Folkeskolen blev oprettet i 1814, men gik indtil 1899 under navnet Almueskolen og fik senere navnet Borger- og Almueskolen. I 1800-tallet er der meget store geografiske forskelle på længden af elevernes skoledage, ligesom antallet af skoledage også ofte varierer alt efter årstiden, så børnene kan bruges som arbejdskraft. Børnene har meget fravær, fordi forældrene holder deres børn hjemme, så de kan hjælpe med arbejdet.

Overordnet er Skoledanmark delt op i en landsbyordnet og købstadsordnet skole, hvor eleverne i byerne har markant flere skoletimer end dem på landet. På landet kan en typisk skoleuge ligge på to til tre dage i et skoleår bestående af 17 og 23 uger – for de største elever byder sommerhalvåret kun på 24 skoledage. Omvendt lyder en anbefaling til en ny slags realskole i 1837 på et skoleår med lige så mange timer som folkeskolereformen, der kommer flere hundrede år senere.

Med 1899-loven begynder folke­skolen lovgivningsmæssigt at minde mere om, hvad vi kender fra i dag. Nu skal et skoleår være på mindst 41 uger, og der bliver indført et ugentligt minimumstimetal for 6. og 7. klasse for skolens boglige fag: på landet 18 timer og i byerne 24 timer. Derudover kommer gymnastik, sløjd, kvindelig håndgerning og husgerning og på byskolerne også tegning.

960-1.200 timer per år i 7. klasse

I 1937 bliver skellet mellem land- og byskolerne mildnet, men ikke slettet. Samtidig bliver der som noget nyt indført et årsminimumstal på 1.200 klokketimer på 7. klassetrin i byerne og 960 på landet.

1.100 timer per år i 7. klasse

Først i 1958 bliver skellet mellem land og by ophævet. I 1962 oprettes de første børnehaveklasser på forsøgsbasis, og fra 1980 er det obligatorisk for kommunerne at oprette børnehaveklasser. Efter 7. skoleår kan eleverne nu fortsætte enten i 8.-9. klasse med en afsluttende prøve eller i realafdelingen med mulighed for realeksamen efter 3. real.

900 timer per år i 7. klasse

I 1970’erne er der et fald i antallet af timer for eleverne. Det sker, i takt med at den almindelige arbejdsuge bliver kortere for de voksne. Fra 1972 går eleverne ikke længere i skole om lørdagen. Til gengæld bliver undervisningspligten udvidet fra syv til ni år. Lektionerne bliver desuden forkortet med fem minutter fra 50 til 45 minutter. På 7. klassetrin alene betød det en 2,5 timer kortere skoleuge.

900 timer per år i 7. klasse

1993-loven markerer indførelsen af den såkaldte enhedsskole, hvor eleverne ikke længere inddeles efter niveau. Der bliver åbnet for, at skoler med få elever kan nøjes med færre lektioner.

930 timer per år i 7. klasse

Langt de fleste børn starter allerede i børnehaveklasse, men først fra 2009 bliver børnehaveklassen obligatorisk for eleverne.

1.200 timer per år i 7. klasse

Det største nybrud for skoledagens længde, siden dagene blev gjort kortere i 1970’erne, sker med folkeskolereformen. Det skyldes især, at politikerne som noget helt nyt introducerer en ny slags timer, de kalder for understøttende undervisning. Som noget nyt får eleverne i 7. klasse og op et skoleskema, der indeholder næsten lige så mange timer som en voksen arbejdsuge, da skemaerne består af 35 timer. I alt giver det 1.200 timer om året – samme antal, som blev foreslået til en ny slags realskole tilbage i 1837.

Eleverne i børnehaveklassen til og med 3. klasse får en uge på 30 timer, der som udgangspunkt hedder 8-14 alle ugens fem dage.

990 timer per år i 7. klasse

De lange dage møder straks kritik, og løbende bliver politikerne enige om at åbne for, at dagene igen kan forkortes. Senest gør en ny politisk aftale det til en permanent mulighed at fjerne al understøttende undervisning fra skemaerne. Det giver især mulighed for at korte markant i børnehaveklasseelevernes dage. Sammenlignet med reformens lange dage kan ugen nu reduceres med hele ti timer.