Nye mål for skolen

1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan.

2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Målene, skolen skal 
styres efter, er:

• Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

• Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

• Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.

• Elevernes trivsel skal øges.

• Målene for elevernes faglige udvikling vil blive opgjort på baggrund af elevernes resultater i de nationale test. Det gør det muligt årligt at følge progressionen i det faglige niveau i dansk på 2., 4., 6. og 8. klassetrin og i matematik på 3. og 6. klassetrin.

• En vej til at opnå løft er blandt andet at give eleverne en ekstra time dansk og matematik fra 4. klasse og frem.

• Trivslen skal øges og måles med udgangspunkt i Dansk Center for Undervisningsmiljøs trivselstermometer.

Understøttende undervisning

• Ny form for undervisning, der kan varetages af både lærere og pædagoger. »Pædagoger og andre medarbejdere tillægges ikke undervisningskompetence under udførelsen af disse opgaver«.

• Idræt/motion/bevægelse: 45 minutter per dag. Det, som ligger uden for idrætsundervisningen, skal findes i den understøttende undervisning.

• Inklusion: Der kan i særlige tilfælde gives dispensation til, at nogle klasser på en skole kan have en kortere skoledag mod til gengæld at have flere timer med to voksne i klassen i den fagopdelte undervisning.

Nye navne

Andet fremmedsprog:

• Allerede fra 5. klasse skal der tilbydes én ugentlig lektions obligatorisk undervisning i enten tysk eller fransk - timetallet stiger til to lektioner i 6. klasse. I 7. klasse kan eleverne vælge det andet fremmedsprog fra. Eleverne får en lektion mindre i 8. og 9. klasse.

• »Håndværk og design« erstatter sløjd og håndarbejde. Hjemkundskab skifter navn til madkundskab.

• Afgangsprøverne omdøbes til 9.-klasseprøver.

Løsere rammer for kommunerne

• Skolebibliotekarfunktionen ændres, så det ikke længere er et krav, at det er en af skolens lærere, der står for funktionen.

• Klasselærerfunktionen gøres mere fleksibel - funktionen kan sammen dækkes af en række lærere.

• Dannelsen af pædagogisk råd gøres frivillig. Den enkelte kommune bestemmer, om det skal oprettes.

• Holddannelsesreglerne lempes i 4.-10. klasse, så man må holddele i en større del af den samlede tid end 50 procent. Eleverne skal stadig som udgangspunkt undervises i deres klasse, men der er ingen krav til, hvor meget af tiden de skal bruge i klassen. Der er en række restriktioner på holddannelsen, blandt andet må det ikke på forhånd gælde for et helt skoleår. I den understøttende undervisning er der ingen holddannelsesrestriktioner.

• Der skabes hjemmel for fælles ledelse for ungdomsskoler og folkeskoler.

• Der oprettes mulighed for eliteidrætsklasser i 7.-9. klasse, hvor eleverne optages på baggrund af deres »sportslige niveau«. Idræt bliver prøvefag, der kan udtrækkes til 9.-klasseprøve.

• Der oprettes også forsøg med talentklasser i musik.

Bro til fritiden

• Forpligtende samarbejde: De kommunale billedkunst- og musikskoler skal samarbejde med folkeskolerne. Det er op til den enkelte skoleleder, hvordan det skal gøres i praksis.

• Eleverne skal kunne få godkendt fritidsaktiviteter som musikskole eller eliteidræt i stedet for valgfagstimerne. Skolelederen skal tage stilling til, om en elev lever op til undervisningsforpligtelsen via fag på ungdomsskolen, som også findes i folkeskolens fagrække.

Bro til ungdomsuddannelser

• Valgfag udvides fra 8. til 7. klasse og gøres obligatorisk. Valgfag skal indgå i projektopgaven i 9. klasse.

• Kommunerne får mulighed for at oprette nye valgfag, og fag, der i dag udbydes i 10. klasse, kan også komme på skemaet i 9. Det drejer sig blandt andet om fag som »produktion og formgivning«, »iværksætteri« og »teknologi og kommunikation«.

• Elevplanen skal videreudvikles og opdateres. Målet er, at den i højere grad kan bruges fremadrettet, så den bliver »mere relevant og brugbar for lærere, elever og forældre, mere enkel at arbejde med, kan understøttes digitalt, har større fokus på fremadrettede udviklings- og læringsmål.

• Der igangsættes en analyse af afgangskarakterernes betydning for valg af ungdomsuddannelse.

Andre initiativer

• Ord- og talblindhed - det skal opdages, hvis eleverne er ord- eller talblinde. Derfor skal der bruges test og diagnostiske værktøjer.

• Fælles Mål skal præciseres og forenkles.

• Et nationalt korps af cirka 40 læringskonsulenter, der skal rådgive de enkelte kommuner og folkeskoler om kvalitetsudvikling. Læringskonsulenterne skal understøttes af et resursecenter for folkeskolen.

• Skolebestyrelserne får mere fleksible regler for sammensætningen. Kommunalbestyrelsen kan for eksempel beslutte, at der skal være to pladser til det lokale erhvervsliv i bestyrelsen.

• Der oprettes et nationalt videncenter for historie og kulturarv. Videncentret placeres i Jelling.