Allerede til foråret skal der sættes forsøgs- og udviklingsprojekter i gang på baggrund af ny inklusionsrapport, siger Christine Antorini

Antorini: Inklusion må aldrig blive et valg mellem faglighed og trivsel

Man må ikke stille elever over for valget mellem at blive fagligt dygtige, men mistrives, i folkeskolen eller at trives, men halte efter fagligt, på specialskole, siger børne- og undervisningsministeren på baggrund af ny rapport om inklusion. Derfor skal kommunernes inklusionsindsats også måles på trivsel.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det synes jeg er meget tankevækkende, for det skal jo ikke være sådan, at man enten får høj faglighed eller trivsel. Vi står med en udfordring med, at der skal være både høj faglighed og trivsel uanset om man er i folkeskole eller specialtilbud", siger Christine Antorini til folkeskolen.dk efter et Clearinghouse-review har kigget på 43 forskningsprojekter om inklusion.

Rapporten konkluderer, at inklusionen fungerer bedst i indskolingen, og at elever med særlige behov begynder at mistrives på mellemtrinnet i forhold til jævnaldrende i et specialtilbud.

Til gengæld tyder det på, at inkluderede elever opnår bedre faglige resultater.

Rapport: Inklusion fungerer bedst i indskolingen

Skoleleder: 'Special-' betyder ikke formålsløs 

Derfor ønsker ministeren også, at kommunerne skal leve op til trivselsmål, når inklusionsindsatsen skal evalueres.

"En af elementerne i vores folkeskoleudspil, som vi lagde frem før jul, er et trivselsmål, så man ikke bare måler på om man bliver bedre til dansk og matematik. Trivsel er mindst lige så vigtig", siger hun.

Har du et bud på hvad man konkret kan gøre?

"Vi har en vifte af initiativer til for eksempel hvordan lærerne kan få efteruddannelse, hvordan de kan trække på resursecentre og hvordan kan de få redskaber til faglighed og trivsel fra vores nye rådgivningsteam for inklusion. Det hele både med fokus på faglighed og trivsel".

Læreren må ikke stå alene med opgaven

En af de klare konklusioner i rapporten er, at tolærerordninger understøtter inklusion, hvis begge voksne er undervisningsuddannede og sammen varetager undervisningen. Desuden skal mindst en af dem have specialpædagogisk viden.

Forsøg: Hvad virker bedst - ekstra lærer eller pædagog?

Antorini peger på at der skal arbejdes meget mere med flere voksne i klassen.

"Forudsætningen for den gode inklusion er jo, at den enkelte lærer ikke står alene med opgaven. Hele øvelsen er, hvordan vi kan sætte de penge, der tidligere er gået til dyre specialtilbud i spil i den almindelige undervisning, så der bliver råd til at læreren ikke står alene. Om tolærerordningen så bliver at læreren kan trække på en lærer fra et resursecenter, en PPR-psykolog eller andre, det kan man jo gøre på forskellige måder. Det vigtige er, at vi får flere voksne ind, så støtten kan ske i den almindelige undervisning", siger hun.

Rapporten konkluderer, at begge voksne skal være undervisningsuddannede og planlægge og eksekvere undervisningen sammen. Er det også sådan du forestiller dig tolærerordninger?

"I vores udspil, vi kom med før jul, giver vi kommunerne muligheder for at veksle aktivitetstimer til tolærerordninger i indskolingen i forhold til inklusion. Netop fordi man nogle steder vurderer, at det vil give mere. Men det skal være fordi man mener, at det vil styrke inklusionen med en tolærerordning".

Der bør være råd til det hele

Udover tolærerordninger peger rapporten på, at lærerne skal have efteruddannelse og mulighed for at trække på resursepersoner, hvis inklusionen skal lykkes.

Rapport: Inklusion kræver tydelige og fælles mål

Det er bekostelige affærer, men Anorini mener, der bør være råd til det.

"De 30 procent af folkeskolens budget, der er gået til specialundervisning, skal i spil i den almindelige undervisning. Så er der faktisk råd til resursecentre, efteruddannelse og så videre. Vi har lavet en aftale med kommunerne, så vi systematisk kan følge hvad der sker med inklusionsindsatsen og om der bliver investeret penge i at løfte opgaven", siger hun. Ministeriet evaluerer inklusionsindsatsen med kommunerne til maj.

Det er Ministeriet for Børn og Undervisning, der har bestilt rapporten fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved DPU, og Antorini ser frem til at den skal danne grundlag for ministeriets videre inklusionsarbejde allerede i løbet af nogle måneder.

"Rapporten kommer til at danne udgangspunkt for arbejdet i vores nye Resursecenter for Inklusion og Specialundervisning. De skal lave en handleplan for hvordan vi bedst muligt understøtter indsatsen, og på baggrund af den vil vi sætte en række forsøgs- og udviklingsprojekter i gang i løbet af foråret", siger hun.