"Vi skal ikke være en specialskole, men vi har altid brug for specielle løsninger, og speciallærere repræsenterer en anden tankegang", siger skoleleder Palle Gråe Nielsen fra 4kløverskolen ved Nyborg.
To skoleledere er glade for deres tidligere specialskolelærere
Når speciallærere får job i en folkeskole, smitter de kollegerne med deres måde at gå til eleverne på, oplever to fynske skoleledere, som har lærere i staben, der blev til overs på specialskoler. Lærerne er dog ikke altid selv bevidste om, hvornår de bruger deres specielle viden.
"Når man har brugt sine kompetencer i mange år, er man ikke altid bevidst om, hvornår man gør det. Men man lægger ikke sin profil af sig, bare fordi man skifter job", siger skoleleder Mohammed Bibi fra Agedrup Skole ved Odense.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Poul-Jakob Andersen og Lykke Rosenørn mistede deres job, da deres respektive specialskoler, Enghaveskolen i Odense og Rævebakkeskolen i Nyborg, skulle skære ned. I dag arbejder de på almene folkeskoler i de to kommuner, og deres nye skoleledere er glade for dem.
Mohammed Bibi tiltrådte som skoleleder på Agedrup Skole for en uge siden og har således ikke ansat Poul-Jakob Andersen. Men han har før haft lærere fra specialskoler blandt sine medarbejdere, så han kender profilen.
"Poul-Jakob kan inspirere sine kolleger med værktøjer og bud på, hvordan vores praksis med inklusion bliver bedre. Vi kan for eksempel bede ham holde et oplæg, men ellers sker det indirekte ved, at hans teamkolleger ser hans metoder og oplever den måde, han tænker på", siger Mohammed Bibi.
På 4kløverskolen ved Nyborg, hvor Lykke Rosenørn underviser, iagttager skoleleder Palle Gråe Nielsen samme udvikling.
Annonce:
"Vi skal ikke være en specialskole, men vi har altid brug for specielle løsninger, og speciallærere repræsenterer en anden tankegang".
En lærer lægger ikke sin profil af sig
Poul-Jakob Andersen oplever ikke, at han bruger sine specialpædagogiske kompetencer i særlig høj grad i sit nye job. Han har for eksempel ikke haft brug for sit kendskab til at skabe et undervisningsmiljø for elever med særlige behov.
"Selvfølgelig kommer min baggrundsviden de andre elever til gavn, uden at jeg præcist kan pege på hvordan. Det ville jeg kunne, hvis jeg havde elever med særlige behov", siger han i et interview i folkeskolen.dk.
Det kommer ikke bag på Mohammed Bibi, at det kan være svært for en tidligere speciallærer at give konkrete eksempler.
"Når man har brugt sine kompetencer i mange år, er man ikke altid bevidst om, hvornår man gør det. Men man lægger ikke sin profil af sig, bare fordi man skifter job. Poul-Jakob har sin måde at tænke på, sit kropssprog, sin struktur på klasseundervisningen, sin klasserumsledelse og sit skolehjemsamarbejde med sig fra specialområdet", siger skolelederen.
En speciallærer kan give eksempler på no-go
Annonce:
Poul-Jakob Andersens nye skoleleder er sikker på, at hans lærer vil kunne nævne flere no-goes fra sin tid på Enghaveskolen.
"Det er no-go, hvis man ikke er tydelig i sine forventninger til eleven, hvis strukturen om undervisningen er utydelig, eller hvis man ofte forlader klassen, fordi man skal ud til elever på gangen. Det er alt sammen konfliktskabende, så det gør man bare ikke på en specialskole, og det tager Poul-Jakob med ind i normalundervisningen", siger Mohammed Bibi.
En speciallærer kan også sige noget i lærerteamet, han ikke selv opfatter som noget særligt, men som får kollegerne til at reflektere over deres egen praksis.
Annonce:
"Derfor er kollegaobservationer så fantastiske. De får begge parter til at tale om, hvad der er sket: 'Jeg lagde mærke til, at du lagde hånden på barnets skulder…' Det giver gode pædagogiske diskussioner", siger Mohammed Bibi.
Skolelederen var nysgerrig på speciallærere
Palle Gråe Nielsen har ansat hele tre lærere, som blev til overs, da Rævebakkeskolen skulle skære ned. To af dem underviser primært på almenområdet, mens Lykke Rosenørn også tager sig af elever, som profiterer af at blive undervist på små hold i en periode.
"Den hardcore forklaring på, at jeg har ansat tre lærere fra Rævebakkeskolen, er, at jeg havde fire lærere, på vej på efterløn, da specialskolen skulle skære kraftigt ned. I Nyborg Kommune har interne ansøgere førsteret, og jeg var nysgerrig på lærerne fra Rævebakkeskolen, fordi de har nogle spændende kompetencer. Jeg havde også almene lærere at vælge imellem, men jeg tog dem, som matcher opgaven bedst", fortæller skolelederen.
