"To tredjedele af den samlede mængde penge, som kommunerne får til udmøntningen, bliver taget væk, hvis det gennemføres", siger Eik Møller, der er formand for skolenetværket i Børne- og Kulturchefforeningen (BFK).
Foto: Børne- og Kulturchefforeningen
Regeringen vil fjerne støtte til lærere under efteruddannelse
Uddannelsesstøtten til voksne under uddannelse skal ikke længere være målrettet uddannede såsom lærere, foreslår regeringen. Foreningen for kommunale børne- og kulturchefer advarer politikerne mod at gennemføre forslaget, fordi det vil være en hindring for den planlagte opkvalificering af lærerne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er regeringens målsætning at efteruddanne lærerne, så 95 procent har linjefag i deres undervisningsfag inden 2020. Men i udspillet til en finanslov for 2014, foreslår regeringen, at uddannelsesstøtten til voksne ikke længere skal være målrettet de, der allerede har en videregående uddannelse - heriblandt lærere. Konsekvensen vil være, at lærerne ikke kan få uddannelsesstøtte, mens de efteruddannes, og så vil det blive dyrere for kommunerne at efteruddanne lærerne. Det giver ringere vilkår for, at regeringens egne mål om opkvalificering af lærerne kan nås inden 2020, mener foreningen for kommunale børne- og kulturchefer.
Kortlægning: Disse tre fag skal lærerne efteruddannes i
Børne- og Kulturchefforeningen anslår, at konsekvensen for kommunerne bliver, at de har 300 millioner færre kroner til at gennemføre regeringens mål om efteruddannelse af lærerne.
Efteruddannelses-milliard sandsynligvis i brug fra 2014
"Hvis det her gennemføres vil det blive relativt omfattende og komme til at ramme mange. Med den ene hånd lover regeringen et historisk stort kompetenceløft til lærerne, men med den anden hånd piller de 300 millioner ud af den afsatte pulje. To tredjedele af den samlede mængde penge, som kommunerne får til udmøntningen, bliver taget væk, hvis det gennemføres", siger Eik Møller, der er formand for skolenetværket i Børne- og Kulturchefforeningen (BFK).
Vil forsinke efteruddannelsen Ifølge Danmarks Lærerforening er SVU i dag en vigtig forudsætning for, at kommunerne har råd til at efteruddanne lærerne. Lærerforeningens sekretariat oplyser, at en ofte brugt løsning er at samle lærerens uddannelsesforløb, så vedkommende bliver berettiget til statens voksenuddannelsesstøtte, men stadig får udbetalt almindelig løn. SVU-pengene går så til lønkassen, så der er råd til vikardækning, mens læreren er på efteruddannelse.
Da linjefag til alle blev til 95 procent
Hos Børne- og Kulturchefforeningen anslår de, at halvdelen af omkostningerne for lærere på eksempelvis diplomuddannelser i dag finansieres af statens voksenuddannelsesstøtte. Hvis forslaget bliver vedtaget, så mener formanden for skolenetværket i BFK, at kommunerne vil stå med en ekstraregning for at kunne efteruddanne lærerne. Det vil betyde, at efteruddannelsen forsinkes i nogle kommuner og ikke kan indfries inden 2020.
"Politikerne skal tænke sig rigtig godt om, før de fører det igennem. De skal være klar over, at de skaber ringere vilkår for opkvalificeringen af lærerne", siger formanden for skolenetværket i BKF, Eik Møller.
Folkeskolen.dk har uden held forsøgt at få en politisk kommentar fra et af regeringspartierne.
