"Ekspertgruppens anbefalinger retter sig mod Undervisningsministeriet, kommunerne og skoleledelsen - de retter sig ikke mod praktikerne - lærere og pædagoger", understreger de to lærere fra inklusionseftersynets ekspertgruppe over for folkeskolen.dk.

"Det har været meget vigtigt for os. Det handler om rammerne, og det er ministeriet, kommunerne og lederne, der udstikker dem. Det er dér, det skal starte - med et stillads. Vi ønsker ikke at give lærere og pædagoger mere arbejde og mere, de skal dokumentere. Vi har ønsket at skabe ro", siger Karina Abildgaard Leisin og Ann Rytter Westerberg.

Inklusion: Ikke lærernes skyld, at det ikke lykkes

"Det var vigtigt for, at der ikke skulle stå "lærere og pædagoger skal" i rapporten, for der er nogle ovenover, der har ansvaret - de skal gøre noget først og udstikke nogle rammer".

Praktikerne er gået i rette med de 96 procent, der længe har stået som et mål for inklusion. Det tal er ikke interessant, mener de, for alle børn skal sikres udvikling fagligt og socialt. Det er det, inklusionen handler om. Ikke et måltal. Der skal være en progression for alle - men nogle elever skal måske være i mindre miljøer for at en udvikling socialt og fagligt kan finde sted, påpeger de.

"At komme af med de 96 procent som et måltal og så hele resursedelen har været sværdslag for os lærere i ekspertgruppen".

De to lærere fortæller, at der ikke mangler viden om inklusion - der er masser af tilgængelig viden om inklusionsarbejdet.

"Men ingen kan jo komme med den forkromede løsning, for den findes ikke. Det er et stort og komplekst område, og der er ingen quick-fix. Det er forskelligt, hvad der vil virke forskellige steder".

Virkeligheden er også, at der er for lidt forberedelsestid på skolen, så det er kommunen, der må prioritere, hvad resurserne skal bruges på. De må sætte rammen.

Ingen projekter anbefales

"Det her var det bedste, vi kunne opnå i forhold til børnene og medarbejderne. Det har jo været de muliges kunst. Vi har virkelig ønsket at gøre en forskel og arbejdet for det", siger Ann Rytter Westerberg.

"Men vi aner ikke, om eftersynet her bliver brugt til noget - og til hvad", siger Karina Abildgaard Leisin.

Ekspertgruppe: Inklusionen fungerer ikke godt nok

Derfor har gruppen også anbefalet, at der bliver nedsat en gruppe, som skal følge og understøtte implementering af anbefalingerne.

De fortæller, at rapporten om inklusionseftersynet (se link til højre) er en meget lang række af anbefalinger. Og de mener, at de måske vil blive klandret for at have listet en forfærdelig masse anbefalinger op under nogle overordnede emner, fordi det vil betyde, at man blot vil kunne plukke et par ud og bruge dem. Men det er netop forskelligt, hvad der vil virke forskellige steder, og arbejdet med udviklingen af inkluderende læringsmiljøer er komplekst. De mange anbefalinger afspejler et helhedssyn, som er nødvendigt, men som så også bliver omfattende, mener de - så sådan er det blevet.

Ekspertgruppen var undervejs i arbejdet fra november til nu  at besøge syv kommuner på to dage. Det gik hurtigt, men de to lærere mener, at gruppens sammensætning gjorde, at de godt kunne bedømme, hvilke ideer der var indarbejdet på skolerne, og hvilke der så pænest ud på papiret.

"Vi vil ikke anbefale et projekt, der har fået en særlig portion penge med sig. Det er fint at se på erfaringerne med sådan et projekt, men ikke mere end dét, for ofte dør projekter igen, når pengene er brugt op", fortæller Karina Abildgaard Leisin.

At arbejde med en problematik sammen med en vejleder er én ting, men tre dage senere står lærer/pædagog med samme problematik uden at have en vejleder med i arbejdet. Dér skal det helst stadig virke. Opbygningen af bærende relationer elev-elev og elev-lærer er en vigtig faktor i det inkluderende læringsmiljø og dette relationsarbejde tager tid. Vejledning kan derfor som hovedregel ikke erstatte "varme hænder", mener de to.

De har også bedt om, at kommunernes navne bliver fjernet fra rapporten, fordi man ikke som praktiker kan bruge det til noget - og fordi kommissoriet ikke understøtter det.

I kommissoriet står, at "anbefalingerne skal være praksisnære og skal umiddelbart kunne iværksættes. Anbefalingerne skal kunne realiseres inden for de gældende økonomiske rammer og de overordnede lovgivningsmæssige rammer".

