"Hvis der er et bestemt hjørne af faget eller en bestemt opgavetype i de nationale test, man har svært ved, så kan man være uheldig at få rigtig mange af de opgaver, og så kan testresultatet komme til at vise et helt forkert billede", fortæller Klaes Sørensen som har været lærer og viceinspektør, men i dag er pensionist i Esbjerg.

Skoleleder: Testresultater svinger, som vinden blæser

De mystiske udsving, som lærerne i Norddjurs Kommune har oplevet, når de har givet eleverne de samme test med kort tids mellemrum, kan efter hans vurdering skyldes netop sådan nogle tilfældigheder. Hver elev får cirka 20 opgaver inden for hvert af de tre faglige områder i testen og skal efter det adaptive princip svare forkert på halvdelen af dem.

"Dette betyder, at hver opgave nødvendigvis må tælle temmelig mange point, og små udsving derfor vil have en forholdsvis stor betydning", forklarer Klaes Sørensen i en et indlæg til folkeskolen.dk (se link til højre). "Hvis de for eleven 'svære' opgaver kommer lige efter de 'lette' opgaver, hvor sværhedsgraden sættes op, vil det have en dobbelt negativ indflydelse på elevens score, og hvis det omvendte er tilfældet en dobbelt positiv indflydelse".

Nationale test kan give et øjebliksbillede

Klaes Sørensen synes, de nationale test er ganske anvendelige til at give et øjebliksbillede af, hvor eleverne ligger, og et hint om, at en eller flere elever har brug for hjælp og træning på bestemte felter. Men der er lige et par elever hver gang, der kommer særlig heldigt eller særlig uheldigt fra start, og hvor testene derfor ender med at give et billede, der ikke svarer til virkeligheden. Og ud over, at Undervisningsministeriet allerede har skiftet 20 procent af opgaverne ud, fordi de ikke var gode nok, har Klaes Sørensen et forslag mere til, hvordan testene kan blive mere sikre:

"Eleverne får opgaver fint på skift mellem de tre profilområder, men når man kommer ét lag længere ned - til de forskellige opgavetyper inden for profilområderne - virker det tilfældigt. Hvis man kunne sørge for, at eleverne fik lige mange af de forskellige typer, ville det hjælpe", fremhæver Klaes Sørensen.

Fortæl forældre, hvis man ikke tror på testen

Hvis en elev har svært ved en bestemt opgavetype, kan læreren selvfølgelig hjælpe eleven med at træne den opgavetype - det tjener bare ikke nødvendigvis noget fagligt formål. Men det er meget ærgerligt, synes Klaes Sørensen, at man som lærer ikke kan regne med alle elevernes score, og at man er nødt til at tage nogle andre supplerende test og fortælle elev og forældre, at man ikke selv tror på det resultat, en elev har opnået i den obligatoriske nationale test.