”Jeg tror ikke, at den var færdig”.

Sådan lød det i starten af april fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) under en folketingsdebat om skolernes udfordringer med vold i kølvandet. Med til svaret tilføjede ministeren, at han var usikker, så han var ”lidt ude på dybt vand”.

Han blev spurgt af Liberal Alliances skoleordfører Helena Artmann Andresen, hvorfor ingen af de to socialdemokratiske efterfølgere har brugt den handlingsplan mod vold i skolen, som blev udarbejdet, da Merete Riisager (LA) var undervisningsminister for fem år siden.

Fortællingen i offentligheden har været, at handlingsplan på grund af folketingsvalget 5. juni 2019 ikke nåede at blive helt færdig. Men Folkeskolen har fået aktindsigt, og den afslører, at handlingsplanen var både skrevet, færdiglayoutet og dateret i april 2019.

Her er de tiltag mod vold i skolen, som aldrig blev brugt

Det bliver også bekræftet af daværende minister fra Liberal Alliance Merete Riisager i et interview til Folkeskolen.

Hun var undervisningsminister fra november 2016 til juni 2019, og hun fortæller, at planen lå klar. Problemet var, at hun ikke kunne få politisk opbakning i folkeskoleforligskredsen til at komme igennem med planen.

”Vi kom for tæt på et folketingsvalg. Når det sker, bliver partierne mere uvillige til at indgå kompromiser. Desuden havde jeg allerede meldt ud, at jeg ikke genopstillede ved valget, så jeg havde ikke politisk power til at gennemføre noget, som var så relativt kontroversielt. Så jeg blev nødt til at kaste håndklædet i ringen”, fortæller hun med reference til, at hun året forinden havde meldt ud, at hun ville forlade politik ved et kommende folketingsvalg.

Lagde planen klar til sin efterfølger

Betingelserne for at komme igennem med handlingsplanen blev desuden besværliggjort af, at stemningen blandt skoleordførerne den gang generelt var en helt anden, end den er i dag.

”Der var sindssygt dårlig stemning. Det ville bare have endt i råben og skrigen, og det syntes jeg, at problemerne med vold var alt for vigtige til. Derfor valgte jeg at lægge den i skuffen til den næste minister”, siger hun.

Som minister satte Merete Riisager ved flere lejligheder fokus på skolernes udfordringer med vold. Hun fik blandt andet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) til at lave den hidtil mest omfattende undersøgelse af, hvor galt det stod til med vold mod lærere og pædagoger.

Næste skridt skulle have været handlingsplanen. En plan, der indbefattede oprettelsen af en taskforce, som skulle kunne rykke ud til skoler med særligt store problemer, og så skulle skolerne også have flere sanktionsmuligheder over for voldelige elever.

”Vi har nogle mennesker, der går på arbejde i et miljø, som er fuldstændigt urimeligt. Det kan vi ikke ignorere”.

Riisager: Vold er stadig tabubelagt

Merete Riisager fortæller, at hun heller ikke mødte den store begejstring for handlingsplanen fra de centrale skoleorganisationer.

”Især Skolelederforeningen var modstandere af det her, fordi det især er skolelederne, der skulle administrere det”, fortæller hun.

Den tidligere minister oplever, at selvom medierne ad flere omgang har bragt historier om alvorlig vold på skoler, og at en række undersøgelser også har påvist, at omfanget af problemet er stort, ”så er det stadig tabubelagt at tale om ude på skolerne”.

Det var da heller ikke på de officielle ministerbesøg, at skolerne og lærerne åbnede op omkring deres udfordringer med vold, fortæller hun.

”Det er først, når man virkelig spørger ind til, hvordan deres hverdag er, at historierne kommer. Jeg har siddet overfor lærere med tårer i øjnene og rysten på hånden, fordi de har lidt tydelig fysisk og mental overbelastning. Det kan man simpelthen ikke kan byde mennesker, hverken voksne eller børn”, siger hun.

Skolerne mangler disciplinære greb

Mener du, at folkeskolen havde stået et andet sted i dag i forhold til bekæmpelsen af vold, hvis du var kommet igennem med handlingsplanen?

