at en afkortning af skoledagen ikke sker på bekostning af de elementer i reformen, der kan være løftestang for en tiltrængt pædagogisk og didaktisk udvikling af undervisningen".

Skoledagens længde: Flere kommuner gør som København

Derudover hedder det om skoledagens længde at:

"Reformen næppe står og falder med et bestemt timeantal. Men med nedprioritering eller afskaffelse af elementer som understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse, bevægelse og åben skole risikerer man, at skoledagen nok bliver kortere - men ikke anderledes. Det efterlader en afpillet reform med et svækket pædagogisk dannelsesperspektiv".

Flere end hver tredje kommune åbner for kortere skoledag

Mange ting er ikke i mål

I forhold til indholdselementerne skriver formandsskabet, at skolerne er kommet langt med at implementere reformen, men "mange af de nye strukturforandrende elementer, som er afgørende for at fremme en ny skole, er skolerne ikke kommet i mål med. Det gælder den understøttende undervisning, faglig fordybelse, åben skole og bevægelse.

Forsker: Der er ting, der bør handles på  

Og det er netop de elementer i reformen, der skulle være med til at skabe en ny og anderledes skoledag". Derfor tager formandsskabet fat i de forskellige elementer:

Åben Skole:

"De første resultater fra følgeforskningen viser, at eleverne ikke oplever, at der er særlig mange aktiviteter eller undervisningsforløb uden for skolens rammer, ej heller at voksne kommer udefra og medvirker i undervisningen. Det kræver meget tid til både at forberede og efterbehandle et besøg på for eksempel et museum. Ligesom læreren heller ikke må bliver overflødig, fordi undervisningen forlægges til den lokale håndboldklub. Ideelt set er der tale om et strategisk, langvarigt samarbejde fremfor et kortvarigt besøg eller en udveksling arrangeret af enkeltpersoner", skriver formandskabet og henviser til sitet skolenivirkeligheden.dk, hvor kommuner og eksterne aktører deler ideer til den Åbne Skole.

Første reformtjek: Eleverne dumper den åbne skole

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Formandsskabet mener, at lektiehjælp og faglig fordybelse har potentiale.

"Men det er Formandskabets opfattelse, at betegnelsen lektiehjælp er et uhensigtsmæssigt begreb, da det giver associationer om hjælp til dem, som ikke kan få hjælp derhjemme. Det er der en del elever, som ikke kan, men lektiehjælp er et tilbud til alle. I stedet bør fokus være på faglig fordybelse, da alle elever, uanset fagligt niveau, har brug for tid til fordybelse på skolen - og hjælp til at blive udfordret fagligt - hvad enten det er fordybelse i lektier, ekstra opgaver, repetition eller andet".

Der opfordres til: "at kommunerne og skolebestyrelserne får udarbejdet og kommunikeret tydelige mål og principper for faglig fordybelse og lektiehjælp".

Formandskabet vil have, at forældrene får en ny funktion, de skal ikke længere hjælpe deres børn med det faglige:

"Forældrene skal være påpasselige med at involvere sig direkte i den rent faglige del. Det betyder ikke, at forældrene skal kobles af dét, der foregår i skolen. Men måske er der behov for lidt nytænkning i forhold til, hvad 'lektier' og 'hjemmearbejde' er. Med den nye organisering lægges der op til, at dét, vi traditionelt tænker på som lektier, bliver håndteret i skolens regi. Og i stedet kan hjemmearbejdet bestå i, at eleverne skal fortælle forældrene om, hvad de har lært, eller 'fremlægge' noget stof mv. Dermed ændres også forældrenes opgave fra at skulle hjælpe med matematik, til at skulle vise interesse og bakke op om barnets læring".

Motion og bevægelse

Bevægelsen i løbet af skoledagen giver muligheder, men bevægelsen er "mangelfuldt implementeret".

"Omfanget af fysisk aktivitet er tilmed forholdsvist skævt fordelt blandt eleverne. Det er især pigerne, elever med anden etnisk baggrund og elever med ringere trivsel og mindre faglig interesse, der er overrepræsenteret blandt de fysisk inaktive elever. Dertil kommer, at udskolingen halter bagefter indskolingen, når det handler om at anvende motion og bevægelse i undervisningen", skriver formandsskabet, der anbefaler, at "kommuner og skoler arbejder seriøst med bevægelsen som en integreret del af skoledagen - for alle elever."

Tilstedeværelse og samarbejde

"Formandsskabet ser det ikke som sin opgave at rådgive parterne om overenskomstforhold. Men skolernes og kommunernes håndtering af organiseringen af lærernes arbejde inden for rammerne af overenskomsten har betydning for lærernes muligheder for at samarbejde og skabe kvalitet."

Formandsskabet anfører, at det er en del af reformens intentioner, at udvikle professionelle læringsfællesskaber, "hvor lærere og pædagoger sammen kan drøfte og koordinere relevante problemstillinger og mulige løsninger". Derfor skriver de:

"Det er klart, at for at kunne samarbejde på tværs og udvikle undervisningen sammen er der behov for, at lærere og pædagoger er på skolen samtidig. Der er således gode faglige grunde til, at en højere grad af tilstedeværelse på skolerne er nødvendig".

Samtidig er der behov for fleksibilitet:

"Men hvis håndhævelsen af tilstedeværelsespligten opleves som unødig stram, kan det på den anden side være vanskeligt at tilvejebringe den fleksibilitet og motivation, som er helt nødvendig i al moderne vidensarbejde, og det er helt centralt, at tilstedeværelsen giver mening for den enkelte medarbejder."

Efteruddannelse

Derudover har formandsskabet anbefalinger til efteruddannelse af skolens medarbejdere. Om lederne - der oplever at have mindre ledelsesrum end før reformen trådte i kraft - anbefaler formandsskabet:

"Formandskabet anbefaler, at ministeren i samråd med parterne på området tager initiativ til at udvikle en national skolelederuddannelse, hvor skoleledere får opbygget en særlig lederidentitet, får redskaber til at håndtere den nye virkelighed og lærer af hinanden."

Om skolens øvrige personale hedder det:

"Formandskabet anbefaler, at kommunerne sikrer en sammenhængende kompetenceudviklingsindsats, hvor kompetenceudviklingstiltag fra oven suppleres med strategisk og systematisk kompetenceudvikling på skoleniveau"

Beretningen offentliggøres i dag mundtligt på en konference. Folkeskolen.dk deltager og rapporterer derfra.

Læs hele beretningen via linket til højre for artiklen.