I slutningen af august sendte undervisningsminister Ellen Trane Nørby med forligskredspartierne i ryggen et hyrdebrev til kommunerne med et budskab om at bruge de lokale frihedsgrader til at gøre skoledagen kortere. Samme besked landede igen i kommunernes brevkasse for en måned siden, da ministeren igen sendte et brev til kommunerne. Og samme budskab lancerede ministeren igen, da hun deltog ved kommunernes topmøde i Aalborg for tre uger siden.

Det har givet respons. 37 kommuner har allerede åbnet for, at skoledagen kan gøres kortere. Seks kommuner har diskuteret muligheden på et udvalgsmøde og er tæt på en afgørelse, og yderligere ni kommuner oplyser til folkeskolen.dk, at de vil drøfte muligheden for at følge trop næste gang de lokale skolepolitikere mødes.

Tre ud af fire elever synes skoledagen er for lang

Opgørelsen bygger på en gennemgang af referater fra kommunalbestyrelsernes skoleudvalgs- og byrådsmøder i landets 98 kommuner, samt en rundringning til enkelte kommuner. Gennemgangen viser samtidig, at politikerne i fem kommuner har besluttet at lukke døren helt i for kortere skoledage, og yderligere ti kommuner oplyser i en rundringning, at de ikke har aktuelle planer om at åbne op for kortere skoledage. 

De grønne kommuner har åbnet op for kortere skoledage. I de røde kommuner har kommunalbestyrelserne officielt sagt nej til muligheden for at afkorte skoledagen. I de grå kommuner er spørgsmålet officielt diskuteret på et udvalgsmøde, men der foreligger ikke en endelig beslutning.

Minister: Tegn på at kommunerne tager ansvar

Der er to måder, som kommunerne kan give grønt lys på. I de fleste kommuner - 24 - har kommunalbestyrelsen besluttet, at skolerne skal ansøge hos enten kommunalbestyrelsen eller forvaltningen. 13 kommuner giver grønt lys til, at skolelederen eller skolebestyrelsen selv kan skære i skoleskemaet.

Minister til kommunerne: Lad være at skubbe aben videre

I et svar til folkeskolen.dk skriver undervisningsminister Ellen Trane Nørby, at antallet af kommuner, der nu har åbnet op for en kortere skoledag, er et udtryk for, at kommunerne tager ansvar for at lykkes med implementeringen af reformen.

"Vi har ikke de endelige tal for, hvor mange skoler, der i år benytter muligheden, men når en række skoler har gjort det, tyder det på, at de er i gang med at implementere reformen på en måde, der passer til deres behov. Det ser jeg som et udtryk for, at de lokalt tager ansvar for at udfylde folkeskolereformens rammer", skriver hun. 

SF: Alle kommuner må på banen

Undervisningsordfører hos SF er dog langt fra imponeret over antallet af kommuner.

"Jeg er overrasket over, at der ikke er flere kommuner, som har åbnet op. Jeg synes, at det er 61 for få. For jeg synes, at alle kommunerne burde give lov til det her. Jeg synes, at de andre kommuner må til at komme i gang", lyder reaktionen fra Jacob Mark.

SF: Det skal være lettere at korte skoledagen - men kommunerne bestemmer stadig

Han har derfor foreslået, at paragraf 16b, som giver mulighed for, at kommunerne kan give et ja til kortere skoledage, skal lempes. Ifølge paragraffen kan dispensationen til at konvertere den understøttende undervisning nemlig kun gives "i helt særlige tilfælde" for eleverne i 4.-9. klasse. Det er en formulering, som SF ønsker sløjfet næste gang forligskredspartierne mødes. 

K: Ændr loven og undgå administrativt bøvl

Det er Konservatives undervisningsordfører Mai Mercado enig i. Hun mener, at mange af kommunerne bryder loven, når de giver grønt lys til, at skolelederne kan droppe den understøttende undervisning, fordi loven kun lægger op til, at muligheden kan benyttes i helt særlige tilfælde.

Samtidig peger hun på, at det i fremtiden vil give store administrative problemer, når man så mange kommuner giver skolerne lov til at droppe det meste af den understøttende undervisning. For tilladelserne til at konvertere den understøttende undervisning kan kun gives for ét år ad gangen. Derfor forudser hun et stort arbejde med at skulle forlænge tilladelserne, når der er gået et år.

Partier råber i kor: Ministeren må forklare sig

"Det bliver besværligt og bøvlet, hver gang den skal fornyes. Derfor er der brug for en lovændring. Det er meningsløst, når vi er oppe i sådan et højt antal kommuner, at det skal vedblive at afhænge af dispensationer", siger hun.

S: Hold fast i loven

Men der bliver ikke nogen lovændring, hvis det står til Socialdemokraternes Annette Lind.

"Jeg synes stadig, at det skal være skoleledelsen, som skal ønske det, og så skal man undersøge, om det lokalt kan lade sig gøre. Jeg tror, at hvis der kommer en opfordring fra skolelederen, så vil enhver kommunalbestyrelse lytte, hvis der er en god pædagogisk forklaring på, at man skal gøre det. Så jeg synes sådan set, at loven er fin nok, som den er", siger hun.

Reformen blev indført under den socialdemokratiske undervisningsminister Christine Antorini, og siden har særligt Socialdemokraterne peget på, at den understøttende undervisning giver mulighed for en helt ny og varieret skoledag. Det er disse timer, som mange kommuner nu har åbnet op for, at skolerne i stor stil kan sløjfe ved at nøjes med en enkelt lektion, som Ellen Trane gjorde det klart i sit seneste brev til kommunerne. Det bekymrer dog ikke Annette Lind.

Partier holder fast i lang skoledag: "Jeg gik også lang tid i skole, da jeg var barn"

"Hvis man har overholdt loven, har man vel bare gjort det, der har været intentionen. Det er jo det, vi skrev under på i hyrdebrevet, og det er jo præcist det, der har været hensigten, hvis det er et pædagogisk hensyn, der bliver taget", lyder det fra den socialdemokratiske ordfører.

Hun holder fast i, at der er store fordele i at holde fast i at have understøttende undervisning på skoleskemaet.

"Der er alt mulig grund til at have den understøttende undervisning. Det er jo ikke for sjov, at der er lavet understøttende undervisning. Det er jo netop fordi, at man har frihed til at lave en varieret undervisning i stedet for at få mere fagfaglighed. Det er selvfølgelig muligt at lave varieret undervisning i de fagfaglige timer, men den understøttende undervisning er, der hvor man har tiden til det".

Af de seks kommuner, der allerede har haft skoledagens længde på dagsordenen, er Viborg klar til at blive den 14. kommune, der giver skolelederne egenrådigt lov til at korte i skoledagen. Børne- og Ungdomsudvalget har således behandlet spørgsmålet og anbefalet, at byrådet senere på måneden endegyldigt godkender forslaget. En procedure, som formand for udvalget Claus Clausen (C) over for folkeskolen.dk kalder for en formssag. 

(opdateret d. 24.02. kl. 18:55)

Hjælp redaktionen med at følge udviklingen ved at melde ind i takt med, at flere kommuner tager stilling til muligheden for ændre skoledagens længde. Så opdaterer vi kortet. Vi gør opmærksom på, at da kortet opdateres løbende, er det ikke sikkert, at tallene i artiklen er i overensstemmelse med kortet.