Inklusionsprocenten er steget fra 93,1 procent i 2010 til 94,9 procent i 2013. Det viser en netop offentliggjort statusrapport "Kommunernes omstilling til øget inklusion", foretaget af Aarhus Universitet og SFI for Ministeriet for Børn og Undervisning. 

Men samme rapport viser, at under 10 procent af lærerne føler sig fagligt rustet til at håndtere de udfordringer, der er forbundet med inklusionen i hverdagen.

For professor i specialpædagogik Niels Egelund, som står bag evalueringen, er dette rapportens vigtigste konklusion.

"Der er brug for en opkvalificering af lærerne, både den enkelte lærer og resursepersonerne på skoler. Det er meget godt, at man giver dem alle sammen et kursus eller sender dem på LP, men i dagligdagen vil man som lærer stå i situationer, hvor man er magtesløs og har brug for faglig sparring. Det er umuligt at uddanne alle lærere, så der skal være støttepersoner med ekstra uddannelse tilgængelige på alle skoler, så lærerne kan få hjælp med det samme, når det brænder på", siger han.

Er en halv pædagogisk dag et kompetenceløft?

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini kan godt forstå lærernes bekymring.

"Det er en stor udfordring, at lærerne ikke føler sig klædt på. Derfor glæder det mig også at se, at kommunerne siger, at der følger resurser med over til normalundervisningen, og at de siger, at de har de giver et kompetenceløft at lærerne".

Ministeriet generaliserer om resurser til inklusion

Lærerne i undersøgelsen er dog ikke enige i, at de har fået et ordentligt kompetenceløft. 37 procent siger, at de slet ikke er blevet tilbudt kompetenceudvikling. Og professor Niels Egelund er enig.

"En halv eller hel pædagogisk dag er ikke nok. Der skal mere til. Det er ikke nok at sende lærerne ud for at lære noget om LP-modellen. Jeg forstår udmærket, at lærerne synes, det er svært. Og det var tydeligt, at når vi spurgte skolecheferne, så kører det hele fint "Vi har hånd om det". Når vi spurgte skolelederne, så sagde de "Det går", og når vi så spurgte den enkelte lærer, så var det meget sværere".

Lærernes formand Anders Bondo er absolut heller ikke glad for rapportens resultat.

"Det er helt fantastisk, at man kan konstatere, at 90 procent af lærerne ikke er klædt på til opgaven. Det er dybt skræmmende og fuldstændig i overensstemmelse med det vi hører. Hvis forvaltningen sidder i deres elfenbenstårn og synes, det går rigtigt godt, og lærerne ser det helt andereledes, er der virkelig et problem".

Han mener, at man skal gribe efteruddannelsesindsatsen helt anderledes systematisk an. " Det hjælper ikke at klæde alle lærerne på med en pædagogisk dag. De kan ikke bruge et generelt kursus, for hver enkelt barn har specifikke problemer og lærerne har brug for hvad der pædagogisk didaktisk skal sættes i værk".

Brug for flere lærere i PPR

Rapporten rejser også en kritik af PPR's rolle, som giver problemer i samarbejdet med skolerne. "PPR er gået fra at have en traditionel fejlfinderrolle, hvor de har taget sig af visiteringer. Nu skal de mere fungere som konsulenter. Medarbejderpuljen skal ændres, så der er færre psykologer og flere med en gedigen lærerbaggrund og en overbygning. De vil kunne rådgive ude i klasserne, fordi de har lærerkasketten på i stedet for psykologkasketten", står der i rapporten.

Rapporten konkluderer, at det giver mere nærhed, hvis PPR-folkene er placeret på skolerne, men siger samtidig, at det vil udtynde PPR's faglige miljø.

Ministeren er meget optaget af, at hvad PPR's rolle skal være i fremtiden og hvordan de kommer mere ud på skolerne. Hvem der skal ansættes i PPR, vil hun dog ikke tage stilling til.