”Det tror jeg, men det er også vigtigt ikke at bilde sig ind, at der findes mirakelmidler, når man taler om folkeskolen. Men det var nogle meget konkrete greb”.

Ifølge den tidligere minister er en af udfordringerne, at lærere og skoleledere over årene har ”fået afhændet de disciplinære greb”.

”Det er noget, der er sket løbende. Det har været ud fra en pædagogisk tænkning om, at man altid skal arbejde med det gode. Det er også fint. Men problemet er, at sådan hænger verden ikke altid sammen”.

Derfor mener hun, at der i alle sammenhænge i et samfund er ”brug for en bagkant”. På et arbejde kan man blive fyret, ligesom der er en årsag til, at det er nødvendigt for et samfund at have et politi.

”For nogle gange er der nogen, der gør noget dumt. Sådan er det også i en skoleklasse, hvor der også nogle gange er elever, der bryder reglerne. Der skal være en bagkant og mulighed for at trække nogle forskellige disciplinære kort, specielt hvis det er nogle brud på reglerne, som simpelthen ødelægger klasserummet”.

Ifølge den tidligere undervisningsminister står skolerne i dag nærmest kun med muligheden for at ”udfase en elev helt fra klassefællesskabet ved at sætte eleven i et specialtilbud”.

”Det gør, at de elever, som faktisk har brug for at blive sat på plads for at lære at indordne sig i et fællesskab, de lærer det ikke”, siger hun.

Tesfaye: Der gik noget tid, før jeg læste den

Merete Riisager fortæller, at hun aldrig har talt med sin efterfølger Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om, hvorfor hun ikke valgte at bruge handlingsplanen.

Siden er Pernille Rosenkrantz-Theil blevet udnævnt til social- og boligminister. Redaktionen har kontaktet Social- og Boligministeriet for en kommentar fra Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun har dog ikke ønsket at kommentere på historien.

Folkeskolen har til gengæld modtaget en kommentar fra Mattias Tesfaye (S) på, hvorfor han ikke vidste, at planen har ligget færdig i fem år.

”Den tidligere borgerlige regering arbejdede på en handlingsplan mod vold i skolen. Men de fik den aldrig fremlagt for offentligheden. Derfor varede det også et stykke tid, før jeg læste den som minister”, siger undervisningsministeren i en skriftlig kommentar.

Mattias Tesfaye fortæller, at han mener, at ”der er flere gode tanker” i planen.

”Jeg har bedt ministeriet om at arbejde videre med nogle af forslagene. Jeg kan også se, at min forgænger arbejdede med problemstillingen. Ligesom parterne i Sammen om Skolen er kommet med anbefalinger om udadreagerende adfærd i skolen. Endeligt forbereder vi for tiden en ændring af Ordensbekendtgørelsen. Det er alt sammen noget, der blev adresseret i den aldrig-offentliggjorte handlingsplan”.

”Så jeg synes ikke, det er helt rigtigt, at den bare har samlet støv”, siger han.

LA-politiker: Kritisabelt, at ministeren ikke vidste, at den var klar

Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance fortæller, at det kommer bag på hende, at handlingsplanen faktisk var helt færdig.

”Jeg har jo troet på det svar, jeg har fået fra Tesfaye. Det er kritisabelt, at han ikke har vidst, at den faktisk har været helt klar. Det vidner om, at det her ikke har været noget, som har været prioriteret i Socialdemokratiet. For Pernille Rosenkrantz-Theil valgte jo også ikke at bruge den, selvom det er ikke noget nyt, at der er vold og trusler i folkeskolen, og hun blev også spurgt ind til handlingsplanen flere gange, da hun sad som minister”, siger hun.

Skoleordføreren kan slet ikke se, at handlingsplanen ikke skulle have samlet støv i alle de år, som Mattias Tesfaye ellers påstår.

”Der er jo ikke sket noget på området. Det var først, da sagen kom om Borup, at Socialdemokratiet ville begynde at tale om det her. Ellers er det ikke noget, jeg har hørt ministeren tale om tidligere”.