Inspiration - Naturfag
Her er konkrete råd til, hvordan du kan bruge den nyeste forskning som naturfagslærer.
Gettyimages/Leo Patrizi
Naturfag: Sådan kan du arbejde med den nyeste forskning i din undervisning
Ny forskning bliver sjældent brugt i grundskolen, men ved hjælp af en simpel model kan du som naturfagslærer gøre den relevant for dine elever.
Videnskaben
bevæger sig i et højt tempo, men det er sjældent, at nye opdagelser finder vej
til klasselokalet. Forskning bliver primært kommunikeret mellem forskere og
udgivet i videnskabelige tidsskrifter, og selv når forskningen formidles
populært, er det ikke altid let for naturfagslærere at omsætte den til
undervisning. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi kan gøre ny viden tilgængelig
og meningsfuld for eleverne.
Det har vi,
Marie-Louise Krarup, Søren Rasmussen Mølgaard Lunde, Lasse Riis Jensen,
Marianne Hald Mortensen og Jette Reuss Schmidt, forsøgt at finde svar på i et
udviklingsprojekt på Professionshøjskolen UCN for Naturfagsakademiet Nafa.
Vi arbejdede
med problemstillingen ved at lade lærerstuderende omsætte ny viden om
fremtidens energiforsyning til undervisning for grundskoleelever. Vores
erfaringer viser, at det ikke behøver at være kompliceret for dig at inddrage
ny forskning i din undervisning – så længe du har de rette redskaber.
Men det er
selvfølgelig ekstra arbejde i forhold til et færdigproduceret
undervisningsmateriale. Alligevel synes vi, fordelene er så mange og vægtige,
at det er det hele værd.
Eleverne fanger
forskningen
Når elever arbejder med den nyeste forskning,
får de en mere realistisk forståelse af, hvordan videnskab fungerer og
udvikles. De opdager, at viden ikke er statisk, men at forskere konstant finder
nye svar og derigennem stiller nye spørgsmål, som de så besvarer og så videre.
Det kan gøre eleverne til mere kritiske deltagere i et vidensbaseret samfund.
For det
andet gør det undervisningen mere relevant. Eleverne bliver ofte motiverede,
når de arbejder med aktuelle problemstillinger som energiforsyning, klima eller
nye materialer. Og motivation gennem oplevelsen af relevans er - helt generelt
- en gamechanger for effekten af undervisning.
For det
tredje hjælper ny forskning eleverne med at udvikle en stærkere naturfaglig
dannelse. Og selvom diskussionen om, hvilken dannelse, der er den vigtigste i
folkeskolen, raser lige nu, så er naturvidenskabelig dannelse ikke til at komme
udenom. Vi kan næppe komme med løsninger på klimakrisen, biodiversitetskrisen, ressourcekrisen og nye epidemier uden.
Små fifs
Tænker du
nu, at det kunne være spændende at prøve, så har vi her et par tips til,
hvordan du kan inddrage ny forskning i din undervisning.
- Vælg en
relevant vinkel: Find forskning, der relaterer sig til det faglige stof, du
allerede underviser i. Spørg dig selv: Hvilke begreber og processer kender
eleverne i forvejen, og hvordan kan den nye viden bygge videre på det? Se
forslaget til mulige kilder længere nede i artiklen.
- Brug
MER-modellen: MER (Model of Educational Reconstruction) hjælper med at
omsætte kompleks forskning til et forståeligt undervisningsforløb. Se nedenstående faktaboks for en kort guide til, hvordan du bruger den.
- Gør det
praksisnært: Brug eksperimenter, modeller eller cases til at gøre
forskningen konkret. Hvis emnet er for abstrakt, kan eleverne hurtigt miste
interessen.
- Inkludér
en refleksion: Bed eleverne om at diskutere, hvordan forskningen påvirker
deres hverdag, eller hvordan den kan bruges til at løse samfundsmæssige
problemer.
Ved at
integrere ny forskning i undervisningen kan du give dine elever et mere
nuanceret billede af naturvidenskaben – og inspirere dem til at stille de
nysgerrige spørgsmål, som er drivkraften bag al videnskabelig udvikling.
Find frem
til forskningen
Hvordan
finder jeg så ny forskning, spørger du måske? For at få adgang til ny
forskning, som kan omsættes til undervisning, er det en god idé at bruge flere
forskellige kilder:
- Lyt til
videnskabelige podcasts: Programmer som Science Stories eller Videnskab.dk’s
podcast dækker aktuelle forskningsgennembrud på en tilgængelig måde.
- Følg
relevante forskningsinstitutioner: Universiteter og forskningscentre deler
ofte ny viden på deres hjemmesider og sociale medier. DTU, Aarhus Universitet
og KU har for eksempel sektioner om videnskabsnyheder.
- Læs
populærvidenskabelige medier: Medier som Illustreret Videnskab, Aktuel
Naturvidenskab og Videnskab.dk præsenterer forskning i en form, der
er lettere at omsætte til undervisning, og de inkluderer ofte links til de
originale videnskabelige kilder.
- Deltag
i netværk og konferencer: Naturfagslærerforeninger og faglige konferencer
er gode steder at høre om ny forskning og få inspiration til undervisningen.
Desuden anbefaler vi podcasten 'NAFA Dialog - der kan høres her. Du kan også læse rapporten om projektet via dette link, rapporten om didaktisk rekonstruktion med indføring i MER-modellen her.
MER-modellen: Sådan gør du
MER-modellen
er udviklet til at hjælpe lærere med at omsætte naturvidenskabelig forskning
til undervisning. Den består af tre trin:
- Identificer den elementære viden: Hvad er det vigtigste, eleverne skal lære fra forskningen? Vælg centrale begreber og processer, der repræsenterer noget, eleverne alligevel skal igennem eller kunne.
- Strukturér undervisningen: Planlæg et forløb, der bygger bro mellem elevernes eksisterende viden og den nye forskning. Brug eksperimenter eller visuelle modeller.
- Evaluér og tilpas: Undersøg, hvordan eleverne forstår stoffet, og justér undervisningen undervejs.
MER-modellen
kan bruges til at analysere alt fra forskningsartikler til nyhedsartikler og
lærebogsmateriale. Den hjælper dig med at identificere det centrale i kompleks
viden – og gøre det tilgængeligt for eleverne.
Ved at bruge
enkle strategier som disse kan du bringe den nyeste naturvidenskabelige viden
ind i din undervisning og gøre den relevant, inspirerende og tilgængelig for
dine elever.