Borup Skole, Agedrup Skole, Rismølleskolen og Munkevængets Skole. Sager om vold og trusler på folkeskoler har fyldt mediebilledet det seneste år, men de fire skoler er langtfra enkeltstående tilfælde.

Cirka hver tiende af de påbud, som Arbejdstilsynet har tilkendt en skole de seneste to år, skyldes alvorlige arbejdsmiljøproblemer inden for kategorien vold og traumatiske hændelser. I flere tilfælde har skolerne sågar fået et strakspåbud.

I samarbejde med Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik har fagbladet Folkeskolen fået aktindsigt i de sager, hvor Arbejdstilsynet har udstedt et eller flere påbud i kategorien vold og traumatiske hændelser. Aktindsigten viser, at i alt 43 folkeskoler og tre friskoler har fået påbud i perioden 2021 til og med 2023.

Når Arbejdstilsynet udsteder et påbud, er der tale om en ”sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko i sådan en grad, at lærere og pædagoger risikerer at udvikle angst og depression og i nogle tilfælde endda at blive ramt af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Eller som der står i en tilsynsrapport fra en skole i Hillerød: De ansatte oplyser, at de oplever fysisk og psykisk vold så ofte, at deres grænser og normalitetsbegrebet er rykket. Nogle ser det som normalt, at man bliver sparket eller slået i arbejdstiden.

Hos Arbejdstilsynet oplyser tilsynschef Michael Dam, at han oplever en svag stigning i antallet af især almene skoler, hvor voldelige episoder skaber et sundhedsfarligt arbejdsmiljø.

”Min fornemmelse er, at der går længere tid, inden skolerne griber tilstrækkeligt ind over for voldelige elever, end der gjorde tidligere”, siger Michael Dam og understreger, at hans vurdering bunder i erfaringer og ikke i kvantitative undersøgelser.

I Psykiatrifonden peger formand Torsten Bjørn Jacobsen på, at det er meget forskelligt fra person til person, hvad der udløser alvorlige traumer som eksempelvis posttraumatisk belastningsreaktion, men at de beskrevne forhold ude på skolerne udgør en farlig kombination.

”Det at blive udsat for noget ubehageligt gentagne gange kombineret med at føle magtesløshed er en giftig blanding”, fortæller han og tilføjer, at et belastende arbejdsmiljø faktisk kan udløse en lang række forskellige traumer.

”Men Arbejdstilsynet nævner nok specifikt PTSD, fordi det er et af de få traumer, man har mulighed for at få erstatning i forbindelse med”.

Ifølge formanden skal skolerne også være opmærksomme på, at det ikke kun er dem, der er direkte involveret i de voldelige episoder, der kan udvikle traumer:

”Når der sker noget, er der nogen, der bliver direkte berørt, men der er også mange, der står og kigger på, som også på en eller anden måde bliver berørt af det. Det skal man også være opmærksom på. For man kan blive traumatiseret på rigtig mange måder”.

”Man bliver blind for det”

Når Arbejdstilsynet dukker op på en skole, bliver arbejdsmiljørepræsentanten altid tilkaldt under tilsynet af skolens arbejdsmiljø. Folkeskolen har derfor været i kontakt med lærernes arbejdsmiljørepræsentant (AMR) på halvdelen – helt præcist 21 – af de 43 folkeskoler og bedt om deres vurdering af deres skoles udfordringer med vold.

Svarene fra lærernes arbejdsmiljørepræsentanter bekræfter, at vold fra elever og verbale trusler ses som hverdagshændelser på en lang række skoler. Kun tre af de 21 arbejdsmiljørepræsentanter oplyser, at de har en oplevelse af, at deres skole har væsentlig større udfordringer med vold end andre skoler. 

Omvendt lyder det fra ti arbejdsmiljørepræsentanter, at de ikke oplever, at deres skole har større problemer end andre. Resten svarer, at de ikke ved det.

