Studerende, læreruddannelserne og praktiklærerne ønsker alle mere og bedre praktik, og det er netop, hvad den nye læreruddannelse (LU23), som blev skudt fra start i august 2023, lægger op til.

Men på skolerne bøvler praktikvejledere og koordinatorer med at føre ønskerne ud i livet.

”Vi er blevet klogere på LU23, men professionshøjskolerne arbejder ud fra princippet om, at vi lægger vejen, efterhånden som vi kommer frem”, lød det fra Praktiklærerforeningens formand Solveig Hovgaard i hendes beretning på Praktiklærerforeningens årsmøde, hvor hun gav en overflyvning af, hvilke udfordringer som praktiklærere – og koordinatorer står over for på skolerne.

Praktiklærere mangler viden

Hun pegede på, at fordi implementeringen af den nye læreruddannelse går så hurtigt, og professionshøjskoler har valgt at lade studerende, som startede på den gamle læreruddannelse komme på en overgangsordning, så står rådvilde studerende nu over for den sidste fase i praktikken. 

Og spørger de praktikvejlederne på skolerne, kan de ikke hjælpe.

”De studerende, der startede i en overgangsordning i 2022, er omfattet af den nye prøveform. Endnu har vi ikke set den endelige skitse for, hvordan både praktikken og prøven forventes at skal afvikles”, sagde hun om den kommende professionsprøve, som er en del af den nye læreruddannelse.

Bed om efteruddannelse

I det hele taget mangler både praktiklærere, -vejledere og -koordinatorer på skolerne at blive klædt på til den nye virkelighed.

”Som forening bringer vi gang på gang den største udfordring op: Nemlig praktiklærernes manglende efteruddannelse for at kunne bringe praktikafviklingen op på det niveau, som er intentionen med LU23”, sagde Solveig Hovgaard og tilføjede:

”Kun med en opkvalificering af praktiklærerne kan vi komme i mål med at være med til at højne niveauet for de lærerstuderende. Desværre oplever vi fortsat, at efteruddannelse af praktiklærerne er nedprioriteret, fordi skolerne ikke har midlerne til at sende deres personale på kursus”.

Kend din partnerskabsaftale

En anden udfordring er, at når kommuner på vegne af skoler indgår såkaldte partnerskabsaftaler med professionshøjskoler, så kommer indholdet ikke videre til skolerne. 

I aftalerne er det ellers ret præcist skitseret, hvilke forpligtelser som kommunen og praktikskolerne har for afviklingen af de studerendes praktik.

”Rigtig mange kommuner delagtiggør ikke deres skoler i, at denne aftale er indgået, og hvad rammerne for praktikafviklingen indebærer. Jeg har efterhånden en del gange holdt oplæg for lærerkredse rundt omkring. Her sidder der tillidsrepræsentanter, der af samme grund ikke kender til partnerskabsaftalerne, fordi skolelederne heller ikke altid er gjort bekendt med dem”, sagde Solveig Hovgaard. 

Hun opfordrer Danmarks Lærerforening til at gøre noget for, at kendskabet til partnerskabsaftalerne bliver udbredt på skolerne.

”Det er den måde, som man kan sikre sig, at praktikafviklingen på den enkelte praktikskole afvikles efter de rammer, der er udstukket”, sagde Solveig Hovgaard.

Tjek dine tillæg

1. august sidste år trådte en aftale om aflønning af arbejdet med praktikanter på skolerne i kraft.

”Ansvaret for aflønning ligger nu hos skolens ledelse, og selv om målet har været mere en mere overskuelig måde at beregne aflønning på, så er der stadig nogle uklarheder, som mange praktikskoler kæmper med”, sagde Solveig Hovgaard.

Hun opfordrer til, at man spørger sin tillidsrepræsentant eller kreds, hvis man er i tvivl om aflønningen for opgaverne med praktikken.

Til årsmødet var Mette Briand, Gitte Lund, Kurt P. Hansen på valg til bestyrelsen i Praktiklærerforeningen. Alle blev genvalgt.