To lærere sidder og viser hinanden guldkæder. Den ene har en kæde med 50 procent ægte guld. Den anden overgår straks - han har en kæde med 80 procent guld. Den første lærer sætter trumf på: "Se denne tunge kæde, som jeg købte i går. Den indeholder 120 procent ægte guld", udbasunerer han. 

Filmen tager et øjeblik, og nu er det op til eleverne på mellemtrinnet at kommentere lærernes film. De ved godt, at der er noget galt, og nogle ved straks, at man ikke kan tale om 120 procent ægte guld i en kæde. Det skal eleverne forklare deres lærere i en lille film. Som en dreng siger i sin svarfilm "når det handler om guld, så hedder det altså karat".

Ny efteruddannelse i flipped learning

Lærerne på Østerbyskolen i Vejen deltager i et efteruddannelseskursus om flipped learning. Foruden i Vejen finder kurserne sted i Silkeborg, Gribskov og København. Kurserne er en del af et 3-årigt udviklingsprojekt "Styrket læring med Flipped Learning i naturfagene", der er støttet af A. P. Møller Fonden. Forskerne bag er fra Via og Københavns Professionshøjskole, og de ønsker at undersøge, hvad lærerne og eleverne eventuelt får ud af denne undervisningsform - om det udvikler lærernes kompetencer, og hvordan "flipped" kan bruges i undervisningen. Resultater fra projektet kommer i slutningen af året.

Film motiverer eleverne

"Da vi begyndte på efteruddannelsen i 2017 var det besværligt teknologisk at producere filmene og jeg tænkte, at det ville jeg ikke få tid til i en travl hverdag, men nu er teknologien forbedret, og det er superenkelt at lave en film. Nu kan vi koncentrere os om indholdet og didaktikken, og det virker meget motiverende på eleverne. De laver jo selv film hele tiden", fortæller Søren Tipsmark, der i dagens anledning har guldkæder om halsen. Han underviser i natur/teknologi, matematik, håndværk & design og musik.

To af lærerne producerede en kort film i morges og gav til vikaren. Så mens Søren er på kursus, bliver hans lille film brugt af 5.-klassen og vikaren nogle lokaler herfra. "Det er kvalificeret vikardækning", som de siger.

Flipped classroom gør eleverne skarpere på målet med undervisningen

Det er skolekonsulent Morten Barasinski fra Silkeborg Kommune og adjunkt, ph.d. Mette Hesselholt Hansen fra Via, der står for efteruddannelseskurserne. Deltagerne er lærere, der primært underviser i naturfagene og matematik. På denne dag på Østerbyskolen har en gruppe 1.-års lærerstuderende i praktik også været med. Deltagerne er så godt i gang med at producere film, at de går til og fra og blot får noget vejledning af Morten Barasinski og Mette Hesselholt Hansen undervejs.

Flere af lærerne taler om, at det mere er en innovationsproces end et kursus.

Ralf Dohn er ved at producere en lille film om trekanter. Han er lige sprunget på kurset forrige gang, fordi han gerne vil lære at lave film til sin matematikundervisning i 7. klasse. Han har også opdaget, at der sker noget positivt med elevernes motivation, når han siger 'film' og 'youtube'. Det er noget, de kender.

"Eleverne får begreber om trekanter i videoen - hvad er for eksempel 'modstående side'? Og hvad ved man om en trekant, når man kender to af vinklerne i den? Lige nu er jeg ved at skrive nogle spørgsmål ind, så eleverne kan give feedback på filmen. Jeg spørger, om de har set hele videoen, inden de gik i gang med at arbejde med trekanter eller om de stoppede og hvorfor? Jeg kan lære af deres svar", siger Ralf Dohn.

Han understreger, at filmene endelig ikke må være perfekte. De skal bare være igangsættende og hurtige. Gerne lavet i one take.

"Eleverne kommer med nogle helt andre spørgsmål efter at have arbejdet på denne måde. Vi ender ofte et andet sted, end jeg havde regnet med, og hvis der er noget, de ikke kan forstå, så kan de se det flere gange. Det synes de fungerer godt. Nogle gange har jeg også smidt fejl ind, og så taler vi om dagens bedste fejl", siger Ralf Dohn.

