Med folkeskolereformen er det ambitionen, at 95 procent af undervisningen varetages af lærere med linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Men hvad betyder linjefagskompetence? Den nuværende linjefagsdækning på tværs af alle fag og klassetrin er ifølge en kortlægning foretaget af Uni-C på 73 procent. Hvad er det, der mangler for at nå op på målet - og hvad er den korteste vej derhen?

Disse spørgsmål forsøger landets professionshøjskoler, der står for læreruddannelserne, nu at komme med et landsdækkende svar på. Fra april vil de tilbyde screeningssamtaler af lærere, hvor det skal afklares, på hvilket niveau lærernes kompetencer ligger i forhold til de krav, der stilles til de studerende på læreruddannelserne.

"Med udgangspunkt i de kompetencemål, der er i fagene på den nye læreruddannelse, har vi mulighed for at vurdere realkompetence hos lærerne", siger Tove Hviid Persson, der er dekan for læreruddannelsen på professionshøjskolen UCC, hvor ideen er udviklet. Hun fortæller, at tilbuddet om screening typisk henvender sig til lærere, der allerede underviser i et fag uden at have formelle kompetencer - linjefag - indenfor faget.

Da linjefag til alle blev til 95 procent

Rambøll skal stå for teknikken Rent praktisk skal det foregå sådan, at lærerne skal møde omkring en time før screeningssamtalen, hvor de vil få udleveret noget case-materiale. Det kan for eksempel være noget elev-produceret materiale.

"Samtalen kommer til at handle om det udleverede. Vi prøver læreren af i forhold til: Hvad ved han om faget, og hvad tænker han om undervisningsdifferentiering eller målretning af undervisningen? Altså en vurdering af hvilken viden og færdigheder læreren har i faget", siger Tove Hviid Persson. Vurderingen af lærerens kompetence skal så ske i forhold til de formelle krav til undervisningskompetencer, der er for faget. Det skal være en lektor i faget, der vurderer lærerens kompetencer. Læreruddannelserne vil videreudvikle det system, de allerede har til optagelsessamtaler, og Rambøll skal stå for den tekniske del af screeningen.

Her får eleverne flest timer uden linjefagsuddannet lærer

Uundgåelig eksamen Den nye læreruddannelse er fleksibel og består af en række sammensættelige moduler. Efter screeningssamtalen skal det så vurderes, på hvilke områder lærerens kompetencer er gode nok til, at der kan gives merit til læreren. Normalt er det sådan, at man først kan gå til eksamen i et fag, når man har gennemført en række obligatoriske moduler, men det er altså her, læreruddannelserne vil give merit for de dele, som de vurderer, at læreren allerede mestre.

"Hvis man er meget dygtig vil beskeden være: 'Det eneste du skal, det er at gå til den eksamen i faget'. Der vil også være nogle, der skal have vejledning, før de kan gå til prøve i faget. Andre skal gå på et eller to moduler på læreruddannelsen, så de bliver opdateret inden for den nyeste fagdidaktik", siger Tove Hviid Persson. Det eneste, der ikke kan gives merit for, er selve eksamenen i faget, så den er uundgåelig, hvis man skal have papir på linjefaget.

Kortlægning: Disse tre fag skal lærerne efteruddannes i

1500 kroner for en screening Det smarte for professionshøjskolerne er, at de udnytter den fleksibilitet i forhold til kapaciteten, som den nye læreruddannelse skaber. Og de er overbeviste om, at de kan tilbyde en bedre kompetencevurdering, end hvis man bare sendte lærere af sted på et kursus i faget. Selvom lærerne skal tilbydes moduler på læreruddannelserne, er det ikke ideen, at undervisningen skal forgå på hold, hvor lærere og lærerstuderende er blandede.

"Vi laver særlige moduler for de færdiguddannede, så der er plads til, at deres erfaringer kommer i spil. Der skal være mulighed for, at de går tilbage på skolerne og afprøver og bearbejder ting fra undervisningen", siger Tove Hviid Persson.

Til marts skal professionshøjskolernes nationale faggrupper - der består af en person fra hver professionshøjskole - sætte sig sammen og blandt andet udarbejde en række forskellige cases, som lærerne kan blive screenet i. Tilbuddet skal være klar til april, og Tove Hviid Persson fortæller, at det er udtænkt i forhold til regeringens kompetenceløft - der jo som bekendt er økonomisk bakket op af en milliard kroner, der skal bruges i perioden fra 2014 - 2020 blandt andet skal bruges til et kompetenceløft af lærerne. Det er ikke tænkt i forhold til den milliard kroner, som A.P. Møller Fonden har doneret til efteruddannelse i skolen. Prisen for en screening bliver cirka 1500 kroner og et modul på læreruddannelsen kommer til at koste 8.000 - 12.000 kroner.

Opdateret klokken 13.37: I debattråden har Jan Thrane gjort opmærksom på, at grafikken som illustrerer denne artikel har været genstand for kritik. Det samme gælder  Uni-C's pointe om, at: "På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 procent". Se mere om den debat via det nedestående link:

Skoleledere er usikre på at vurdere lærernes kompetencer