Elevtallet falder på både Rævebakkeskolen i Nyborg og Enghaveskolen i Odense, og det har kostet lærerstillinger. Men begge specialskoler har været nødt til at fyre flere lærere, end der kan henføres til elevnedgangen. Det skyldes, at politikerne har pålagt dem yderligere besparelser, og det går ud over undervisningens kvalitet.

»Før valget havde vi børne- og ungeudvalget på besøg, og det var en positiv oplevelse. Men det ændrer ikke på, at vi skal spare. Nu vil politikerne beskære os igen. Vi håber at undgå fyringer på grund af naturlig afgang, men vi har nået grænsen for, hvor mange besparelser vi kan magte. Hver gang vi tager afsked med en kollega, siger vi også farvel til spidskompetencer, som så skal fordeles ud på færre mennesker«, siger Kaj Damgaard Nielsen, tillidsrepræsentant for lærerne på Rævebakkeskolen.

Skolen underviser elever med generelle og vidtgående indlæringsvanskeligheder, og begge afdelinger har mistet elever. Den ene er gået fra 80 til 65 elever og den anden fra 116 til 85. Nedgangen skyldes dels øget inklusion, dels at nabokommuner har oprettet egne tilbud. På tre år har Rævebakkeskolen mistet 25-26 medarbejdere, heraf omkring 20 lærere, så der i dag er 38 lærere tilbage.

Professor: Dybt problematisk, når kommunerne sparer på specialskoler

»Der er en grund til, at vi er mange lærere per elev. Vi skal hjælpe dem til at klare sig så godt som muligt, og det kræver individuelt tilrettelagt undervisning. I min 6. klasse har jeg 12 elever, og de kan sidde med hver sin bog. Jeg har en, som læser Harry Potter, men ikke kan det sociale, mens det er omvendt hos en anden. Vi har udadreagerende elever, så vi er altid to voksne til stede, så den ene kan gå fra med en elev«, siger lærer Maj-Britt Jørgensen.

Lærerstab næsten halveret

På Enghaveskolen i Odense er 36 lærere blevet til 19 i løbet af tre år. Altså næsten en halvering. Men elevtallet er kun faldet med knap 25 procent, så skolen nu har 111 elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, de fleste med autisme.

»Vi er blevet pålagt besparelser, og det har primært ramt lærere. Eleverne får et ringere tilbud, når der er færre lærertimer at gøre med. Det er blevet mere pasning end undervisning«, siger lærernes tillidsrepræsentant Simone Lægteskov.

Lærerne er nødt til at lægge flere pauseaktiviteter ind, hvor eleverne er ude eller sidder alene med deres computer eller iPad, og det er næsten umuligt at gå i dybden med færdigheder som at lære klokken med en eller to elever ad gangen.

»Mange af vores elever lærer bedst, når der er ro, struktur og forudsigelighed, så de bliver uvenner, truende og irritable, når de skal sidde i en større gruppe. Vi har elever med Tourette syndrom, som tricker de andre med deres lyde. Det er krævende hele tiden at skulle afkode, om konfliktniveauet er på vej op eller ned«.

Lærere går på to ben

I Nyborg understreger skoleleder Annie Nielsen, at Rævebakkeskolens elever stadig får god undervisning. Det skyldes, at samtlige medarbejdere siden en stor afskedigelsesrunde sidste forår har lagt 120 timer ekstra om året sammen med eleverne, ud over det der er aftalt i overenskomsten.

Det sidder dybt i lærerne, at de vil nå så langt som muligt med eleverne, forklarer Maj-Britt Jørgensen

»Mange af vores elever mangler selvværd og bliver let vrede. De kan godt se, at de er anderledes, men de mangler ord til at udtrykke, at de er kede af det. Vi går hele tiden på to ben: Vi skal hjælpe eleverne, og vi skal udvikle dem«.

»Det er som at køre med trillebør. Du skal både løfte og skubbe«, tilføjer Kaj Damgaard.

Annie Nielsen er enig med lærerne i, at smertegrænsen er nået for, hvor mange besparelser skolen kan holde til.

»Lærerne var ikke gået op i arbejdstid, hvis de ikke havde lyst til børnene. Men det er hårdt at arbejde på en specialskole, hvor vi indimellem har voldsomme episoder med eleverne, så man skal være opmærksom på det psykiske arbejdsmiljø«, siger skolelederen.

Ingen plan

På nær en enkelt er de afskedigede lærere fra Rævebakkeskolen kommet i arbejde. Fire er forflyttet til folkeskoler i Nyborg, mens resten har skaffet sig job andre steder. Men det er tilfældigt, om de stadig arbejder med deres specialpædagogiske kompetencer.

»Vores medarbejdere kan noget særligt, som vi skal have sat i spil. Børnene og deres særlige behov forsvinder ikke, fordi man rykker dem over i almenområdet. Men kommunen har ikke tænkt ind, hvordan skolerne kan bruge de medarbejdere, vi reduceres med, til at løse inklusionsopgaven. Det tror jeg ikke, ret mange kommuner har en plan for«, siger Annie Nielsen.

Heller ikke i Odense kan Simone Lægteskov få øje på en strategi for, hvordan kommunen vil bringe Enghaveskolens viden i spil i normalområdet.

»Politikerne siger, at pengene fra specialskolerne skal følge med over i normalområdet, men de kolleger, som er blevet forflyttet, arbejder som helt almindelige lærere. Det kan godt være, skolerne bringer deres specialpædagogiske kompetencer i spil senere, men det er svært at komme til en ny skole og sige, at man kan noget særligt, når man har det nederlag med sig, at man er blevet prikket«, siger Simone Lægteskov.