Det specielle og det almene skal balancere
Alle tre lærere var på almene skoler, indtil Nyborg Kommune samlede sine specialklasser på Rævebakkeskolen for et par år siden.
"Der er vigtigt for mig, at de tre lærere har aktuelle erfaringer fra det almene skolemiljø, fordi det almene fylder mere end det specielle hos os. Men vi skal bringe deres specialviden i spil, så den spejler sig i vores kerneydelse. Det handler om at finde en balance".
"Vi har en stærk drengegruppe i klassen, som vi skal møde på en lidt anden måde for at styrke det sociale miljø i klassen og relationerne drengene imellem. Her er det tydeligt, at Lykke anvender sine viden om, hvordan man arbejder med relationer. De er fire i lærerteamet, og jeg er som regel med til møderne, og vi taler en del om, hvordan vi bringer hendes kompetencer i spil. Det er vigtigt at stimulere det".Palle Gråe Nielsen fungerer som afdelingsleder for mellemtrinet og er derfor tættest på Lykke Rosenørn, som primært har sine timer i 6. klasse.
Udfordringen er at skabe en vejlederkultur
Både Poul-Jakob Andersen og Lykke Rosenørn oplever, at det er svært at påtage sig en vejlederrolle overfor kollegerne. Dels kommer de udefra, dels har de ikke en formel kasket som vejleder.
Mohammed Bibi fra Agedrup Skole mener, at han som skoleleder har et ansvar for at få lærernes kompetencer i spil
"Det kræver god personaleledelse, og at man er talentspejder. Vi har mange talenter i for eksempel specialpædagogik, natur og it. Det er mit ansvar at motivere disse lærere, men også at få kollegerne til at se, at den enkeltes kompetencer betyder noget for skolen som helhed", siger han.
Vigtigt, at tidligere speciallærere også underviser
Palle Gråe Nielsen peger på, at Lykke Rosenørn er i gang med sit første år på 4kløverskolen og lige skal blive dus med sine nye kolleger.
"Lykke er tilknyttet vores kompetencecenter, men hun har også almindelig undervisning. Det er en god kombination, for så ved hun, hvad det vil sige at stå med 25 elever. Vejledere får en del af deres legitimitet fra deres uddannelse. Den anden del får de, fordi de også underviser. En fifty-fifty fordeling giver en god balance, blandt andet fordi det minder kollegerne om, at vejlederen også er lærer. Lykke føler sig frem, for eksempel i sit team. Det er en god måde at vise: Her er jeg, det her kan jeg", siger skolelederen.
Omvæltningerne er til at komme igennem
For Poul-Jakob Andersen og Lykke Rosenørn har det været en omvæltning at gå fra at undervise få elever med særlige behov ad gangen til nu at stå med 25-26 elever. Men omvæltningen er ikke større, end at den er til at overkomme, vurderer de to skoleledere.
"Speciallærere kan godt gå fra få til mange elever, men det gælder om at udnytte deres viden proaktivt. Det har vi brug for med den stigende inklusion", siger Palle Gråe Nielsen.
Den første periode vil være hård, fordi rammen er anderledes, mener Mohammed Bibi. Men speciallærere har samme uddannelse som andre lærere og er lige så kvalificerede til at løse opgaven som dem.
"Det er et spørgsmål om tilvænning på samme måde, som nyuddannede skal lære en masse elever, forældre og kolleger at kende. Det er til at komme igennem, og det har Poul-Jakob også gjort. Min anbefaling til andre skoleledere er at ansætte lærere med forskellige kompetencer. Vi har brug for lærere, som kan noget forskelligt", siger han.
Særlig udfordring med meget specialiserede speciallærere
Palle Gråe Nielsen gør opmærksom på en særlig udfordring, nemlig de meget specialiserede speciallærere, som er uheldige at miste jobbet.
"Jeg havde en lærer til samtale, som har arbejdet med autistbørn i 25 år. Jeg er ikke i tvivl om, at hun er meget dygtig, men hun er svær at inkludere i en almindelig folkeskole, fordi hun har arbejdet i et 'lukket' specialskolesystem i så mange år. Jeg kan huske, at jeg bagefter tænkte, hvad der skulle blive af hende".
Den udfordring skal skoleledere og forvaltninger løse i fællesskab, mener Palle Gråe Nielsen.
"Med de store skoler, vi har i dag, bør vi kunne lave en plan for, hvordan vi får en lærer som hende sluset ind, så hun kan bruge sine kompetencer så godt som muligt. Men vi vil ikke kun bringe dem i spil i 100 procent af tiden", siger han.
