Et rejsehold, der kan rykke ud til voldsramte skoler, flere sanktionsmuligheder til skolerne og et pilotprojekt, der skulle indsamlet viden fra skoler, der har fået påbud fra Arbejdstilsynet.

Det er nogle af de tilsyn, som viser sig at være kørt konkret i stilling allerede tilbage for fem år siden tilbage i 2019 under daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Hidtil har fortællingen været, at Merete Riisagers bebudede handlingsplan mod vold i skolen aldrig nåede at blive helt færdig.

Plan mod vold har ligget klar i fem år - men først nu ser den ud til at blive brugt

Men Folkeskolen kan afsløre, at handlingsplan lå klar og færdigskrevet og dateret til april 2019 og med titlen ’Tryghed i skolen – 10 indsatser til forebyggelse og bekæmpelse af vold og trusler i folkeskolen’

Flere af tiltagene er nogle af de samme, som nuværende undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) siden Borupsagen har bebudet, at der er behov for.

Forsøg med skoler med voldspåbud

Planen viser, at Undervisningsministeriet ville have igangsat pilotprojekt med tre skoler, der alle havde modtaget et påbud fra Arbejdstilsynet på grund af vold og trusler. De skoler skulle ifølge planen tilbydes ”akut hjælp med at komme deres problemer til livs”, og så skulle projektet bidrage med viden og erfaring.

Den viden skulle efterfølgende bruges til at oprette, hvad man var klar til at kalde for ”en national taskforce”, som skulle rykke ud på skoler med ”har særligt store problemer med vold og trusler”.

”Taskforcen vil tilbyde skolerne konkret hjælp til at håndtere akutte lokale problemstillinger med vold og trusler her og nu samt gennemføre længerevarende udviklingsforløb, som kan nedbringe forekomsten af vold og trusler. Rådgivnings- og vejledningsforløbene vil blive til­passet den enkelte skoles konkrete udfordringer”, står der i den ikke tidligere offentliggjorte handlingsplan.

Ville have overblik over vold mellem elever

Inden handlingsplanen havde Merete Riisager fået Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) til at gennemføre en omfattende undersøgelse af, hvor galt det stod til med vold mod lærere og pædagoger.

Og med handlingsplanen var turen så kommet til at få et overblik over, hvor meget vold der er mellem eleverne. Det var en opgave, hun ville give Dansk Center for Undervisningsmiljø. Centret skulle desuden ”afdække brugen af foranstaltninger overfor elever”.

Ifølge Riisagers plan skulle der også oprettes en hotline, der kunne tilbyde rådgivning til lærere og pædagoger, der har været udsat for vold og trusler. En hotline den daværende minister ville etablere i samarbejde med Danmarks Lærerforening og BUPL.

Elever skulle tvinges til at deltage i ”genopbyggelige aktiviteter”

Efter Borup-sagen har flere partier og også undervisningsminister Mattias Tesfaye været ude med ønsker om at give skolerne øgede muligheder for at sanktionere voldelige elever.

Det var Riisager allerede klar til at indføre tilbage i 2019. Hun var klar til at give skolelederne kompetencen til ”at forlange, at en elev får et andet skoletilbud”. I dag kræver det, at skolen har fundet en anden skole, der vil tage imod eleven – men det skulle ikke længere være et krav ifølge Riisagers plan.

Som en del af handlingsplanen skulle skolerne kunne pålægge elever en form for samfundstjeneste. Som eksempler nævnes det, at en elev skal kunne pålægges ”at deltage i oprydning af fællesarealer eller vedlige­hold af skolens område”.

Det var også planen, at skolelederne skulle kunne ”pålægge forældre konkrete handlepligter” som fx at deltage i samtaler eller aflevere og hente deres barn.