Alle elever i klassen har glæde af, at der er to lærere til stede i undervisningen, hvis der er tale om en almenlærer og en speciallærer, fordi viden om elever med særlige behov er væsentlig i undervisningen. Samtidig er fælles og tydelige målsætninger vigtigt. Eleverne har stort udbytte af at vide, hvad der er den præcise målsætning for deres læring, sådan at de kan følge og se deres egen progression, skriver forskerne. Derfor er elevplaner udarbejdet af lærere, resursepersoner, forældre og elever bedst. De giver en positiv effekt i forhold til elevens aktivitetsniveau i undervisningen, faglig udvikling, selvtillid, selvsikkerhed og relation til klassekammeraterne.

Rapport: Inklusion fungerer bedst i indskolingen

Forskerne skriver: "Tydelige målsætninger og en klar struktur for inklusionstiltag overfor elever med særlige behov er derfor essentielle. Resultaterne viser, at det har en positiv effekt på elevernes aktivi-tetsniveau, faglige udvikling, selvtillid og selvsikkerhed i forhold til deres klassekammerater, at de har en målsætning for deres egen læring, således at de kan følge deres egen progression. Adgangen til re-sursepersoner (ledere, psykologer, konsulenter og forældre) er afgørende for om lærerne føler sig kompetente til at udvikle målsætninger for og varetage undervisningen af elever med særlige behov".

Begge skal planlægge og undervise De studier, forskerne har set på, omfatter mange forskellige former for tolærerordninger. Det bedste er, når den ene er en af klassens faste lærere og den anden er uddannet speciallærer. Og hvis de har forberedt undervisningen sammen, sådan at de undervejs kan veksle mellem undervisningsrollerne. Desuden er tolærerordning mest effektfuld i indskolingen.

Lærerne skal også have adgang til supervision fra andre professionelle, og der skal være afsat tid til planlægning af undervisningen og til evaluering. Begge lærere skal undervise og støtte alle klassens elever og ikke kun de elever, der har særlige behov.

Undersøgelsen (se link til højre) viser, at det har ingen effekt eller ligefrem negativ effekt, hvis lærerne ikke samarbejder eller hvis den ene er passiv. For eksempel hvis eleverne med særlige behov ikke har kontakt med almenlæreren, eller hvis speciallæreren kun har fokus på eleverne med særlige behov.

Samme mønster ses hvis der er tale om undervisningsassistenter/lærerassistenter. Her skal begge par-ter også være aktive i planlægningen og undervisningen samt have viden om specialundervisning.

"Det gælder både for tolærerordninger og lærerassistenter, at de uden en reel instruktion i/efteruddannelse til deres funktioner risikerer at have en stigmatiserende rolle overfor elever med særlige behov", skriver forskerne.

Det fungerer heller ikke, hvis eleverne med særlige behov får for meget støtte fra assistenterne og er for afhængige af dem.

Også lærernes holdning til inklusion betyder meget, ifølge undersøgelsen. Hvis lærerne har en negativ holdning til at inkludere elever med særlige behov, har det en negativ effekt på disse elevers faglige udvikling og det kan medføre at eleverne bliver stigmatiserede i forhold til deres klassekammerater.

Skoleleder: 'Special-' betyder ikke formålsløs