Simuleringer kan hjælpe eleverne til at få mere konkret viden, når emnet er abstrakt
fra https://phet.colorado.edu/da/ .
Simuleringer kan gøre naturfag mere konkret for eleverne
Mindmeister hjælper eleverne med at holde styr på deres viden i naturfag, og lærer Mette Mellerup viser ofte simuleringer på smartboardet, så eleverne fx kan se molekylers bevægelser i de forskellige tilstandsformer. It-værktøjer kan gøre naturfag lidt mindre abstrakt.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Mette Mellerup bruger mange hjemmesider og apps i sin naturfagsundervisning. Fordi det giver afveksling, kan hjælpe på forståelsen - og så for at motivere med for eksempel en quiz.
"Jeg viser ofte simuleringer, når vi har emner, der kan være for abstrakte for eleverne. Det hjælper eleverne til at kunne forestille sig ting, som man ikke kan se i virkeligheden", fortæller Mette Mellerup, der er naturfagslærer på Sølystskolen i Silkeborg og faglig rådgiver på folkeskolen.dk/naturfag.
Til simuleringer bruger hun hjemmesiden phet.colorado.edu/da/ .
"I næsten hver time bruger eleverne Mindmeister fra skoletube. De laver mindmaps og klassifikationer i programmet, og det hjælper dem til at holde styr på deres viden", forklarer Mette Mellerup.
Faglig rådgiver: Her er mine bedste apps og hjemmesider
Konkurrencer motiverer
Eleverne kan godt lide konkurrencer, fortæller hun. Derfor bruger hun ofte Quizlet.com, hvor de kan sætte et fagbegreb ind og ved siden af har de forklaringen på fagbegrebet. Eleverne skal klikke på "live" og gå ind i quizletlive, hvor eleverne så kan konkurrere om at sætte det rigtige fagbegreb sammen med den rigtige forklaring.
"Eleverne elsker dette afbræk i undervisningen og de fleste bliver motiveret af konkurrencen. Vi bruger det ofte som evaluering i et forløb for at se om de har fået lært fagbegreberne", forklarer Mette Mellerup.
Også Kahoot bruger hun til evaluering, sjov og konkurrence, hvor eleverne kan dyste med deres viden i naturfag.
En overskuelig måde både til at afdække hvad eleverne kan om et emne, inden undervisningen begynder og et godt evalueringsværktøj er Google analyser, fordi data her er nemme at gå til.
Desuden bruger hun Padlet som fælles idebank og fælles noter i klassen. Så kan alle dele deres viden. Og når hun arbejder med flipped classroom videoer, bruger hun Screencast-O-Matic. Så kan eleverne se video hjemme med teorien og henne på skolen kan de bagefter foretage undersøgelserne i naturfagstimerne.
Naturfagsmaraton udfordrer samarbejde og strategi