Inspiration - Naturfag

Her er konkrete råd til, hvordan du kan bruge den nyeste forskning som naturfagslærer.

Naturfag: Sådan kan du arbejde med den nyeste forskning i din undervisning

Ny forskning bliver sjældent brugt i grundskolen, men ved hjælp af en simpel model kan du som naturfagslærer gøre den relevant for dine elever.

Offentliggjort

Videnskaben bevæger sig i et højt tempo, men det er sjældent, at nye opdagelser finder vej til klasselokalet. Forskning bliver primært kommunikeret mellem forskere og udgivet i videnskabelige tidsskrifter, og selv når forskningen formidles populært, er det ikke altid let for naturfagslærere at omsætte den til undervisning. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi kan gøre ny viden tilgængelig og meningsfuld for eleverne.

Det har vi, Marie-Louise Krarup, Søren Rasmussen Mølgaard Lunde, Lasse Riis Jensen, Marianne Hald Mortensen og Jette Reuss Schmidt, forsøgt at finde svar på i et udviklingsprojekt på Professionshøjskolen UCN for Naturfagsakademiet Nafa.

Vi arbejdede med problemstillingen ved at lade lærerstuderende omsætte ny viden om fremtidens energiforsyning til undervisning for grundskoleelever. Vores erfaringer viser, at det ikke behøver at være kompliceret for dig at inddrage ny forskning i din undervisning – så længe du har de rette redskaber.

Men det er selvfølgelig ekstra arbejde i forhold til et færdigproduceret undervisningsmateriale. Alligevel synes vi, fordelene er så mange og vægtige, at det er det hele værd.

Eleverne fanger forskningen

Når elever arbejder med den nyeste forskning, får de en mere realistisk forståelse af, hvordan videnskab fungerer og udvikles. De opdager, at viden ikke er statisk, men at forskere konstant finder nye svar og derigennem stiller nye spørgsmål, som de så besvarer og så videre. Det kan gøre eleverne til mere kritiske deltagere i et vidensbaseret samfund.

For det andet gør det undervisningen mere relevant. Eleverne bliver ofte motiverede, når de arbejder med aktuelle problemstillinger som energiforsyning, klima eller nye materialer. Og motivation gennem oplevelsen af relevans er - helt generelt - en gamechanger for effekten af undervisning.

For det tredje hjælper ny forskning eleverne med at udvikle en stærkere naturfaglig dannelse. Og selvom diskussionen om, hvilken dannelse, der er den vigtigste i folkeskolen, raser lige nu, så er naturvidenskabelig dannelse ikke til at komme udenom. Vi kan næppe komme med løsninger på klimakrisen, biodiversitetskrisen, ressourcekrisen og nye epidemier uden.

Små fifs

Tænker du nu, at det kunne være spændende at prøve, så har vi her et par tips til, hvordan du kan inddrage ny forskning i din undervisning.

  • Vælg en relevant vinkel: Find forskning, der relaterer sig til det faglige stof, du allerede underviser i. Spørg dig selv: Hvilke begreber og processer kender eleverne i forvejen, og hvordan kan den nye viden bygge videre på det? Se forslaget til mulige kilder længere nede i artiklen.
  • Brug MER-modellen: MER (Model of Educational Reconstruction) hjælper med at omsætte kompleks forskning til et forståeligt undervisningsforløb. Se nedenstående faktaboks for en kort guide til, hvordan du bruger den.
  • Gør det praksisnært: Brug eksperimenter, modeller eller cases til at gøre forskningen konkret. Hvis emnet er for abstrakt, kan eleverne hurtigt miste interessen.
  • Inkludér en refleksion: Bed eleverne om at diskutere, hvordan forskningen påvirker deres hverdag, eller hvordan den kan bruges til at løse samfundsmæssige problemer.
  • Ved at integrere ny forskning i undervisningen kan du give dine elever et mere nuanceret billede af naturvidenskaben – og inspirere dem til at stille de nysgerrige spørgsmål, som er drivkraften bag al videnskabelig udvikling.

Find frem til forskningen

Hvordan finder jeg så ny forskning, spørger du måske? For at få adgang til ny forskning, som kan omsættes til undervisning, er det en god idé at bruge flere forskellige kilder:

  • Lyt til videnskabelige podcasts: Programmer som Science Stories eller Videnskab.dk’s podcast dækker aktuelle forskningsgennembrud på en tilgængelig måde.
  • Følg relevante forskningsinstitutioner: Universiteter og forskningscentre deler ofte ny viden på deres hjemmesider og sociale medier. DTU, Aarhus Universitet og KU har for eksempel sektioner om videnskabsnyheder.
  • Læs populærvidenskabelige medier: Medier som Illustreret Videnskab, Aktuel Naturvidenskab og Videnskab.dk præsenterer forskning i en form, der er lettere at omsætte til undervisning, og de inkluderer ofte links til de originale videnskabelige kilder.
  • Deltag i netværk og konferencer: Naturfagslærerforeninger og faglige konferencer er gode steder at høre om ny forskning og få inspiration til undervisningen.

Desuden anbefaler vi podcasten 'NAFA Dialog - der kan høres her. Du kan også læse rapporten om projektet via dette link, rapporten om didaktisk rekonstruktion med indføring i MER-modellen her.

MER-modellen: Sådan gør du

MER-modellen er udviklet til at hjælpe lærere med at omsætte naturvidenskabelig forskning til undervisning. Den består af tre trin:

  • Identificer den elementære viden: Hvad er det vigtigste, eleverne skal lære fra forskningen? Vælg centrale begreber og processer, der repræsenterer noget, eleverne alligevel skal igennem eller kunne.
  • Strukturér undervisningen: Planlæg et forløb, der bygger bro mellem elevernes eksisterende viden og den nye forskning. Brug eksperimenter eller visuelle modeller.
  • Evaluér og tilpas: Undersøg, hvordan eleverne forstår stoffet, og justér undervisningen undervejs.

MER-modellen kan bruges til at analysere alt fra forskningsartikler til nyhedsartikler og lærebogsmateriale. Den hjælper dig med at identificere det centrale i kompleks viden – og gøre det tilgængeligt for eleverne.

Ved at bruge enkle strategier som disse kan du bringe den nyeste naturvidenskabelige viden ind i din undervisning og gøre den relevant, inspirerende og tilgængelig for dine elever.