Er skolens toiletter rene? Giver undervisningen dig lyst til at lære mere?

Sådan lyder to ud af i alt 40 spørgsmål (se link til højre) i den spørgeskemaundersøgelse, som en ekspertgruppe under Undervisningsministeriet anbefaler, at en måling af elevernes trivsel skal bestå af. Med folkeskolereformen bliver det obligatorisk at gennemføre en årlig landsdækkende trivselsundersøgelse blandt eleverne fra skoleåret 2015/16.

Men de årlige trivselsmålinger kan ende med at blive en undskyldning for ikke at have fokus på trivsel resten af året, frygter Danmarks Lærerforening.

"Det bliver en rituel handling i stedet for en måling, der laves, når der er behov for det. Det kan hurtigt blive til, at når man måler hvert år, behøver man ikke have fokus på det i løbet af året. Det bliver en sovepude", siger Bjørn Hansen, som er fomand for Lærerforeningens Skole- og uddannelsespolitiske udvalg.

Anbefalinger til trivselsmålinger ligger klar

Redskab kontra måleinstrument

Han mener, at der er behov for større tillid til, at lærerne har fingeren på pulsen ude i klasserne.

"Man kunne have færre obligatoriske målinger og så have tillid til at lærerne kan bruge redskabet, når de vurderer, at der er trivselsproblemer, som der skal løses op for".

Bjørn Hansen understreger, det er fornuftigt, at der bliver sat fokus på trivsel.

"Men flere forskningsresultater har vist, at hvis der er god undervisning, så følger trivslen automatisk med. Som en del af reformen skal man jo have et måleredskab. Men det værktøj, der lægges op til, kan ikke måle alle aspekter af trivselsarbejdet. Visse ting kan man ikke måle sig til", siger han.

"Skal man have det reelle billede, skal det kombineres med en dialog mellem eleven, læreren og forældrene. I forbindelse med de gamle elevplaner havde vi jo samtalen om trivsel med forældrene og eleven selv. Det ligger ikke i det her værktøj".

Forsker: Kortlægning om elevers trivsel er ikke en færdig opskrift til lærerne

De mindstes svar afhænger af dagsform

Ekspertgruppen anbefaler, at undersøgelsen skal inddrage alle elever fra 0.-9.klasse, men understreger i rapporten, at resultaterne fra 0. til 3. klasse ikke bør indgår i de endelige måltal, da det er svært at regne med valide svar fra så unge elever. I den alder kan det være svært at forholde sig til det seneste år, hvis man er særligt glad eller ked af det i nuet.

"Derimod kan målingen i disse klassetrin udmærket fungere som en lokal inspiration til at sætte ind med trivselsfremmende foranstaltninger, hvor det ser ud til at være påkrævet", står der i anbefalingen.

Det er fornuftigt, at de mindste elevers svar ikke bliver en del af de endelige måltal, påpeger Bjørn Hansen. Men:

"Jeg vil stadig mene, at resultaternes brugbarhed er minimal på disse klassetrin, som forskerne også har påpeget. Usikkerheden på validiteten af resultaterne er for usikre til at udlede, hvor der er brug for lokale aktioner. Igen må tilliden, til at lærerne faktisk ser og fornemmer, hvordan klassen fungerer, veje tungere", siger han.

Bjørn Hansen understreger dog, at det er positivt, at der med målingen skal følge en lærervejledning i, hvordan man forbereder eleverne til at svare på spørgsmålene.

Af respekt for barnets rettigheder anbefaler rapporten også, at det skal være frivilligt for eleverne på alle klassetrin at deltage, men at alle skal opfordres til at gøre det. 

Læs hele rapporten og de 40 spørgsmål ved at følge link til højre for artiklen.

Antorini afviser, at læring skal styres fra Christiansborg