Bør kunne følge pengene

"Vi har rigtig mange gange i løbet af arbejdet sagt, at der er for lidt penge til området. Der står i rapporten, at man ikke uden videre kan følge pengene - om de er blevet ført med ud på skolerne sammen med inklusionen, og om de så er brugt til inklusionsarbejdet eller til noget andet. Der er en erkendelse af, at der er blevet sparet. For selv om pengene måske er blevet ført med ud, så har kommunen måske sparet på en række andre opgaver på skolerne, så der reelt er tale om en besparelse. Her anbefaler vi en større gennemsigtighed", siger Ann Rytter Westerberg.

Bondo om inklusionseftersyn: Vi skal undgå at skyde med spredehagl 

Der er både udkommet en rapport og en pixi-udgave af arbejdet. De kan bedst lide den store rapport, fordi den er mere nuanceret. Der er blevet arbejdet meget med sproget i pixi-udgaven, og lærerne håber, at mange vil læse den og rapporten om inklusionseftersynet.

Det skal være synligt, at man ikke kan bestille en Rolls Royce, hvis man kun har råd til en folkevogn, som de to lærere udtrykker det. Det skal være tydeligt, at indsatser på et område koster noget. Og især går de ind for forebyggende indsatser. Selv om det kan være dyrt at forebygge, så skal det prioriteres højt, understreger de.

"Meget vil koste mange penge til en start og så senere blive billigere. Derfor er det vigtigt at prioritere det forebyggende arbejde", siger Karina Abildgaard Leisin.

Inklusion er en kæmpe opgave

De har igen og igen talt om, at inklusion ikke handler om de omkring 6000 tilbageførte børn fra specialtilbud til grundskoler. Skolerne skal også inkludere de børn, der har angst, er selvskadende og har andre problemer. Derfor er området så komplekst og så stort.

"Der skal være en udvikling for alle børn. Det er målet. Det er en kæmpe opgave, og vi oplever, at der er stor afmagt ude på skolerne, fordi opgaven er så stor, og fordi kommunerne sparer", siger Karina Abildgaard Leisin.

"Hver situation er unik, og det er så forskelligt, hvilke elever der reagerer på hvad. Men ingen skal blot opbevares. Alle skal udvikle sig - og i dag har vi for mange elever, der ikke udvikler sig".

Som udgangspunkt skal specialtilbud have sammenhæng med almentilbuddene, siger ekspertgruppen.

Når inklusionsområdet er blevet så stort, handler det også om det samfund, vi har skabt, mener de to lærere.

"Inklusionsopgaven skal varetages fra begyndelsen. Hvis skolen skal holdes indenfor de økonomiske rammer, så skal der gøres en indsats fra starten. For det er svært at få flere penge ind, hvis vi først har segregeret børnene", siger Ann Rytter Westerberg.

Hun kalder indskolingen for folkeskolens kampplads og fremhæver vigtigheden af, at forældrene er med på inklusionstankegangen og forstår den. De skal være en del af inklusionen, ligesom eleverne er det. Det er i fællesskabet, at eleverne trives og udvikler sig socialt og fagligt. Det er fællesskabet, der sætter nogle rammer for, at inklusion lykkes. Forældre skal også forpligtes på at understøtte og deltage aktivt i at udvikle fællesskabet.

"Hvis vi står med et voldsomt udadreagerende barn og må tage os af det, så er der 25 andre elever, der flejner rundt imens. Men vi er jo nødt til først at tage os af den vrede elev".

Derfor er det vigtigt, at lærere og pædagoger har afstemt deres arbejde i detaljer, og derfor er forberedelsestiden vigtig. Men der er for lidt tid til forberedelse til at mødes. For lidt tid til at alle omkring klassen er involveret, deler viden og kan sparre.

Her anbefaler ekspertgruppen, at der bliver mulighed for praksisnære kompetenceløft. At lærere og pædagoger får viden og co-teaching ind i den virkelighed, de står i fremfor at tage på kursus ude i byen.

Svære overgange

Især går inklusionen galt i overgangene, hvor nye relationer skal etableres. Fra børnehaveklasse til 1. klasse er det slemt, men også i de andre overgange til mellemtrin og udskoling. Overgangene er svære for de elever, der har behov for noget ekstra, og det har ekspertgruppen haft fokus på.

Arbejdet med inkluderende læringsmiljøer bør prioriteres lige så højt som arbejdet med elevernes faglige udvikling, står der i rapporten. Og det har været vigtigt for praktikerne. De to elevrepræsentanter har også talt meget om, at alle elever skal være med i et socialt fællesskab - være socialt inkluderet. Det er det allervigtigste.