Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvis eleverne år for år scorer højere og højere i de nationale test, er det et tegn på, at skolereformen er mislykket. Dette ejendommelige paradoks påviser professor ved DPU på Aarhus Universitet Jeppe Bundsgaard i en kronik i Politiken i dag.
Hans argument er, at de nationale test ikke måler de kompetencer, som eleverne ifølge reformen skal udvikle i skolen.
"Politikerne ønsker en åben skole med varierede undervisningsformer og med fokus på, at eleverne lærer noget, de kan bruge i deres liv nu og i fremtiden, herunder at de udvikler entreprenørskab, bliver kompetente til at bruge og forholde sig til it, og med det overordnede mål, at de udvikler et demokratisk engagement i at deltage i udviklingen af vores fælles samfund", skriver Jeppe Bundsgaard.
Eksperter dumper de nationale test
Jo højere testscore, des mere fiasko for skolereformen
Disse ting bliver ikke testet i de nationale test, alligevel "måles skolereformens succes på udviklingen af resultaterne i nationale tests", fastslår professoren.
I for eksempel dansk skal eleverne lære mange forskellige ting, men de nationale test omfatter kun læsning.
"Hvis vi tager danskfaget, som er det, jeg ved noget om, så vil vi gerne have, at eleverne kan læse, fremstille skriftlige og andre produkter, kan fortolke og forholde sig til litteratur og andre æstetiske værker (film, lyrik osv.) og kan forstå, forholde sig kritisk til og deltage i kommunikation" skriver Jeppe Bundsgaard.
"Det var for meget at måle, så det blev ved vedtagelsen af de nationale tests besluttet, at det kun var læsning, de nationale tests skulle måle".
Testene tester kun tekniske læsefærdigheder
Og ikke nok med det, "opgaverne tester kun et meget teknisk aspekt af læsning".
Endnu mere tragiskkomisk er det, at de nationale test er så upræcise i deres måling af, hvad den enkelte elev kan i for eksempel læsning, at målingen er så godt som ubrugelig for læreren.
"Så når læreren får en oversigt over, hvordan eleverne har klaret sig, så kan hun sige: Denne gruppe elever ligger cirka i midten, denne gruppe ligger nok i bunden, og denne gruppe ligger nok i toppen. Hun får opgivet elevernes dygtighed i percentiler, dvs. tal mellem 1 og 100. Men det vil være forkert at tro sig sikker på, at Peter, der har fået 55, er bedre end Niels, der har fået 32. Det kan godt være, at det er tilfældet, men det er ikke noget nær sikkert", skriver Jeppe Bundsgaard.
Tidligere lærer: Derfor svinger elever i nationale test
Vil nå større offentlighed
Når Jeppe Bundsgaard publicerer en kronik om de nationale test lige nu, skyldes det, at "jeg i mange år har været irriteret på de nationale test fra et fagligt perspektiv, fordi de fremmer uheldige sider ved danskfaget", siger han til folkeskolen.dk.
"Og så har jeg fulgt den seneste debat om testene på folkeskolen.dk. Især Jakob Wandall og Marina Norling har vist mig tekniske ting, hvor jeg har tænkt: Det kan ikke passe. Og så gik jeg dybere ned i det og fandt ud af, hvor alvorligt det faktisk er", fortæller Jeppe Bundsgaard videre.
"Testene giver ikke andet end en meget, meget utydelig strømpil om den enkelte elev. Man kan faktisk ikke vide, om en elev, der ligger helt oppe i toppen, har klaret testen bedre end én, der ligger under middel. Altså en elev, der får 12 point kan have klaret testen lige så godt, som en elev, der får 32 point. Eller omvendt".
Testene dur ikke som pædagogisk redskab
De nationale test er ellers "ifølge Undervisningsministeriets hjemmeside tænkt som en hjælp til lærere, så de kan få 'et indblik i den enkelte elevs niveau', og testene kan fungere som 'et pædagogisk redskab', der kan 'bidrage til den videre tilrettelæggelse af undervisningen'", anfører professoren.
Men som han påviser, giver de altså ikke 'et indblik i den enkelte elevs niveau', ikke engang i elevens tekniske læsefærdigheder, og kan derfor ikke bruges af læreren til 'den videre tilrettelæggelse af undervisningen'.
Et indblik i elevens tekniske læseniveau ville kræve en meget længere testtid end de 45 minutter, som ministeriet har fastsat.
"Da det blev besluttet at igangsætte udviklingen af nationale tests tilbage i 2007, satte Undervisningsministeriet en række krav op, som udviklerne skulle følge. Testen skulle bl. a. kunne gennemføres på 45 minutter, den skulle teste tre områder inden for faget (kaldet profilområder), og den skulle være adaptiv", skriver Jeppe Bundsgaard og fastslår:
"Det var nogle meget strenge krav, og de betyder reelt, at målingen bliver så upræcis, at den ikke siger noget om den enkelte elevs reelle faglige niveau".
Konklusionen på professorens analyse
Man kan drage to konklusioner af professorens analyse:
1) De nationale test er ubrugelige som pædagogisk redskab
2) De nationale test er ubrugelige som en testning af, om folkeskolereformen er lykkedes. Faktisk er der tale om et bagvendt bevis. Jo højere eleverne scorer i de nationale test, des mere mislykket er reformen.
Forældreformand: Nationale test har fået for stor betydning
Spild af tid og penge
En ting er helt sikker, skriver Jeppe Bundsgaard:
"Lærere og elever bruger en masse tid og samfundet ganske mange hundrede millioner kroner på at gennemføre nationale tests. Jeg synes, vi skulle spare den tid og de penge og i stedet støtte lærerne i at udvikle deres undervisning, så eleverne faktisk bliver så dygtige, som de kan".
Læs Jeppe Bundsgaards kronik ved at klikke under Ekstra i spalten til højre for artiklen.
Læs mere
Jeppe Bundsgards kronik i Politiken: Nationale test i skolener ubrugelige