På Birkhovedskolen i Nyborg kom det som lidt af en overraskelse for lærer og arbejdsmiljørepræsentant Adrian Mikkelsen, at skolen fik et påbud om, at det var farligt for medarbejdernes fysiske og ikke mindst psykiske helbred at gå på arbejde.

”I første omgang var alles reaktion: Hvad er det lige, de mener med det her? Man skulle lige synke det. Jeg har også arbejdet på en skole inde i Odense by, og jeg tænker, at vi er meget almindelige i forhold til, hvad man rummer som byskole med forskellige klasser med forskellige kombinationer, hvor der er noget, der kan gå galt”, siger han om det påbud, skolen fik tilbage i foråret 2021.

I påbuddet kan det læses, at skolen havde registreret episoder, hvor ansatte var blevet ramt af spark, slag, sko i hovedet og havde modtaget et trusselsbrev, og at medarbejdere særligt i indskolingen og på mellemtrinnet blev kaldt ”svin, luder, dumme ko” med videre. Tilsynet noterede også, at skolen havde registreret to arbejdsulykker, hvor samme ansatte var blevet henholdsvis sparket og slået med to knytnæver af samme elev.

Ifølge Adrian Mikkelsen vænner man sig til de gentagne udfordringer med udadreagerende elever:

”Faren ved at gå i det i mange år er, at man bliver blind for, hvad det egentlig gør ved en, og så ser man det først, når en kollega går ned med flaget. Så i den henseende er det temmelig vigtigt, at vi har Arbejdstilsynet, der kan komme ud og sige, at det her altså er noget, der påvirker en over tid, fordi det hober sig op”.

Samme oplevelse har lærer og arbejdsmiljørepræsentant Nicolai Sørensen, der arbejder på landsbyskolen Nørre Aaby Skole ti kilometer fra Middelfart. Skolen fik sidste forår et påbud, hvor tilsynet blandt andet noterede, at skolen havde cirka tre elever i hver klasse med udadreagerende adfærd, og at de ansatte dagligt blev kaldt skældsord og truet med udsagn som ”jeg smadrer dig”.

”Jeg tror faktisk ikke, at Arbejdstilsynet syntes, at det var værre hos os end andre steder. De vil nok opdage fuldstændig det samme rigtig mange steder. For når jeg mødes med andre arbejdsmiljørepræsentanter, er det de samme ting, de fortæller”, siger Nicolai Sørensen.

Vold rammer bredt

Kigger man på data og spørger lærere og eksperter, afsløres et gammelt problem.

Tilbage i 2018 og 2019 dokumenterede den hidtil største og mest detaljerede undersøgelse af vold i skolen problemets alvor. På ét år havde 45 procent af lærerne og pædagogerne været udsat for fysisk vold, viste en undersøgelse fra Arbejdsmedicin – Universitetsklinik, Regionshospitalet Gødstrup og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

En af forskerne bag undersøgelsen, seniorforsker Birgit Aust, slår fast, at lærerne er blandt de faggrupper, der oplever mest vold på deres arbejde:

”Ud fra de nationale målinger kan vi se, at lærerne i rigtig mange år har ligget i toppen af faggrupper, der oplever vold og trusler på arbejdet. Det gør de sammen med grupper som fængsels- og politibetjente og social- og sundhedspersonale”.

Forskningscenteret har også undersøgt, om der er nogle geografiske forskelle på, hvor volden oftest er.

”Vi undersøgte blandt andet, om det typisk var i storbyer eller små byer, men der var ingen forskel. Og sådan var det også på en række andre parametre. Undersøgelsen peger dermed på, at det handler mere om situationer end bestemte karakteristika som skolens placering eller størrelse ”, fortæller forskeren.

Spørger man lærernes formand, er han overbevist om, at problemet er langt større end antallet af skoler med påbud.

”Det her er et strukturelt problem. Der er stigende uro og flere og flere voldsomme og voldelige episoder. I medierne hører man om enkelteksempler, men det er meget mere end det”, siger Gordon Ørskov Madsen. 

”Der kan være enkelte skoler, hvor noget er løbet løbsk, men det er udtryk for en problemstilling, der er alle steder”, tilføjer han.