Der skal handles på den skepsis, som lærerne og i øvrigt også pædagogerne har, med hensyn til at de mangler sammenhængende tid til at forberede og ikke mindst efterbehandle undervisningen, mener Andreas Rasch-Christensen, der sidder i den videnskabelige styregruppe for følgeforskningen til reformen.
Foto: Lars Aarø
Forsker: Der er ting, der bør handles på
Forskningschef Andreas Rasch-Christensen sidder i den videnskabelige styregruppe for følgeforskningen til reformen og stod for den tværgående opsamling på de fire rapporter, da Undervisningsministeriet præsenterede dem i november. Han mener, Undervisningsministeriet allerede nu bør se på skolereformen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Er der noget i rapporterne, som du tænker, at man bør handle på allerede nu?
»Ja, helt klart den skepsis, som lærerne og i øvrigt også pædagogerne har, med hensyn til at de mangler sammenhængende tid til at forberede og ikke mindst efterbehandle undervisningen«, fremhæver Andreas Rasch-Christensen.
Rapporterne viser store forskelle på, i hvor høj grad skolerne har implementeret de forskellige reformelementer. Hvis det blot skyldes, at man helt pragmatisk tager tingene lidt ad gangen, må man bare give det tid, men hvis det er udtryk for, at skolerne simpelthen ikke kan få det til at fungere, så er det selvfølgelig noget, man skal handle over for - men det kan være svært at sige nu.
Lærerne presses af for lidt forberedelsestid
Når det gælder den åbne skole, fremhæver Andreas Rasch-Christensen, at det netop kræver meget tid til både at forberede og efterbehandle et besøg på for eksempel et museum. Ligesom læreren heller ikke bliver overflødig, fordi undervisningen forlægges til den lokale håndboldklub.
»Ideelt set er der jo tale om et samarbejde - det handler ikke bare om at tage en tur på museum som historielærer. Det skal forberedes, og det kræver lang tid at efterbehandle sådan et besøg tilbage på skolen. Sådan har det altid været«, siger Andreas Rasch-Christensen, der er historiker.
Fokus på testresultater
En anden problematisk udvikling, han ser tendenser til i rapporterne, er, at der er stigende fokus på faglighed og mindre på trivsel især i de ældre klasser, og at de nationale testresultater tildeles en stigende betydning.
Eleverne dumper den åbne skole
»Men de siger jo ikke ret meget om, hvad der skal gøres i forhold til elevernes læreprocesser fremadrettet. Nationale test er fint, men hvis det bliver det primære, som teammøder, skole-hjem-samtaler og samtaler med eleverne drejer sig om, så synes jeg, det kammer over«, siger Andreas Rasch-Christensen, men synes, det er for tidligt for alvor at vurdere, om fokus på test er gået ud over andre vigtige dannelseselementer i skolen.
Kun små forskelle i lærernes brug af varieret skoledag
Sidst, men ikke mindst, advarer han om, at rapporten om ledelse viser, at skolelederne i stigende grad leder direkte på de pædagogiske metoder og i mindre grad kommer rundt og ser noget undervisning.
»Så kan man sidde på kontoret og sige, at her arbejder vi med Hatties synlige læring, og derfor implementerer vi 'tegn på læring', men selv holder man sig langt væk fra de faglige processer. Det synes jeg, vi kan se nogle tendenser til«, siger Andreas Rasch-Christensen og oplever også, at kommunerne køber konsulenthuse, som drifter et helt koncept med bestemte metoder, som skoler og lærere så skal anvende.
