”Utilfredsstillende”. ”Dybt bekymrende”. ”Urimeligt over for lærerne”.

Det er nogle af de udtryk, som landets politikere bruger om Folkeskolens afsløring af omfanget af vold mod lærerne i de danske skoler.

Onsdag kunne Folkeskolen fortælle, at Arbejdstilsynet i perioden 2021-2023 har givet i alt 57 påbud til 46 af landets skoler, fordi skolerne har ”et arbejdsmiljø, der udsætter lærere og pædagoger for sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko”.

De tal vækker bekymring på tværs af det politiske spektrum på Christiansborg. De Radikales børne- og undervisningsordfører Lotte Rod kalder det ”urimeligt over for lærerne”.

”Tallene viser, hvad vi allerede vidste i forvejen. At det ikke bare er enkelte børn, der har det svært, men at vi har fået skabt nogle rammer i skolen, som medfører, at rigtig mange børn bliver udadreagerende. Det er både ulykkeligt og urimeligt over for lærerne, men samtidig også et råb om hjælp fra i nogle tilfælde helt små børn”, siger hun.

"Prioriterer de penge, det koster"

Ifølge Lotte Rod er det på høje tid, at man på Christiansborg begynder at tage ansvaret på sig og ”prioriterer de penge, det koster at lave en skole, som er god for alle børn”. Penge, som blandt skal gå til flere tolærertimer, lyder det fra den Radikale ordfører.

”Med en ekstra lærer eller pædagog i klassen er der langt bedre mulighed for at være der for eleverne og håndtere konflikter, der er opstået i et frikvarter eller i klassen. Samtidig giver det mulighed for at opdele klassen i mindre hold, så alle elever får en chance for at være en del af et fællesskab og blive gode til noget”, siger hun.

Også SF's undervisningsordfører Sigurd Agersnap mener, at der skal tilføres flere penge til skoleområdet, som skal bruges på flere timer med to voksne i klassen. Han understreger, at påbud fra Arbejdstilsynet skal tages meget alvorligt, ”og påbud til 46 skoler om vold er for mange”:

”Der er ingen snuptagsløsninger, men det handler fra Christiansborg om at sikre resurser til, at man kan få støtte og ekstra kræfter ind i klasselokalet, når man har problemer med vold. Det skal simpelthen være muligt at få en ekstra lærer eller pædagog med i langt flere klasselokaler, hvis læreren oplever, at det er kørt af sporet, og nogle elever reagerer voldeligt over for enten andre elever eller lærere”.

Konsekvensløs folkeskole?

Hos regeringspartiet Venstre kalder børne- og undervisningsordfører Anni Matthiesen de mange påbud om vold, og at lærere udsættes for kvælertag, lussinger og dødstrusler for ”totalt utilfredsstillende”.

”Vi bliver nødt til at gøre mere for at passe bedre på vores lærere. For mig virker det til, at vi nogle steder desværre har en konsekvensløs folkeskole, hvor de fleste sanktionsmuligheder for lærerne er væk. Derfor mener jeg, at vi skal give vores lærere bedre mulighed for at gøre noget ved de værste ballademagere, der på den ene eller anden måde skaber utryghed i skolen”, udtaler Anni Matthiesen.

Et chokerende indblik i hverdagsvold på skoler over hele landet

Tallene er ”dybt bekymrende”, og samtidig er der stor risiko for, at der også findes et meget stort mørketal, mener Danmarksdemokraternes børne- og undervisningsordfører Karina Adsbøl.

”Derfor er der stort behov for, at problemerne kortlægges, ligesom en gennemgang af skolens ordensbekendtgørelse er nødvendig. Desuden skal lærerne kunne regne med fuld opbakning fra skoleledelserne rundt om på skolen, som skal gøre det klart, hvordan udadreagerende elever skal håndteres. Tallene er et kæmpe advarselsflag, som vi skal tage alvorligt”, siger hun.

To ministerier vil volden til livs

I kølvandet på flere sager denne vinter om grænseoverskridende og krænkende adfærd mellem elever gav også børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) udtryk for, at der er behov for, at landets politikere gennemgår skolens ordensbekendtgørelse.

”Vi skal ikke ende i en situation, hvor vi i Folketingssalen diskuterer i detaljer, hvornår man skal flyttes fra 4.b til 4.c eller hjemsendes. Men vi skal se på, om værktøjskassen er god nok”, sagde han ved den lejlighed til Ritzau.

Magtanvendelse

Ønsker lovændring: ”Det skal være lovligt at guide en elev væk”

Folkeskolen har i dag forsøgt at få et interview med Mattias Tesfaye om de mange påbud til skolerne om vold mod lærere. Børne- og Undervisningsministeriet henviser dog til, at det er beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) ressortområde. 

Over for TV 2 kalder Ane Halsboe-Jørgensen tallene ”bekymrende” og oplyser, at Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet er gået sammen om en vidensdeling med henblik på at komme volden til livs.

”Vi skal have det frem i lyset, så al den viden, vi har, kan hjælpe lærerne ude på skolerne”, siger hun til TV 2.

Hun understreger ved samme lejlighed, at det er vigtigt at tage volden seriøst, også selvom den udøves af børn.