Censorformand opfordrer til fokus på specialundervisning i genopstået linjefag I årets censorrapport slår formanden for de beskikkede censorer i specialpædagogik til lyd for, at det genindførte undervisningsfag kommer til at afspejle, at små ti procent af de lærerstuderende kommer til at undervise i segregerede tilbud.
Overvej din fagpakke grundigt Som lærerstuderende står du straks over for en række valg, der har afgørende betydning for din karriere. Studievejlederens vigtigste råd er at vælge undervisningsfag med hjertet.
Frederiksbergskole får innovationspris Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg har fået kommunens innovationspris for sit udbud af linjefag. Det gør den for de 14 linjefag, som eleverne i udskolingen har at vælge imellem. ”Med linjeforløbene har lærerne og pædagogerne skabt et fantastisk tilbud til eleverne. Gennem et ligeværdigt samarbejde på tværs af faggrænser skaber de mere læring og mere handlekraftige elever", siger borgmester Jørgen Glenthøj i en pressemeddelelse.
Vinderne skriver historien, men historie er et taberfag Historiefaget bliver forfordelt, både når der skal bevilges efteruddannelse, og når fagfordelingen skal laves. Det viser en ny undersøgelse af kompetencedækningen, som HistorieLab netop har offentliggjort.
Historiefaget bliver ikke prioriteret Kompetencedækningen i skolefaget historie er kun på 60,5 procent og der er ikke udsigt til væsentlige løft. HistorieLab, tidligere kaldt Nationalt Center for Historie- og Kulturarvsformidling, har undersøgt skoleforvaltningers, skolelederes og læreres syn på faget og årsagerne til den lave kompetencedækning.
Aarhus er langt fra mål om linjefagsdækning I dag bliver gennemsnitlig 30 procent af de aarhusianske elever undervist af lærere, der ikke har kompetencer svarende til linjefag i det fag, de underviser i. Det skriver Jyllands-Posten. Dermed er der lang vej til, at Aarhus kan nå det mål, som regeringen satte med den nye folkeskolereform, nemlig, at 95 procent af undervisningen i 2020 skal varetages af en lærer med kompetence i faget.
Skive Kommune satser massivt på at uddanne lærere i linjefag Til august begynder en række lærere fra skolerne i Skive Kommune at følge et linjefag i enten dansk, matematik, engelsk eller tysk på den lokale læreruddannelse. Årene efter følger flere lærere og også andre fag. Skolerne får penge til at ansætte afløsere til at fylde hullerne ud efter dem, der er på uddannelse.
Faglige kurser? – Det kan du skyde en hvid pind efter! ”Vi har 35 timers tilstedeværelse, er jeg væk på kursus, skal jeg altså arbejde mere i andre uger, timerne bliver ikke sløjfet, men skal læses på et andet tidspunkt. Jeg betaler altså selv for at komme på kursus”. - ”Mit team skal kunne dække mine timer, og jeg skal så senere hen indhente mine manglende timer.” Ovenstående udsagn er kun nogle af de udtalelser, der danner baggrund for denne artikel. Der sættes i øvrigt fokus på lærernes videreuddannelse og konsekvenserne af arbejdstidsaftalen, der umuliggør deltagelse i fagligt-pædagogiske kurser. Flemming Nygaard
Linjefagsdækning – hvor svært kan det være (at forstå)? Pia Allerslev (V) er skoleborgmester i København, Frank Jensen er overborgmester samme sted. Sidstnævnte har et helt ekstraordinært og stort engagement i fag-borgmesterens området – bl.a. er han kommet med en udmelding om, at uduelige skoleledere og dovne skolelærere ikke skal vide sig sikre i deres stillinger. Ja, hvis de nogensinde har kunnet det, så ok med mig med en skrap borgmester! Med hvad med at få adresseret problemerne med linjefagsdækningen? Jan Thrane
Linjefagsdækning halter bagefter I 80,4 procent af timerne bliver landets skoleelever undervist af en lærer med linjefag eller tilsvarende kompetencer i fagene. Det er en fremgang fra sidste år på 0,7 procentpoint, men i 2016 skal dækningen være på 85 procent. Det bliver svært at nå for alle kommuner, siger DLF og Børne- og Kulturchefforeningen.
Praktisk undervisning giver elever lyst til at lære Folkeskolereformen åbner mulighed for at gøre undervisningen mere virkelighedsnær - f.eks. i nye profillinjer. Folkeskolen bør tage udfordringen op - for at få flere motiveret til læring og videre uddannelse. Jette Rønne
DLF: Kommunerne kommer til at betale lærernes efteruddannelse Lærerne skal opkvalificeres, så de har kompetencer fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i. Det er Undervisningsministeriet, KL og DLF enige om. Men modsat regeringen og KL mener DLF, at det vil koste langt mere end den milliard, der er afsat.
Skoleledere er usikre på at vurdere lærernes kompetencer 95 procent af alle lærere skal have kompetencer svarende til linjefag i deres undervisningsfag inden 2020. Hvis læreren ikke har linjefag fra sin uddannelse, er det skolelederen skal vurdere kompetencerne. Hvordan det skal ske, er mange skoleledere i tvivl om.
Her får eleverne flest timer uden linjefagsuddannet lærer I hver femte time på danske skoler har læreren, der står ved tavlen, ikke linjefagskompetence til at undervise i faget. Men der er store udsving i dækningen fra kommune til kommune. Se her på kortet, hvordan det ser ud i din kommune.
Da linjefag til alle blev til 95 procent Politikerne bag folkeskoleforliget har lempet på målet om, at al undervisning skal forestås af lærer med linjefagskompetence i faget i 2020. Nu er målet reduceret til kun at gælde 95 procent af undervisningen.
