Vellykket inklusion forudsætter dog, at lærerne i grundskolen er klædt på til inklusion og har en specialviden, konkluderer undersøgelsen fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet. Den netop offentliggjorte rapport (se link til højre) er et systematisk review udarbejdet af forskerne Camilla Brørup Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen og Neriman Tiftikci, der har sammenlignet en lang række internationale inklusionsindsatser og set på det faglige udbytte og de sociale effekter for at se, hvad der virker, når man taler om inklusion.

Undersøgelsesmaterialet var oprindeligt på mange tusinde referencer, men forskerne har fundet 65 undersøgelser, de har studeret nærmere, og heraf mener de, at det er muligt at sammenligne de 43 undersøgelser med inklusionen i Danmark. 80 procent af studierne kommer fra USA og Storbritanien. Det eneste nordiske studie er fra Sverige.

"Vores gennemgang af den internationale inklusionsforskning betyder, at vejen fra idealet om inklusion til at få succes med det i praksis er blevet kortere. Nu har vi evidensbaseret viden om, hvad der skal til for at opnå de pædagogiske gevinster ved inklusion. En viden, som praktikere, forskere og politikere nu får mulighed for at omsætte til handling", siger Camilla Brørup Dyssegaard i en pressemeddelelse.

Vellykket inklusion kræver, at lærerne i grundskolen klædes på til inklusion, viser undersøgelsen.

Rapport: Inklusion kræver tydelige og fælles mål

"Overordnet viser reviewet, at lærerne skal instrueres eller efteruddannes i interventionstiltag over for elever med særlige behov. Lærerne skal kunne trække på resursepersoner som ledere, psykologer og konsulenter,  der kan yde supervision eller støtte i undervisningen. Adgangen til resursepersoner er afgørende for, om lærerne føler sig kompetente til at udvikle tydelige målsætninger for inklusionen og til at varetage inkluderende undervisning", siger Camilla Brørup Dyssegaard.

Modstridende faglige resultater Hvis man ser på elevernes faglige motivation og selvopfattelse i forhold til skolearbejde, så trives eleverne med særlige behov bedst i specialtilbud. Her kan de sammenligne sig med elever med lignende vanskeligheder og føler sig ikke mindre kompetente i forhold til deres klassekammerater. Men på dette punkt ser forskerne nogle modstridende resultater. For faktisk klarer de inkluderede elever i almenskolen sig i et studie bedre fagligt end eleverne i specialtilbud - og forskellen i den faglige udvikling bliver større jo ældre eleverne er. Mens eleverne i et andet studie viser, at der ikke er signifikante forskelle på om eleverne går i specialtilbud eller i almenskolen.

Et tredje studie viser, at eleverne med særlige behov, som går på specialskole, undervurderer deres indlæringsvanskeligheder, hvilket kan medføre, at eleverne har mindre motivation til at arbejde med at få bugt med deres indlæringsvanskeligheder.

"Disse resultater peger i retning af, at det ikke entydigt kan konkluderes, hvilket skoletilbud der er mest effektivt i forhold til elever med særlige behovs faglige og sociale udvikling. Det kommer an på elevernes alder og hvilke kompetencer der vægtes", skriver forskerne, som også mener,  man må overveje, om speciallærerne måske skal tænkes ind i en ny kontekst.

Flere af studierne viser, at inkluderede elever i klassen ikke har en negativ effekt på almenelevernes faglige og sociale udvikling.

Lærerne skal give adfærdsstøtte til elever 12 af de undersøgte studier ser på effekten af at inkludere elever med udadreagerende adfærd som for eksempel elever med ADHD eller social emotionelle vanskeligheder. Her ses en positiv effekt i inklusionen når læreren giver positiv adfærdsstøtte og har kendskab til undervisningsmetoder, der gavner elever med ADHD.

Det går også bedst, når der er tæt kontakt mellem elever og lærere, og når der er præcise målsætninger for eleverne. Forskerne fremhæver, at der skal være AKT-lærere og speciallærere til stede i klassen og at opgaverne er tilpasset til den enkelte elev. Godt samarbejde mellem lærere og resursepersoner er også en forudsætning.

Derimod går det mindre godt eller er uden effekt, hvis eleverne udpeges som vanskelige, ikke får støtte fagligt og socialt samtidigt, og hvis indsatsen overfor eleverne gives så sent, at eleven allerede er stigmatiseret fagligt og socialt.

Over for disse elever er det også vigtigt, at lærerne har viden og kendskab til strategier og metoder, der handler om undervisning netop af ADHD-elever eller elever med socio-emotionelle vanskeligheder.