"Et stort mindretal på 17 procent mistrives i skolen. Der er plads til forbedring. Men hurra for folkeskolereformens fokus på trivsel", sagde Bjørn Holstein, der er formand for ministeriets ekspertgruppe om trivsel. Han er professor ved Statens Institut for Folkesundhed.

Han fremhævede i sit oplæg, at dårlig lærer-elev-relation og dårlige elev-elev-relationer især er årsag til elevernes mistrivsel.

"Sanktioner virker ikke, når vi taler om ro og klasseledelse. Der er en grund til at lytte til børnene - også til dem, der virker mest umulige. Der er en grund til, at de er sådan", sagde Dorte Marie Søndergaard, der er formand for ministeriets ekspertgruppe om ro og klasseledelse. Hun er professor ved Institut for Læring og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet.

Hun fremhævede, at der hos alle elever - også hos de mest cool og skole-uinteresserede teenagere - er en sult efter at blive taget alvorligt, forstået og finde en god voksenrelation.

"Faglighed og trivsel er vævet dybt ind i hinanden. Det er i det basale, vores omdrejningspunkt er, så børnene kan blive så læringsparate som muligt", sagde undervisningsminister Christine Antorini.

Det var nogle af ordene på den trivselskonference, som Undervisningsministeriet holdt torsdag i København.  Indbudt var flere af folkeskolens mange interessenter og i de to paneldebatter var elever, lærere, pædagoger, skoleledere og organisationer med fokus på børns trivsel repræsenteret.

Baggrunden er, at der med folkeskolereformen følger en beslutning om årlige nationale trivselsmålinger blandt eleverne på landets folkeskoler. Målingen begynder i 2015.

National indikator for elevtrivsel på vej

Spørg børnene

"Har I spurgt børnene, hvilke spørgsmål der skal stilles i sådan en trivselsmåling", spurgte formand for Børns Vilkår Morten Permin.

Han fortalte, at Børns Vilkår havde rigtig gode erfaringer med at spørge børnene, både hvor problemerne er og hvordan man bedst kan gøre noget ved dem -  men også om hvordan man bedst kan spørge børn, hvad de mener, sådan at svarene bliver så retvisende som muligt.

"Vi har spurgt børnene, hvad de mener om spørgsmålene i trivselsmålingen, men nej, dér har vi nok været for patriakalske. Jeg kan godt se pointen", svarede Bjørn Holstein.

Ekspertgruppen anbefaler, at alle børn over 9 år får de 40 spørgsmål om trivsel hvert år, men også at børn under 9 år får spørgeskemaet. De kan få læst spørgsmålene op og kan få hjælp til at svare. Gruppen anbefaler desuden, at spørgeskemaet bliver evalueret om et par år.

DLF: Årlig trivselsmåling kan blive en sovepude

Lærer-elev-relation meget vigtig

Bjørn Holstein fortalte i sit oplæg, at i alt 17 procent af eleverne mistrives i skolen. Af dem siger 5,8 procent, at de ikke lide skolen.

Ekspertgruppen om trivsel har set på hvilke faktorer, der betyder mest for de børn, der mistrives i skolen. Og mens støj i skolen blot øger faktoren med 1,8 procent, så betyder et lavt selvværd eller et svagt venne-netværk, at risikoen for mistrivsel tredobles.

Men noget af det, der betyder allermest for risikoen for mistrivsel er, hvis barnet ikke føler sig accepteret af læreren eller af de andre elever. Det er vigtigere end de psyko-sociale faktorer i barnets liv.

I paneldebatten fortalte Morten Permin, at Børns Vilkårs Børnetelefonen får tusindvis af opringninger fra børn om mobning. Organisationen har analyseret 900 samtaler, og et gennemgående træk er, at børnene har bedt om hjælp, men ikke har oplevet at få den.

Ekspertgruppen har set særligt på én kommune, hvor de har undersøgt elevernes trivsel på samtlige skoler. Der er meget store forskelle. På én skole fortalte 3 procent af eleverne, at de mistrivedes. På en anden skole i kommunen var der 27,5 procent af eleverne, der sagde, at de mistrivedes. 

