Eleverne skal undervises i dansk af lærere, der har haft dansk som linjefag eller på anden måde fået kompetencer inden for faget. Det er kommunerne og regeringen enige om med kommuneaftalen for 2014, hvor kommunerne forpligter sig til, at kompetencedækningen i folkeskolen løbende øges. Målet i aftalen er et niveau på mindst 85 procent i 2016 og mindst 90 procent i 2018, og det er opgjort på kommuneniveau. I forhold til sidste år, er kompetencedækningen på timeniveau steget med 0,7 procentpoint til 80,4 procent, og det er ikke alverden, når procentsatsen skal ligge på 85 procent om to år, erkender Eik Møller, formand for Børne- og Kulturchefforeningen.

Ambitioner for lærernes faglighed sænkes igen

"Hvis man foreskriver udviklingen lineært, så kommer det nok til at knibe. Om vi præcist når 85 procent, det ved jeg faktisk ikke. Jeg kan ikke afvise, at der vil være en forsinkelse på et år eller to, før vi når de 85 procent. Erfaringen er, hvis vi kigger på 95 procents målsætningen for ungdomsuddannelser, at de første par år gik det lidt langsomt, men så kom der virkelig skred i det. Om det er tilfældet her, det er nok lige tidligt nok for mig at konkludere på".

Eik Møller fortæller, at de fleste kommuner i øjeblikket er i gang med at realisere en kompetenceplan på kommunalt niveau, for hvordan de når i mål med flere undervisningstimer med uddannede lærere.

I hver femte lektion mangler læreren undervisningskompetence

DLF: Det bliver svært Næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange har også svært ved at se, at det er realistisk at nå 85 procents målsætningen om to år.

"Jeg tror, at det bliver svært", siger hun, men minder dog om, at det først er fra i år, at pengene fra den såkaldte efteruddannelsesmillard bliver fordelt. Hun forventer derfor at se større fremskridt i lærernes undervisningskompetencer i de kommende år.

"Der er blevet givet penge til efteruddannelse og sagt, at det skal prioriteres i kommunerne. Men de 700 millioner til efteruddannelse går kun til dækning af kursusafgifter. Eleverne skal have kvalitet i undervisningen, mens læreren er på efteruddannelse, så der skal sikres tid til vikardækning, og det skal kommunerne selv finde. Skolerne står derfor med et stort ansvar", siger Dorte Lange.

Kortlægning: Disse tre fag skal lærerene efteruddannes i

Dorte Lange hæfter sig desuden ved, at der er en ujævnhed i dækningen af fagene, hvor kristendomskundskab, historie og natur/teknik er de dårligst dækkede fag med henholdsvis 38,3 procent, 51,7 procent og 57,6 procent af timerne. Ligeledes er kompetencedækningen i indskolingen lavere end i udskolingen.

"Hvis eleverne skal introduceres til naturfag i indskolingen, skal de have en højt kvalificeret lærer. Vi skal have alle fag med, og vi skal ikke kun fokusere på, at dansk, matematik og engelsk skal stige", siger Dorte Lange.

I forbindelse med folkeskolereformen afsatte regeringen og forligspartierne en milliard kroner af til efteruddannelse af lærere og pædagoger i skolen. Heraf går 300 millioner kroner til statslige udgifter såsom Statens Voksenuddannelsesstøtte. De resterende 700 millioner får kommunerne til efteruddannelse.

Udvalg: Linjefag har første prioritet

Kommunerne skal medfinansiere lærernes efteruddannelse Selvom opgørelsen over kompetencedækningen fokuserer på et gennemsnit for hele landet, så er målsætningen om 85 procents kompetencedækning i 2016 et krav til hver enkelt kommune. 45 af landets 98 kommuner ligger lige nu under gennemsnittet, med Guldborgsund som lavest placerede. Her bliver kun 63,4 procent af timerne dækket af en lærer, som har linjefag eller tilsvarende kompetencer.

"De kommuner, der er udfordret resursemæssigt, får endnu større problemer nu", mener Dorte Lange.

Eik Møller fra Børne- og Kulturchefforeningen mener, at hans forvaltningskollegaer rundt om i landet godt er klar over, at der er et stykke vej endnu for nogle kommuner, og at de har en prioritering og en planlægningsmæssig udfordring i forhold til efteruddannelse af lærerne.

Nu bliver det lettere at få papir på flere linjefag

"Udover de penge, der kommer fra det centrale løft i forbindelse med reformen, så er der brug for en ikke ubetydelig kommunal medfinansiering. Selvom det er godt med en milliard, så skal man huske, at den fordeler sig over seks år, og en del af pengene blev prioriteret til noget andet. Hvis du deler de ca. 700 millioner kroner, der er tilbage, ud over seks år med vores nøgle til bloktilskud, så kan det ikke finansiere det løft i sig selv. Det vil sige, at hver enkelt kommune er ansvarlig for at få prioriteret resurser nok til, at det faktisk kan lade sig gøre. Men det er kommunerne, og mine kollegaer godt klar over, så nu er der et stykke hestearbejde, der skal gøres frem mod den budgetlægning, der skal afsluttes til efteråret", siger Eik Møller. 

Regeringen vil fjerne støtte til lærere under efteruddannelse