Skolelederforeningen var imod handlingsplanen, fortæller Merete Riisager i forbindelse med, at Folkeskolen kan afsløre, at hendes plan mod vold i skolen faktisk nåede at blive færdig, men at hun lagde hun den i skuffen til sin efterfølger i ministeriet, fordi hun ikke kunne få politisk opbakning inden folketingsvalget.

Det er helt rigtigt, lyder det fra skoleledernes formand Claus Hjortdal. Og vi er stadig imod, fortæller han.

”Vi synes, at handlingsplanen er langt fra folkeskolens formålsparagraf om, at vi i samarbejde med forældrene skal løfte eleverne fagligt og skabe en god skolegang. Den handler om, at skolelederne skal kunne pålægge forældrene noget i stedet for at have en dialogpræget tilgang. Det rammer helt skævt”, siger han.

Claus Hjortdal peger konkret på, at skolelederne som noget nyt skulle kunne pålægge forældre ”handlepligter” som fx pligt til at deltage i samtaler eller aflevere og hente deres barn.

Her er de tiltag mod vold i skolen, som aldrig blev brugt

”Hvad gør vi, hvis forældrene nægter? Så står vi som skoleledere i en grinagtig situation, hvor vi siger ’I skal’, og forældrene siger ’Vi kommer ikke. Vi gør det ikke’”.

Skolelederformanden kan heller ikke se noget formål med, at skolelederne som noget nyt skulle kunne pålægge voldelige som straf at ”at deltage i genopbyggelige aktiviteter”, som fx at rydde op på nogle af skolens fællesarealer eller at lave vedlige­holdelse af skolens område.

”Det er samme problemstilling. Hvad nu hvis forældrene siger, at det vil de ikke have? Og det giver i øvrigt heller ikke mening at få et barn fra børnehaveklassen til at lave genopbyggelige aktiviteter. Barnet vil ikke ane, hvorfor de gør det”, siger Claus Hjortdal.

Taskforce ”er en naiv tankegang”

I den tidligere undervisningsministers handlingsplan fremgår det også, at der skulle oprettes et nationalt task force, der skulle kunne rykke ud og hjælpe skoler med særligt store problemer med vold. Heller ikke den ide får nogen roser fra skolelederformanden.

”Det er troen på, at nogle i København eller Aarhus kan rykke ud og gøre nogle ting bedre ud på skolerne. Det er en naiv tankegang. Tingene skal ordnes ude på skolerne, og det skal ske i samarbejde mellem skolen og forældrene”.

Et chokerende indblik i hverdagsvold på skoler over hele landet

Merete Riisager var også klar til at give skolelederne kompetencen til ”at forlange, at en elev får et andet skoletilbud”. I dag kræver det, at skolen har fundet en anden skole, der vil tage imod eleven – men det skulle ikke længere være et krav ifølge Riisagers plan. Det er Claus Hjortdal også stor modstander af.

”Det er noget, der i sin ånd kommer fra fri- og privatskolerne, som har mulighed for at smide elever ud, som ikke opfylder skolens værdier. Den tilgang kan vi ikke bruge. Vi er forpligtiget til at undervise alle elever, der bor i distriktet. Derfor er vi nødt til at tænke anderledes, og det er også derfor, at vi er i gang med at revidere ordensbekendtgørelsen”.

”Det er dybt indgribende i børns liv”

Ifølge skolelederformanden er det generelt en helt forkert tankegang at bortvise elever.

”Der er ingen elever, der får det lettere af at blive bortvist. Det kan godt være, at det bliver nemmere for skolen, men for de fleste elever vil det være en meget voldsom sanktion. Volden er i øjeblikket i indskolingen, og det er simpelthen ikke i orden at bortvise et barn i indskolingen. Det er dybt indgribende i børns liv, og det skadeligt for dem”.

Merete Riisager siger, at hun tror, at det havde gjort en positiv forskel, hvis det var lykkedes hende at komme igennem med handlingsplanen for fem år siden. Du er ikke enig?

”Nej, jeg tror, at det havde gjort det mere besværligt for skolelederne. Det havde givet os flere kampe med forældrene, og det er ikke det, vi har brug for. Vi har brug for at samarbejde”, siger han.

Danmarks Lærerforening lavede i kølvandet på Borupsagen en undersøgelse i samarbejde med TV2 om, hvor meget vold lærerne oplever, at der er mellem eleverne.

Læs hvorfor Riisager mener, at der er brug for en plan mod vold

I undersøgelsen blev lærerne også spurgt til, om de oplever, at deres skole ”mangler sanktionsmuligheder overfor elever med voldsom udadreagerende adfærd”. Det svarede hele 78 procent af lærerne ja til.

DLF: Sanktioner løser ikke problemet

Ifølge lærernes formand Gordon Ørskov Madsen er det også foreningens politik, at der skal være sanktionsmuligheder, men han understreger, at sanktioner ikke løser skolernes problemer med vold.

”Der kan være enkelte tilfælde, hvor det er nødvendigt at sende enkelte elever hjem, og at vi er nødt til at beskytte fællesskabet. Men jeg kan bare ikke se, at det løser problemet. Det tror jeg også, at de fleste lærere vil kunne nikke til. Vi skal også være obs på, om vi sender eleven hjem til et hjem i kaos og mismod”, siger han.

Lærerformanden synes helt generelt, at det er alt for nemt for politikerne at sige, at skolerne i højere grad skal sende elever hjem, der har været voldelige.

”Vi vil hellere kunne gøre en indsats tidligere, så episoderne ikke eskalerer, så vi ikke får brug for sanktioner. Det er for letkøbt at sige, at vi skal bare have større sanktioner, og at vi må sætte grænser. Jeg er sådan set med på, at det skal have konsekvenser, hvis man ikke opfører sig ordentligt, men det er i øvrigt også en del af pædagogikken”, siger han.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) oplyser i et svar til Folkeskolen, at han mener, at "der er flere gode tanker i handlingsplanen", og at han derfor "har bedt ministeriet om at arbejde videre med nogle af forslagene".