Lærerne i normalområdet er ikke klædt godt nok på til at undervise de elever, som har gået på specialskole og er blevet inkluderet i almenklasser. Det siger et markant flertal i en undersøgelse, som Center for Offentlig Kompetenceudvikling, COK, har lavet blandt lidt over 100 ledere af specialskoler og specialklasserækker.

Ledere af specialskoler føler sig ladt i stikken af skolereformen

Fire ud af fem skoleledere oplever enten i "lav grad" eller i "meget lav grad", at lærerne på normalområdet har kompetencerne til at øge læringsudbyttet for tidligere specialskoleelever. 15 procent siger i "nogen grad", mens kun én procent siger i "høj grad". Resten svarer "ved ikke".

Nødvendigt at bringe specialskolernes kompetencer i spil

Jesper Juel Pedersen, formand for Samrådet af Specialskoleledere og leder af Djurslandsskolen ved Grenaa, deler sine kollegers bekymring.

"Det kan godt være, at almenskolerne sætter resurser af til støtte og specialforanstaltninger, men de mangler ekspertisen i specialpædagogik", siger Jesper Juel Pedersen.

Forflyttet specialskolelærer bruger kun sine erfaringer i begrænset grad

Han anbefaler, at kommunerne opretter lokale kompetencecentre med specialskoler og specialklasserækker, som kan yde assistance til almenlærere.

"Mange specialskoler må skære ned, fordi de mister elever til almenskolerne, men vi oplever ikke, at vores overtallige lærere bliver trukket over i almenundervisningen. Desuden beholder vi selv de bedst uddannede og mest erfarne lærere, så almenskolerne får ikke fat i spidskompetencerne. Omvendt har almenskolerne ikke penge til at købe ekspertise udefra. Derfor må vi lave et system, så vores kompetencer kommer i spil i almenskolen", siger Jesper Juel Pedersen.

Speciallærer efter forflyttelse: Min nye folkeskole passer til min opdragelse

To skoleledere er glade for deres tidligere specialskolelærere

Almenskoler kan få et klippekort til specialskolen

Kombinationsansættelser, hvor specialskolen udlåner lærere til for eksempel at følge en gruppe elever i almenskolen i et halvt eller helt år, kan være en vej frem, mener Jesper Juel Pedersen.

KL: Kommunerne har en udfordring med at drage nytte af speciallæreres kompetencer

"Allerede i visitationen bør eleven bevilges støtte, som PPR kender til, men den slags systematik er der ikke ret mange kommuner, som har styr på. Nogle steder har man har fundet frem til gode samarbejdsformer, men rigtig mange steder sker det ikke", siger Jesper Juel Pedersen, som netop i dag drøfter samarbejdsformer med kolleger og embedsmænd i Holbæk og Slagelse Kommuner.

Forskere efterlyser samarbejde mellem folke- og specialskoler

"Folk er virkelig interesserede, når vi sætter det tema på dagsordenen. Man kan for eksempel lave en ordning, så almenskolerne får et antal klip til specialskolen. Selv om mange skoler har fået pengene lagt ud, så de selv kan etablere specialpædagogiske foranstaltninger, er der nødt til at være centrale midler", siger Jesper Juel Pedersen.

Specialskolernes rolle bliver et emne på møde i ministeriet

COK lavede undersøgelsen som optakt til et seminar om ledelse af specialskoler og specialklasserækker set i lyset af skolereformen. Med afsæt i debatten blandt de 140 specialskoleledere, som deltog i seminariet, skal den faglige klub af specialskoleledere under Skolelederforeningen om kort tid have mødes med kontorchef Anders Andersen fra Undervisningsministeriets Center for Udvikling af Folkeskolen. Her er specialskolernes rolle i forhold til inklusion et af de emner, specialskolelederne gerne vil drøfte.

Speciallærer hjælper kolleger i folkeskolen med at skabe struktur i klassen

"Undervisningsminister Christine Antorini har ved flere lejligheder sagt, at specialskolerne har en stor rolle at spille i forhold til inklusionsprocessen. Men hvordan er denne store rolle tænkt, og hvordan bliver det tydeligt for kommunerne, at vi skal have denne rolle? Det vil vi gerne have fokus på, for lærerne i almenskolen har ikke samme specialpædagogiske viden som deres kolleger på specialskolerne", siger Gert Andersen, der er formand for den faglige klub og leder af Bornholms Heldagsskole i Østermarie.

Skeptisk over for kollegers tvivlen på øget inklusion

I COK's undersøgelse vender specialskolelederne også tommelfingrene nedad til regeringens mål om øget inklusion af tidligere specialskoleelever i normalklassen. Næsten to ud af tre skoleledere siger, at målet er realistisk i enten "meget lav grad" eller "i lav grad". Næsten alle andre svarer, at målet i "nogen grad" er realistisk. Kun knap to procent siger i "meget høj grad".

Jesper Juel Pedersen tvivler dog på, at undersøgelsen giver det sande billede.

Leder af specialskole: Vi skal blive bedre til at fortælle, hvad vi kan

"Mange af respondenterne er ledere af gamle amtsskoler, hvor kernen af elever ikke er i målgruppen for inklusion. Derfor har lederne tænkt: 'Inklusion? Det kan vores elever ikke', da de besvarede spørgeskemaet. Jeg var selv skeptisk over for målet om inklusion, da jeg sad med skemaet, for mine elever er visiteret til vidtgående - og i mine øjne vedvarende - specialundervisning", siger Jesper Juel Pedersen.

Specialskoler presses hårdt af nedskæringer

Det er en kendsgerning, at mange specialskoler har mistet elever til almenskolerne.

"Der blev måske visiteret lidt rigeligt til specialskolerne, efterhånden som kommunerne fik oprustet deres specialundervisning efter kommunalreformen. Dette overløb er forsvundet igen med inklusionsloven", siger Jesper Juel Pedersen.

Professor: Dybt problematisk, når kommuner sparer på specialskoler