"I den nye skole skal eleverne trives bedre. En ny kortlægning giver inspiration til, hvilke tiltag der kan styrke undervisningsmiljøet i folkeskolen og dermed elevernes trivsel", står der i pressemeddelelsen fra Undervisningsministeriet.

Forskningskortlægningen er lavet forud for folkeskolereformen, som har til formål at løfte det faglige niveau, mindske betydningen af social baggrund samt styrke tillid og trivsel i folkeskolen, som der står i rapportens indledning.

I kortlægningen ser man på evidens, og forskerne har studeret dokumentationen i mange forskningsprojekter. Men er rapporten er fyldt med vage formuleringer om noget, der "understøtter en antagelse om", "analyserne indikerer", "sikkerheden og størrelsen af disse effekter varierer betydeligt", "kunne det på denne baggrund overvejes" eller "der er flere studier, hvor indsatsen består af mange delelementer, og det bliver derfor vanskeligt at isolere effekten af indsatsernes enkelte delkomponenter".

Post.doc. Camilla Dyssegaard, der er en af forskerne bag kortlægningen, understreger, at den ikke er lavet ud fra evidenshierakiet. Man kan ikke lave en færdig opskrift til lærerne. 

Medarbejderne skal løbende opdateres

I den medfølgende pressemeddelelse er undervisningsminister Christine Antorini citeret for: "Kortlægningen kommer med nogle bud på, hvordan man styrker trivslen fx med fysisk aktivitet i undervisningen, træning af børnene i mindfullness-teknikker, nytænkning i matematiktimen, som lærere og pædagoger kan tage med i deres gennemførelse og udvikling af skoledagen. Samtidig bliver det bekræftet, at det er vigtigt, at lærere og pædagoger løbende er opdateret og har den nødvendige viden til rådighed, så de kan skabe bedre trivsel og et godt undervisningsmiljø på skolerne".

Der står i pressemeddelelsen, at indsatser med fysisk aktivitet af høj intensitet "fremmer koncentrationsevne, selvtillid og overskud til at lære" og at man skal sætte fokus på klasseledelse, træne børnene i konflikthåndtering, give dem en succesoplevelse, hvor de opnår et styrket selvværd eller inddrage bevægelse med høj intensitet i skoledagen. "Det er nogle eksempler på, hvad man kan gøre for at skabe en god trivsel og et godt undervisningsmiljø i folkeskolen", skriver ministeriet i pressemeddelelsen og fortæller, at kortlægningen vil indgå i læringskonsulentkorpsets arbejde med at rådgive skoler og kommuner.

Desuden vil kortlægningen "danne grundlag for en publikation, hvor praktikere kan få inspiration til, hvilke initiativer der kan forbedre undervisningsmiljø og trivsel". 

Vi kan ikke komme med færdig opskrift

Post.doc. Camilla Dyssegaard fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet, har i sammen med Rambøll, UCC, Metropol og Via UC udført forskningskortlægningen for ministeriet. Det er hovedsagelig international forskning, man har set på. Forskerne begyndte med omkring 8000 projekter og valgte så omkring 60 ud.

Hvad har I fundet evidens for?

"Vi har ikke lavet kortlægningen ud fra evidenshierakiet. Vi kan ikke sige, at hvis du gør A plus B plus C, så virker det. Det kan man ikke sige i en pædagogisk kontekst, når der står lærere og pædagoger bag. Det handler om deres baggrunde, deres egne erfaringer og kultur på skolen. Vi kan ikke sige til lærerne: 'gør sådan - og så virker det'. Så vi kommer bestemt ikke med en færdig opskrift på hvad man kan gøre", forklarer Camilla Dyssegaard.

"Vi kan se, at noget i den undersøgte forskning virker godt, og så kan vi sige, at det vil vi gerne se nærmere på i en dansk kontekst. Vores holdning er, at praksis kan blive inspireret af denne forskning, og vi gør meget ud af at sige, at dette ikke er et fagligt facit. Men at det kunne være interessant i forhold til skolereformen".

Hun fortæller, at de kun har enkelte studier på flere af emnerne, så forskerne kunne ønske sig mere forskning på disse områder - og gerne i Danmark.

Hvad vil det videnskabelig set være godt, at læreren gør for at fremme trivsel og godt undervisningsmiljø?

"Vi konkluderer netop ikke, men kortlægningen kan bruges som et katalog til inspiration. Og det vil være godt med mere forskning på nogle af områderne. For eksempel har vi kun enkelte udenlandske studier, der undersøger forskellige indsatsers betydning for forskellige elevgrupper. Her ses i et studie, at drenge trives godt med udeundervisning, mens et andet studie viser, at piger trives godt, når undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne reflektioner. Når vi nu har hele denne debat herhjemme, om at skolen mest er skabt for piger, så kan det undre, at vi ikke har forsket i dette. Så vi peger på, at det kunne være spændende at se mere på det", siger Camilla Dyssegaard.

Men kortlægningen vil blive sendt ud til skolerne i en mindre udgave fra ministeriets side, hvor der vil være opfordring om at bruge netop disse eksempler. Så der er vel tale om anbefalinger?

"Vi har foretaget en systematisk søgning på forskning, der er relevant i forhold til folkeskolereformen, og vi har fundet projekter med høj evidens. Det er ikke vores intention at give et entydigt svar med kortlægningen men at informere skoler, så de kan lade sig inspirere. Og ja, selvfølgelig vil ministeriet udsende et inspirationskatalog".

Camilla Dyssegaard understreger, at kortlægningen lægger vægt på det væsentlige i, at det pædagogiske personale får kompetenceudvikling. I det hele taget må folkeskolereformen ikke blive en spareøvelse.

"Medarbejderne skal løbende efteruddannes, så de er klædt på til at arbejde med trivsel og godt undervisningsmiljø. Her påpeger vi også, at elever kan lære selvregulerende redskaber og at det er rigtig vigtigt at have forældrene med i arbejdet".

Ingen evidens for bedre trivsel i små klasser

Tidlig indsats er vigtig i forhold til at sikre selvværd og trivsel. Det foreligger der en del dokumentation for, står der i rapporten. Forskerne peger på, at udeskoler har potentiale til at forbedre såvel trivsel som faglighed i folkeskolen, men også her mangler dansk forskning.

I rapporten står, at det er et "bemærkelsesværdigt fund, at hverken skole- eller klassestørrelse synes at påvirke elevernes trivsel og/eller undervisningsmiljøet. Der er således ikke noget, der tyder på, at små skoler og/eller klasser er særligt befordrende for trivsel og/eller kvaliteten af undervisningsmiljøet".

Camilla Dyssegaard fortæller, at forskerne kan dokumentere, at variede undervisningsformer er vigtigt for læring, og at det betyder noget at bevæge sig. Det kan øge koncentrationen, viser nogle studier.

"Vi har bestemt haft nok forskning at se på, og ja du kan sige, at der er mange forbehold i kortlægningen, men der er bestemt årsager til det. Vi vil ikke sige til det pædagogiske personale ødu skal gøre sådan for at det virker'".

Undervisningsministeriet vil i juni holde en række workshops for kommuner og skoler, hvor kortlægningen vil blive inddraget. Ligesom den vil indgå i læringskonsulenternes arbejde med at rådgive.