Lærertrivsel/elevtrivsel

"Hvorfor har I ikke set på lærernes trivsel i forhold til elevtrivsel? Hvis lærerne kun hænger i fingerspidserne for at holde sig oppe, kan de ikke være med til at skabe god trivsel for eleverne", sagde Niels Christian Sauer fra DLF's hovedstyrelse.

"Det er helt rigtigt, og det er der forskningsmæssigt belæg for", svarede Bjørn Holstein.

"Skolen er et presset system. Folkeskolen har næsten umenneskelige vilkår. Samfundet har svigtet sin skole, jeg håber, folkeskolereformen kan hjælpe på det", sagde han.

En repræsentant fra Landsforeningen Autisme påpegede, at netop alle de faktorer, der gør, at børn mistrives, er netop de problemer, som især påvirker børn med autismeforstyrrelser.

"De har ikke en chance i folkeskolen. Hvorfor har vi så travlt med at proppe dem derind?", spurgte hun, men fik ikke et svar.

Paneldeltagerne mente alle, at der skal handling til, når børn ikke trives i skolen. Flere bad om, at det blev forpligtende.

Bjørn Holstein sagde, at kommunalbestyrelsen skal forstå, at hvis de ikke giver lærere og pædagoger i skolen gode muligheder for deres arbejde, risikerer man, at det går dårligt.

Forsker: Kortlægning om elevers trivsel er ikke en færdig opskrift til lærerne

At have en overbevisende autoritet

Efter en pause fortsatte konferencen nu med fokus på ro i skolen og klasseledelse.

Formand for ekspertgruppen Dorte Marie Søndergaard indledte med at sige, at begrebet klasseledelse er lidt spøjst.

"Lærere underviser ikke bare. De gør så meget andet også. Lærerne er hamrende vigtige i børns og unges liv. Bare tænk på jeres egen skolegang".

Hun fortalte, at det er svært, når der opstår uro, og at man som lærer i den situation skal passe på ikke at komme til at opleve eleverne som modstandere. Det handler ikke om at udstede ordrer, men om at have en overbevisende autoritet. Om at have en praksis hvor det didaktiske, det faglige og det sociale er viklet helt ind i hinanden og kommer til at udgøre hinandens forudsætninger.

"Når vi spørger eleverne, siger de, at den gode lærer er i stand til at skabe omsorgsfulde relationer, at de som elever føler sig trygge, at den gode lærer er i stand til at udvise autoritet uden at være rigid, og at den gode lærer evner at gøre undervisningen sjov og engagere dem", sagde Dorte Marie Søndergaard.

Hun fortalte om nogle teenageres afstandtagen til at være aktive med skolearbejdet, om at det i mange kredse opleves at være cool, når man ikke deltager, og at man her må forsøge at overbevise de elever om, at det at være cool og faglighed hænger fint sammen.

"Pas på ikke at falde i disciplineringsfælden", lød hendes opfordring her.

Egelund i debat om ro i klassen: Straf virker 

"Hos disse teenagere ligger der bagved en sult efter at finde en god voksenrelation og en sult efter at blive mødt, forstået og taget alvorligt som attraktiv samarbejdspartner. Undervurdér ikke den sult".

Hun understregede, at det er vigtigt ikke at fastlåse eleverne i roller som "den dumme", "den vilde", "den stille".

"Vi skal heller ikke bare tænke skolen som leveringsdygtig i læringsmål. Vi skal tænke i det læringssamarbejde, i det partnerskab der er mellem børnene og lærerne", sagde Dorte Marie Søndergaard.

Skoleledernes formand Claus Hjortdal gjorde opmærksom på, hvor vanskeligt dette område er. At man som underviser sætter hele sin personlighed i spil. Det er svært, og hvis man oplever, at man ikke lykkes her, skal man turde at bede om hjælp.