Som mange andre specialskoler mister Rævebakkeskolen elever som følge af inklusion og hjemtagelse. Det faldende elevtal har kostet stillinger, men da politikerne i Nyborg også lagde rammebesparelser ned over skolen, blev Annie Nielsen klar over, at de måske ikke ved, hvor omfattende skolens arbejde er. Derfor beskrev hun opgaverne, og det blev til ni tætskrevne A3-ark (se faktaboks).

Specialskoler presses hårdt af nedskæringer

"Vi løser en kæmpe opgave, men folk ved det ikke, fordi vi har puttet med det. Vi skal fortælle, hvad vi arbejder med, og hvorfor det fortsat er vigtigt med specialskoler. Der vil altid være børn, som har behov for et særligt tilbud, men vi skal også vise, hvad vi kan, så vi kan komme til at dele ud af vores viden til almenområdet. Det er man indstillet på i Nyborg Kommune, og jeg håber, at det blandt andet er min fortjeneste", siger Annie Nielsen.

Hjemmeside og brochure skal styrke skolen

Rævebakkeskolen havde ikke en hjemmeside, da Annie Nielsen tiltrådte som skoleleder for halvandet år siden.

"Det har vi nu, og vi har også lavet en brochure til dem, vi vil løse opgaver for. Vi har 35 elever fra andre kommuner i vores afdeling for børn med vidtgående indlæringsvanskeligheder. Mange af dem er i vores ældste klasser, og når de går ud, kan det mærkes, for vi har ikke fået nystartere i et par år. Vi vil gerne fortælle kommunerne, at de får noget for deres penge, så de får øje på, at det ikke er lige til at lave et tilbud i samme kvalitet".

Specialskolerne skal bryde ud af en skal

Specialskolerne lider under, at det i amternes tid var indforstået, hvad de lavede. Derfor lukkede de sig om sig selv. Det er den skal, de skal bryde ud af, mener Annie Nielsen.

"Jeg kunne have ønsket mig, at amtet havde forberedt overleveringen til kommunerne bedre ved at beskrive, hvad specialskolerne kan. Det skete ikke, men når Nyborg har en specialskole, bør kommunen også bruge den. Det er min opgave at gøre opmærksom på, at vi kan noget helt særligt, som vi skal have sat i spil, så vores medarbejdere fortsat arbejder med de børn, der har brug for deres kompetencer. Derfor skal vi tilbyde at hjælpe almenskolerne med at løse inklusionsopgaven, samtidig med at vi har hænderne fulde herhjemme", siger skolelederen.

Specialskoler har været igennem et stort skifte

I amterne var specialskoler sammen med institutioner, som havde den samme type børn. I dag er de en skole på linje med kommunens almene folkeskole, og det er en stor ændring.

"Politikerne har haft deres gang i folkeskolen, så de bør tage ud at se, hvad specialskolerne laver. Men skolerne bør også vise deres arbejde frem og gøre reklame for sig selv. De skal finde de gode historier. Lokalaviser elsker historier om det, der lykkes. Skolerne kan også prale af sig selv på hjemmesiden. De kan for eksempel skabe internationale kontakter, så de kan vise, at de trækker på viden andre steder fra", siger Niels Egelund, professor i specialpædagogik.

Specialskolerne er i de senere år blevet mere opmærksomme på, at de er nødt til at være synlige i den aktuelle skoledebat og skoleudvikling, vurderer Susan Tetler, som også er professor i specialpædagogik.

"Ellers risikerer de en langsom død. De skal gøre sig tilgængelige og for eksempel tilbyde efteruddannelse og vejledning til almindelige lærere", råder hun.

Specialskolerne har aldrig været udfordret

Jesper Juel Pedersen er leder af Djurslandsskolen ved Grenå og formand for Samrådet for Specialskoleledere, og det er hans indtryk, at kommunerne har anstrengt sig på at forstå, hvem specialskolerne er.

Professor: Dybt problematisk, når kommuner sparer på specialskoler

"Vi har også selv en forpligtelse til at fortælle, hvem vi er, og hvorfor vores elever koster mange penge. Det har vi aldrig været udfordret på, men vi bør have en aktiv rolle i arbejdet med inklusion, om ikke andet som videnscentre. Det kræver en dialog mellem specialskoler, folkeskoler, forvaltning og politikere. Specialskolerne står sig godt ved at være synlige i det felt", siger Jesper Juel Pedersen.