Rapporten fra SFI af den første blandt flere, der giver det første videnskabelig fingerpeg om, hvordan reformen er kommet fra land. Og spørger man eleverne, er der ikke de store forskelle at finde fra tiden før de lange skoledage.

For et år inde i reformen oplever eleverne ikke nogen forskel i, hvor ofte de bliver undervist af andre end skolens lærere, hvor tit de er på ture eller hvor hyppigt de har undervisning uden for skolen. Det er selvom reformen ellers har indført visionen om den åbne skole, hvor skolerne i højere grad skal samarbejde med lokalsamfundet.

Ministeriets undersøgelse: Lærernes presses af for lidt forberedelsestid

Det overrasker dog ikke ikke forskerne bag rapporten, at skolerne ikke er kommet tættere på lokalsamfundene. For overgangen til den åbne skole er så stor, at det tager tid, vurderer forskerne i rapporten. Men den manglende åbenhed er noget, der skal holdes øje med, lyder det i rapporten. 

"Det er derfor ikke overraskende, at der et år efter folkeskolereformen blev gennemført, ikke er den store udvikling fra året forinden. Alligevel må det siges fortsat at være et opmærksomhedspunkt i forbindelse med den videre implementering af reformens elementer, som der også må følges op på i fremtidige analyser af skolereformen", konkluderer forskerne i rapporten.

Forskerne peger desuden på, at det tager tid for skolerne at få skabt kontakter til lokalsamfundet.

Ellen Trane: Det kommer til at tage tid

Bevægelsen har heller ikke rykket sig

Reformen har heller ikke haft nogen effekt på, hvor ofte eleverne får pulsen op. For når eleverne selv skal vurdere, hvor meget de bevæger sig i løbet af en skoledag, svarer de det samme som før reformen. Lige under halvdelen af pigerne svarer, at de lever op til reformens mål om at være fysisk aktiv i mindst 45 minutter om dagen. For drengene ser det lidt bedre ud, hvor 63 procent svarer, at de i gennemsnit bevæger sig mindst 45 minutter.

Helt generelt er der ikke de store forskelle at finde i det første reformeftersyn, når den sammenlignes med elevernes besparelser inden reformen. Det betyder, at eleverne ligesom før reformen giver udtryk for at være glade for at gå i skole. Og her trives drengene en smule bedre end pigerne, hvorimod pigerne giver udtryk for at være mere fagligt interesseret.

Rapport: Kun små forskelle i lærernes brug af varieret undervisning

Eftertjek dokumenterer ikke reformens effekt

Forskerne bag rapporten er generelt meget påpasselige med at drage konklusioner på baggrund af undersøgelsen. Et år inde i reformen er ikke nok til at afgøre om afvigelser i elevernes svar fra før reformen, kan tilskrives reformen, skriver de i rapporten. Først fra næste år vil forskerne have et reelt grundlag for at dokumentere reformens betydning, konkluderer de.

DLF: Lærerne flygter fra dårlige vilkår