Man kan lære af fejlene

Lærerne arbejder med film dérfra, hvor de er i deres undervisning, og ud fra hvad de kan bruge i nærmeste fremtid. Når flere af lærerne på Østerbyskolen bruger fejl i deres film, så er det, fordi de oplever, at eleverne er bange for at begå fejl og bange for de mange test, de får i skolen. Derfor prøver de at gøre eleverne trygge og viser, at man godt kan lære meget af at begå fejl.

Blog: Når internettet hjælper med forståelsen af matematik

"Når jeg arbejder med flipped, bliver jeg nødt til at være skarp på, hvad jeg vil. For filmen skal være helt præcis, og den skal give eleverne lige dét, som de kan bruge", siger Katrine Guldbrandt. Hun underviser i fysik/kemi, biologi og geografi.

"Vi er tre her på kurset, som underviser i fysik/kemi, så vi vil producere nogle film sammen og lave et katalog, så vi altid har film med vigtige emner som fotosyntesen, carbon-kredsløbet og den slags. Dem kan vi bruge hele tiden også til at repetere".

Hun fortæller, at hun har smidt mange professionelle film væk i tidens løb, fordi de ikke lige viste det, som hendes elever havde brug for. Hun er lige nu i gang med en animeret film fra Elmuseet. Den viser det, hun har brug for, og hun supplerer så med nogle spørgsmål, som eleverne skal kunne svare på, når de har set filmen.

Katrine Guldbrandt bruger jævnligt Google-analyser i undervisningen og har blandt andet lavet en intro-film til lærerne, om hvordan man kan arbejde med Google-analyser. Hvordan man kan sætte film ind og sætte spørgsmål ind, sådan at eleverne kan krydse svar af og også selv skrive kommentarer.

"Ja, I skal huske, at flipped jo bare er et læremiddel. Det er jer som lærere, der sætter undervisningen i gang, videreformidler og får eleverne til at perspektivere. For eksempel er det ofte svært for eleverne at koble handlingerne med fagbegreberne. Derfor kan det være godt, at eleverne ser en lille film og bagefter selv skal prøve det samme", siger Mette Hesselholt Hansen.

Forundring og undersøgelse

Et af målene med de små film er, at eleverne undrer sig, at de kan huske tingene bedre, og at de får lyst til at undersøge noget.

"Filmene er gode til at sætte undervisningen i gang. Jeg synes ofte, det er irriterende, at man skal være blæksprutte som lærer, men når jeg begynder med en film, så får jeg tid til at gå rundt og hjælpe eleverne og har nok i to arme", som Ralf Dohn udtrykker det.

"Jeg kan langt bedre undervisningsdifferentiere, når eleverne har set en lille film. Jeg kan trække dem i forskellige retninger alt efter deres faglige niveau. Det fungerer godt".

Lærerne bruger film til undersøgende matematik og til at få eleverne til at "lege" matematik.

"Vi har oprettet en bank med film med mønstre og det sjove i matematik", fortæller Søren Tipsmark.

"Ofte får eleverne bare mere af det samme. Når de har arbejdet med nogle opgaver og er færdige med dem, så får de flere magen til. Men med mere legende matematik håber vi at få dem til at se, at matematik kan være meget forskelligt og kan bruges til meget. Kan de selv lave et matematisk mønster? Eller de kan blive opmærksomme på former og gå ud i skolegården eller på vejen og finde forskellige former".

"En lærer kan for eksempel i indskolingen lave en lille video om trekanter og så slutte af med at spørge, om man måske kan lave noget lignende med firkanter. Det kan få nogle elever til at kaste sig ud i at prøve det og videreudvikle", siger Morten Barasinski.

Simuleringer kan gøre naturfag mere konkret for eleverne

Han fremhæver, at små film ofte får eleverne til at hjælpe hinanden, til at tale om matematik og naturfag for eksempel, sætte ord på og få en samtale ud af det.

"Ind imellem konstruerer vi kunstige hjælpeopgaver for eleverne, men her sker det ofte helt automatisk. Eleverne hjælper hinanden i grupper eller på tværs af grupper, og eleverne genfortæller opgaven til hinanden på en ny måde", siger Morten Barasinski.