Kortlægning: Disse tre fag skal lærerne efteruddannes i Lærerne skal først og fremmest efteruddannes i kristendom, historie og natur/teknik. Det konkluderer Undervisningsministeriets nye kortlægning af, hvor mange elever, der får undervisning af en lærer, der er uddannet til det fag, han eller hun underviser i.
KL: Ny læreruddannelse kan svække dansk og matematik I den nuværende læreruddannelse er linjefagene dansk og matematik på 1,2 årsværk. Med rektorforsamlingens udspil til ny læreruddannelse kan de to fag komme til at fylde væsentligt mindre. KL frygter for fagene og for, at professionshøjskolerne ikke vil dække de huller, der er i den nuværende uddannelse.
Så store bliver fagene i læreruddannelsen For første gang nogensinde er det uddannelsesstederne, der skal bestemme, hvor meget de enkelte fag i læreruddannelsen skal fylde. Rektorerne er gået sammen om en model, der fx stiller krav om mindst 30 ECTS-point til hvert af folkeskolens fag.
Følgegruppe: Det er tid til en ny læreruddannelse Hvis læreruddannelsen var en bil, så reparerede man den med en reform i 2006 og håbede på, at den holdt et par år mere. Nu kan den ikke længere. Det er tid til en helt ny læreruddannelse, lyder det fra professor Jens Rasmussen, som er med i følgegruppen, der står bag evalueringen af læreruddannelsen som er offentliggjort i dag.
Lærerstuderende vil have mere special- og tosprogsundervisning Specialpædagogik og dansk som andetsprog er separate linjefag i den nuværende læreruddannelse. Men de studerende vil have den dimension ind i alle de pædagogiske fag. De vil også have et særligt metodefag og krav om B-niveau på linjefagene.
Små linjefag presses sammen på ét år For at spare penge bliver de små linjefag på flere læreruddannelsesinstitutioner presset sammen på ét år i stedet for at være fordelt over uddannelsen. Censorerne er bekymrede for den faglige kvalitet.
Stor forskel på lærerstuderendes vilkår til eksamen På nogle institutioner har lærerstuderende fem dage efter lodtrækning til at skrive en eksamensopgave, mens de andre steder har flere måneder, og endda med vejledning, fortæller censorerne. De studerende efterlyser objektive principper.
Brede valgmuligheder skal tiltrække fremtidens lærere Få vil sige det direkte, men der er enighed om blandt studieledere og studerende, at læreruddannelsen fra 2007 havde en del skønhedsfejl. Med nye forsøg arbejder uddannelsesstederne på højtryk for at udnytte mulighederne optimalt
Hvordan hjælper vi bedst Ali? De studerende på en ny profillæreruddannelse bliver eksperter i at udrede og hjælpe elever med problemer. På første studiedag hører de om Ali, der har gået i både ADHD- og autistklasse
Skoleleder: Linjefag betyder meget To skoleledere inviterer altid ansøgere på besøg, for ud over linjefagene er det vigtigt at se, hvordan den nye lærer passer ind på skolen
Hver studerende sin læreruddannelse Læreruddannelsen er blevet et broget landskab med et utal af muligheder for særlige linjer, ekstra fag, profiler og tilvalg. Spørgsmålet er, om der fortsat findes én læreruddannelse
Under halvdelen går på den »normale« læreruddannelse Færre end halvdelen af de studerende, der netop er startet på læreruddannelsen, følger den uddannelse, politikerne tegnede i 2007. Har vi overhovedet én læreruddannelse i Danmark?
Superuddannet natur/teknik-lærer Daniel Faber er en af de få lærerstuderende, der har det toårige naturfag. Men med kun to linjefag er han betænkelig ved, hvordan han vil stå i kampen om jobbene
Følgegruppen: Der kan lægges fem års pensum ind i læreruddannelsen Vi skal fokusere på, hvordan fem års pensum kan konsumeres på læreruddannelsens fire år. Sådan lyder det fra følgegruppens formand i dag på Sorø-mødet. Uddannelsen skal have mere vildskab og kant, og politikerne skal blande sig mindre i den.
Opblødning af linjefagsstrukturen på læreruddannelsen Politikerne åbner nu for, at læreruddannelserne kan tilbyde studerende engelsk som obligatorisk linjefag og idræt, historie og naturfag som små linjefag. Det skal give flere lærere med tre linjefag. Professionshøjskolerne hilser åbningen velkommen.
Lærerstuderendes ønske til ny minister: Frit linjefagsvalg Formanden for Lærerstuderendes Landskreds Line Hjarsø håber, at en ny undervisningsminister er klar til at skabe et finansieringssystem, der giver plads til små uddannelsessteder. Hun ønsker, at lærerstuderende får ret til frit at vælge linjefag.
Ny uddannelse gør op med praksischok UC Sjælland forsøger sig med en praktisk læreruddannelse. De studerende er ansat som lærere i 1/3 stilling og læser delvist virtuelt ved siden af.
Han valgte finansverdenen fra Med fem børn var uddannelsen til lærer en umulig og lidt skræmmende drøm for Allan Burgård. Men nu står han hver dag foran eleverne og er i fuld gang med første linjefag.
Skårup Seminarium lukker Det er slut med at læse til lærer i Skårup på Fyn. Bestyrelsen besluttede på et ekstraordinært møde i går aftes at lukke den 206 år gamle uddannelse. Årsagen er dårlig økonomi. De studerende er i oprør og ønsker ikke at flytte til Odense.
