Ekspertgruppens anbefalinger er gode, men det er uambitiøst at droppe 96 procents målsætningen, siger professor Niels Egelund.

Egelund roser inklusionseftersynet: Kommer godt rundt om det hele

Der er god grund til at rose ekspertgruppen bag inklusionseftersynet, lyder det fra professor fra DPU Niels Egelund. Han er dog lunken over for, at 96 procents-målsætningen fra 2012 skrottes.

Offentliggjort

Dokumentationsprojektet

Niels Egelund var en del afDokumentationsprojektet, der betod af forskere fra DPU og SFI.Projektet fulgte i tre år fra 2012 inklusionsarbejdet i 12kommuner. Projektets afsluttende rapporter blev offentliggjort den3. november sidste år.  

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var en utilfreds Niels Egelund, som i november kritiserede undervisningsminister Ellen Trane Nørby for at for at nedsætte en såkaldt ekspertgruppe og være for selektiv med konklusionerne fra Dokumentationsprojektet. Men på dagen, hvor ekspertgruppens præsenterede sine konklusioner, er tonen anderledes positiv.

"Jeg er positiv. Det er nogle rigtig gode anbefalinger, de er kommet frem til, og det er fantastisk, at de har kunnet komme så langt på fire måneder", siger han.

Ekspertgruppe: Inklusionen fungerer ikke godt nok 

Tilbage i november undrede han sig ellers over ministerens behov for en ekspertgruppe. For gruppen bestod af samme type fagfolk, som netop havde interviewet gennem 19 fokusgruppeinterviews i forbindelse med den afsluttende Dokumentationsrapport.

Nyt sprogbrug er vigtigst

Niels Egelund er særligt glad for, at ekspertgruppen ønsker et opgør mod at tale om inklusionsbørn. Noget der ifølge ekspertgruppen sætter disse elevers faglige fremgang tilbage med tæt på 18 måneder i forhold til deres klassekammerater.

Lærere om inklusion: Alle skal udvikle sig - ikke kun 96 procent

"Og så synes jeg også, at det er vigtigt, at man går over til, at man taler om progressionen for den enkelte elev, og at man også skal holde øje med det sociale. Og så synes jeg, at det er rigtigt godt, at der skal være en højere grad af synlighed i forhold til, hvad resurserne går til. Det synes jeg er rigtig godt", siger Niels Egelund.

96 procent er ikke særlig ambitiøst

Ellen Trane Nørby har allerede på baggrund af ekspertgruppens anbefalinger slået fast, at regeringen vil afskaffe den nationale målsætning om, at 96 procent af eleverne i folkeskolen skal inkluderes i et alment tilbud. Og selvom Niels Egelund godt kan forstå logikken, huer det ham ikke.

"Det er jeg lidt loren over for. På den ene side kan jeg godt se fornuften i det, fordi der er for mange steder, hvor man bare har styrret efter den uden at se på kvaliteten og har kaldt det er en succes, hvis man er kommet op på de 96 procent. Men med internationale briller er 96 procent relativt lavt. Det er stadigvæk 4 procent, vi skiller fra. Jeg synes godt, at kunne man komme op på 97 procent. Det ville ikke være et særligt ambitiøst mål.".

Bondo om inklusionseftersyn: Vi skal undgå at skyde med spredehagl 

Som også Anders Bondo Christensen har udtalt til folkeskolen.dk i dag, har problemet været, at kommunerne har betragtet den nationale målsætning som en kommunal målsætning. Ifølge ham kan der sagtens være kommuner, som inkluderer 98 procent, mens det i andre kommuner ikke giver mening at inkludere mere end 93 procent.

Uden flere penge går den ikke

Selvom Niels Egelund generelt kun har superlativer til overs for ekspertgruppens arbejde, løser anbefalingerne langt fra alle problemerne på området, hvis ikke der bliver ført flere penge til indsatsen.

"Man bliver nødt til at sige, at det er dyrere at have en inkluderende skole end at have en specialklasse. Så for mig at se er der ingen tvivl om, at der skal resurser til. Og så hjælper det ikke ligefrem, at de resurser, der er blevet givet, er blevet ædt op af generelle besparelser".

Egelund: Ministeren undviger inklusions-problemer