Sådan tråder du symaskinen

Lærerne fortæller også, at de arbejder med instruktionsvideoer, og at det også er godt overfor eleverne.

"De ser jo alle mulige små film, om hvordan de kan lave slim eller hvordan de kan opnå noget bestemt i computerspillet Fortnite. Og det samme kan man jo gøre i matematik eller naturfag", siger Søren Tipsmark.

"Det kan være trin for trin-instruktion til, hvordan motionscyklen fungerer. Eller som da jeg, der er uddannet sløjdlærer, skulle over i håndværk & design. Vi har ni forskellige symaskiner, som jeg skulle have kørekort til. Da optog jeg små film, om hvordan man tråder de forskellige symaskiner. Dem har jeg selv haft glæde af, og jeg kan bruge dem til eleverne".

Lærerne fortæller, at skolelederen også bruger video som information til forældre og elever, og han har optaget en lille film om, at det er vigtigt at bruge cykelhjelm, hvor han også selv viser, at han kører med hjelm.

Flere er begyndt at sende indbydelser på video til de to-sprogede forældre.

"Vi oplevede, at nogle af to-sprogsforældrene ankom, når mødet sluttede. Det viste sig at være, fordi de ikke forstod tidspunkterne. De læste fra den anden retning end os og nogle ankom derfor på sluttidspunktet. Det kan video også bruges til", siger lærerne.

Let for nogle, sværere for andre

Underviserne på kurset fortæller, at flipped og brug af de små film i undervisningen er en didaktisk metode, der stiller krav til lærerne, og at det naturligt nok er meget forskelligt, hvordan kursisterne går til projektet.

"Nogle tager det straks til sig og løber videre med det. Andre synes, at det tager tid. Nogle har også svært ved ikke at stille krav til sig selv om at skabe meget perfekte film. Vi ser tydeligt forskel på de skoler, hvor ledelsen er gået ind og understøtter arbejdet og så de andre. Her på Østerbyskolen er lærerne vant til at være inde i hinandens undervisning, og de arbejder meget som team. Andre steder er det sværere, fordi lærerne ikke er vant til at være så tæt på hinandens undervisning", siger Mette Hesselholt Hansen.

En af skolerne i projektet er for eksempel faldet fra.

Underviserne har også fundet ud af, at lærerne på kurserne ikke fordeler sig jævnt, når det gælder, hvordan de arbejder med flipped. Der er næsten ingen af kursisterne, der befinder sig i en mellemgruppe. Enten kaster man sig over metoden eller også synes man, det er svært at arbejde med metoden, og man har brug for hjælp til at få det til at fungere.

Film om rettelse af matematikopgaver

Matematiklærer Søren Tipsmark og matematikvejleder Trine Juhl har arbejdet en del med filmene.

"Jeg har brugt det men er kommet lidt fra det igen i en periode. Jeg har brugt det med succes i vikartimer. Eleverne på mellemtrinnet har taget rigtig godt imod filmene, men det kniber mere i udskolingen. Nu har mellemtrinnet fået en kultur om at arbejde med flipped, og det vil de sikkert tage med sig op i udskolingen. Eleverne på mellemtrinnet synes, det er sjovt, når lærerne laver fejl", siger Trine Juhl.

Hun fortæller, at de har planer om at producere små film om brug af bevægelse i matematik og mere undersøgende matematik. Men der kommer et andet filter ind over, når man skal lave film til sine kolleger. Det er lettere til eleverne.

En af lærerne på kurset har prøvet at filme sine rettelser af elevernes problemregning, sådan at eleverne kunne følge med, mens hun rettede opgaverne. Der var en film til hver elev, som så kunne følge med og få en forklaring fra hende på de fejl, de havde i opgaverne.

En anden fortæller, at de har glæde af film om sikkerhedsregler i fysik/kemi-lokalet. Der er ti regler i lokalet. Reglerne bliver præsenteret, og der kan så være spørgsmål til eleverne, om hvilken farve spanden til glasskår har og lignende.

"Man skal huske at dette er en af mange metoder. Man skal jo ikke bruge flipped til alt. For eksempel er den gode fortælling i klasserummet og den gode fortæller stadig vigtig. Den skal man ikke filme", siger Morten Barasinski.