Specialskoler presses hårdt af nedskæringer

Specialskoler må afskedige medarbejdere, fordi de vinker farvel til de elever, som har størst chance for at klare sig i folkeskolen. Men det er dybt problematisk, hvis kommunerne lægger yderligere besparelser ned over skolerne, mener Susan Tetler, professor i specialpædagogik.

»Specialskolerne sidder tilbage med elever, som har vidtgående behov for omsorg, støtte og undervisning. Dem kræver det alt andet lige forholdsvis flere resurser at undervise«, siger hun.

Risikoen ved at skære i skolernes økonomi er, at læringsdelen forsvinder.

»Kommunerne skal passe på, at de ikke reducerer specialskolerne til pasningstilbud. Alle børn har ret til undervisning, og disse elever skal ikke kun undervises i skolefag. De har et stort behov for at udvikle sociale og personlige kompetencer, så de kan begå sig i den verden, de lever i, ikke bare nu, men også som voksne«, siger Susan Tetler.

Kun gyngerne tilbage

Formanden for Samrådet for Specialskoleledere, Jesper Juel Pedersen, er enig i, at specialskolerne står med en særlig udfordring med et tungere elevklientel.

»Man kan spørge, hvorfor specialskolerne skal slippe for besparelser, når alle andre skal spare. Men vores takster afspejler, at det, vi sætter til på gyngerne, tjener vi ind på karrusellen. Hvis vi kun har gyngerne tilbage, bliver det svært«, siger han.

Jens Skovmand fra hovedstyrelsen i DLF peger på et andet perspektiv.

»Vi ser, at kommuner sætter taksterne ned, og skolerne kan enten lave større hold, skære i timetallet eller sætte pædagoger ind i stedet for lærere. Men så er det ikke undervisning«.

Det afhænger af børnenes handicap, hvor mange elever en lærer kan undervise ad gangen. Men der er ingen normer på området, og derfor er det op til politikerne at lægge niveauet.

»Spørgsmålet er, om de kender karakteren af børnenes handicap og i særdeleshed konsekvenserne af handicappet«, siger Jens Skovmand.

Det gør de, mener Jane Findahl (Socialistisk Folkeparti), formand for KL's børne- og kulturudvalg.

»Generelt er kommunerne klædt på til at drive specialskolerne, og der er ikke noget, som indikerer, at specialskolerne udsættes for særligt store besparelser. Det er naturligvis nødvendigt at tilpasse kapaciteten, men man skal præcisere det økonomiske system efter det tilbageværende elevklientel og afstemme forventningerne mellem kommune og skole«.

Videndeling kræver en plan

Ikke desto mindre genkender Susan Tetler billedet af specialskoler, som oplever, at kommunen ikke har nok indsigt i deres elever.

»Der vil nok altid være elever, som kommer til kort i folkeskolen, så den enkelte kommune bør sætte sig ind i, hvordan disse elever får mulighed for at udvikle sig. De bør blandt andet se på, hvordan de bringer speciallærernes kompetencer i spil i almenskolen til gavn for inklusionen«, siger hun.

Leder af specialskole: Vi skal blive bedre til at fortælle, hvad vi kan

Formanden for Samrådet for Specialskoleledere efterlyser også præcise planer for videndelingen.

»Kommunerne skal give almenskolerne et incitament til at bruge specialskolernes ekspertise, for eksempel ved at lade dem trække på gratis vejledning i starten«, siger Jesper Juel Pedersen.

Kommunerne har en udfordring med at få sat speciallærernes kompetencer i spil i almenskolen, erkender Jane Findahl. Men det er en udfordring, de tager seriøst.

»Man kan bare se på den store interesse for at komme til at udvikle inklusionsarbejdet sammen med KL. Det er en lederopgave at sørge for, at speciallærernes viden kommer i spil på den enkelte skole, men speciallærerne skal også blive bedre til at sige, hvad de kan bidrage med, så alle lærere, som skal arbejde med inklusionsopgaven, kan få glæde af det«, siger Jane Findahl.