En national modulprøve kan blive løsningen på at sikre, at man ikke kan bestå sin lærereksamen, hvis man ikke kan stave.
modelfoto: Istock
Læreruddannelsen: Ekstra prøve kan blive kompromis
Censorer, lærerstuderende og Dansklærerforeningen har slået alarm over, at det nu er muligt at bestå sin lærereksamen, selvom man har afsluttet et stort fag som dansk eller matematik med dumpekarakter i den skriftlige del. Nu overvejes et kompromis med en national modulprøve i de skriftlige aspekter af et fag.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Censorer slår alarm: Nu kan man blive lærer uden at kunne regne eller stave
Ideen i den nye læreruddannelse er, at alle folkeskolens fag er undervisningsfag i læreruddannelsen og afsluttes med én karakter per fag. Men efter den første eksamensrunde i sommer, slog censorerne alarm. De fortalte, at de kan være nødt til at lade en studerende bestå lærereksamen i dansk, selvom vedkommende hverken kan stave eller formulere sig skriftligt. Det sker, hvis han eller hun klarer den mundtlige del af den todelte danskeksamen til topkarakter, fordi de to eksaminer skal afsluttes med én karakter. Det samme gør sig gældende i sprogfagene og i matematik. Også Lærerstuderendes Landskreds og Dansklærerforeningen kritiserede modellen.
"Jeg tænker, der er tale om en misforståelse af de nye prøveformer, hvis censorer lader studerende bestå, som ikke har de basale skriftlige færdigheder i orden", lød reaktionen fra uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen.
Minister: Kan man ikke stave, skal man ikke bestå
Men i mellemtiden har parterne holdt møde med Styrelsen for Videregående Uddannelser, som har foreslået et kompromis i form af en ekstra nationalt fastlagt modulprøve i de pågældende fag. Hvis den studerende ikke består modulprøven efter de sædvanlige tre forsøg, kan han ikke fortsætte på læreruddannelsen.
Den model kan professionshøjskolerne godt leve med, oplyser dekan Tove Hvid, som er professionshøjskolernes fælles talsmand på læreruddannelsesområdet.
Men er en modulprøve nok til at opfange, om den studerende mestrer hele den skriftlige del af fx matematikken?
"Hvis modulprøven bliver lige så omfattende som den skriftlige del af den nuværende kompetencemålsprøve, så er den jo", siger Tove Hvid.
Censorer: Ministeren må også have misforstået noget
En ikke-løsning
Censorformandskabet har endnu ikke drøftet ideen, men formand Hans Krab Koed er ikke umiddelbart begejstret for ideen om på den måde at indføre en ekstra prøve. I forvejen prøver man både den skriftlige og den mundtlige dimension af dansk, tysk, engelsk, fransk og matematik ved den afsluttende kompetencemålsprøve, og derfor har censorerne hele tiden foreslået, at man simpelthen giver karakterer for henholdsvis den mundtlige og den skriftlige del i stedet for at slå dem sammen.
"Det skriftlige er en dimension af faget - ikke et modul", påpeger Hans Krab Koed.
Heller ikke de lærerstuderendes formand Bob Bohlbro forstår, hvad ideen er med moduleksamen, og han har meget svært ved at forestille sig, at det bliver til noget.
"Det er ikke en løsning på noget som helst. Det er bare at opfinde noget, der ikke giver mening. Vi har et kompetencemål for et fag. Hvis du så har et fag med fire moduler og laver en eksamen i det modul, så er du jo kun blevet eksamineret i en fjerdedel af faget. Man kan så fx vurdere skriftligheden i modul 2, men ikke i 1, 3 og 4. Det er en ikke-løsning. Hvis man ved noget om det, kan man hurtigt se, at det ikke giver nogen mening".