Ministeriet: Det går den rigtige vej

Rapporten er resultatet af, at ministeriet og KL ved økonomiaftalen i 2021 aftalte, at man ville følge inklusionsindsatsen over en treårig periode. Dette er den første af tre rapporter, og et forskerhold har fulgt indsatsen i 12 repræsentativt udvalgte kommuner.

Ministeriet og KL konkluderer i en pressemeddelelse, at rapporten viser, at det går den rigtige vej.

"Det glæder mig, at kommunerne er kommet godt i gang med inklusionsopgaven, og jeg glæder mig meget på børnenes vegne, at flere er en del af fællesskabet. Jeg tror, at vi om få år slet ikke har behov for at tale om inklusion. Den nye reform vil føre til en folkeskole, hvor alle børn trives og lærer mere. Vi skal have ambitiøse mål for alle børn og følge tæt op gennem læringsmål og hyppige samtaler", siger formand for KL's Børne- og Kulturudvalg Jane Findahl.

Men formand for DLF Anders Bondo kan ikke forstå, hvordan man fra ministeriets side allerede kan konkludere, at inklusionen kører godt.

"Succeskriteriet er, at der er kommet flere ud i undervisningen, men det afgørende må da være, hvilken undervisning de får".

Heldagsskole og bevægelse skal hjælpe

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini er enig med Jane Findahl i, at folkeskolereformen vil understøtte arbejdet med inklusionen, blandt andet ved hjælp af det øgede timetal, mere it og mere bevægelse.

Reformens konkrete forandringer

"Vi har givet penge til efteruddannelse, vi har indsat læringskonsulter, der kan understøtte i forhold til lærernes arbejde og så bliver der mere fleksible muligheder for holddeling, som gør det muligt for lærerne at undervise i mindre hold".

Det har lærernes formand dog svært ved at se, fordi lærerne, når de skal arbejde mere får mindre tid til de opgaver, der følger med inklusionen.

"Inklusion koster intensiv forberedelse, opfølgning og samarbejde med psykologer og forældre. Hvis man svækker lærernes mulighed for det, så hjælper man ikke inklusionen. Jeg tror heller ikke, at en mere fleksibel skoledag vil gøre det lettere for børn, der inkluderet. Jeg er meget skeptisk, for jeg synes, der er mange ting i reformen, der modvirker inklusionen".

Forskerne Susan Tetler og Niels Egelund, som har stået bag rapporten kan godt se fordele i heldagsskole, it og mere bevægelse. Men i forhold til lærernes forberedelse støtter de begge Anders Bondo.

"Det at have en inkluderet elev kræver mere tid. Både til lærerens egen forberedelse og til at tale med inklusionsvejleder eller andre om, hvordan man griber opgaven an", siger Niels Egelund

Tetler: Lockouten kan ødelægge inklusionsprojektet

Lockouten besværliggør inklusionen

De to forskere peger også begge på, at lockouten har haft en negativ effekt i forhold til inklusionsprojektet.

"Jeg kunne godt ønske mig, at vi ikke havde haft den måned. Hvis det var mig, der var lærer og havde været igennem alt det og bagefter skulle gå og betale hver måned, så ville jeg have det svært med det her ekstra arbejde nu. Der er klart noget, der skal samles op her for kommuner og skoleledere. Inklusion er ikke bare noget, man gør med venstre hånd, det kræver engagement og entusiasme og vilje til i perioder at yde en ekstra indsats, så der skal gøres noget for at få lærerne med igen", siger Niels Egelund.

Det problem er ministeren helt bevidst om.

"Lockouten har desværre haft negativ betydning for en masse elever og jeg er også godt klar over, at vi har en generel opgave her med at klinke skårene i forhold til lærerne. Mange lærere havde jo ikke bedt om at blive lockoutet fra deres skoler, og jeg kan godt forstå den vrede og modløshed, jeg oplever mange steder. Vi kan ikke gøre andet end at forsøge at genetablere det gode samarbejde, vi havde med lærerne før. Det er vi meget optagede af. I forhold til forberedelsestiden, så er det jo noget, man må tilrette lokalt, så lærere, som har fået flere nye børn ind kan få tid til at tage sig af dem. Det er en ledelsesopgave", siger Christine Antorini.