Intensive læringsforløb skal løfte folkeskolens fagligt svageste elever, lyder det første store folkeskoleudspil fra SVM-regeringen.

Regeringspartiet Moderaterne holder i dag og morgen sommergruppemøde, og her vil partiet løfte sløret for flertalsregeringens skoleudspil, der bliver en del af et kommende finanslovsforslag.

Konkret foreslår regeringen at afsætte et stort millionbeløb til folkeskolen fra næste skoleår stigende til 500 millioner i 2028, fortæller Moderaternes undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen.

”Vores forslag lægger sig op ad Reformkommissionens anbefalinger om, hvordan vi reducerer antallet af unge uden uddannelse og arbejde, men inspirationen går længere tilbage. Bl.a. fra Løkkefondens Drengeakademier, der viser, at man kan opnå en stor læringseffekt af intensive forløb”, siger han.

Ifølge Rasmus Lund-Nielsen giver 500 millioner muligheden for at tilbyde folkeskolens 10 procent fagligt svageste mulighed for at få undervisning på små hold i dansk og matematik to lektioner om ugen året rundt fra 1.-9. klasse.

Forsker om Tesfayes 'guldvask': Lærerne er nøglen til succes

”Det svarer i snit til to elever i alle klasser, der kan tilbydes undervisning, der i langt højere grad end i dag er skræddersyet til deres faglige forudsætninger. I dag forlader alt for mange af eleverne folkeskolen uden basale færdigheder i dansk og matematik. Som jeg ser det, er det et af de største politiske svigt overhovedet. Det forsøger vi at rette op på med det her”, siger han.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) luftede allerede tanker om forslaget inden sommerferien i et større interview med Folkeskolen.

Her lød det fra ministeren, at ”det vil være en interessant retning at gå i erkendelse af, at børn udvikler sig forskelligt”.

”Det er problematisk, at vi i dag forudsætter, at alle i klassen fx knækker læsekoden nogenlunde samtidig. Det er der bare nogen, der først gør et år eller to senere end de andre. Det er ikke, fordi der er noget galt. Det er bare sådan, det er”, sagde ministeren.

”Nok en af de bedste måder man kan bruge en halv milliard på”

Ifølge Rasmus Lund-Nielsen stammer forslaget dog fra Moderaterne. Om forslaget forklarer ordføreren, at det skal være op til skolerne selv at vurdere, hvilke elever der skal tilbydes de intensive læringsforløb.

Og det kan også være, at det kan vise sig at være mere effektivt at sætte ind på specifikke klassetrin.

”Hvordan det præcist skal se ud, har vi ikke lagt os fast på. Jeg har blandt andet bemærket, at Reformkommissionen fremhævede forskning, der peger på, at der især er en positiv effekt i 2. og 8. klasse. Så det er muligt, at der er bestemte klassetrin, vi skal sætte særligt ind på”, siger han.

Når vi taler om Reformkommissionen, så lød kommissionens forslag på at afsætte 650 millioner til intensive læringsforløb. Hvordan er I landet på 500 millioner?

”Præcist, hvad der er gået forud for de 500 millioner, beror på en intern forhandling i regeringen. Men det er det, vi aktuelt er blevet enige om. Der er også afsat midler til følgeforskning, så der er mulighed for at justere op og ned, alt efter hvad effekten bliver”.

Millioner til intensive forløb mødes med både glæde og skepsis

Hvor sikre er I på, at det er den bedste måde at bruge en halv milliard i folkeskolen på?

”Der er en del evidens for, at det der hedder high dosage tutoring, virker. Vi er meget optagede af at øge den sociale mobilitet. Og det er jo i virkeligheden det, som det her forslag handler om, og hvis målet er at øge den sociale mobilitet, så er det her nok en af de bedste måder, man kan bruge en halv milliard på. En del af den halve milliard vil staten i øvrigt sandsynligvis på sigt få igen, når vi giver en stor gruppe unge bedre forudsætninger for at komme videre i uddannelse og arbejde”.

I dag mister eleverne lettere koncentrationen

Rasmus Lund-Nielsen er uddannet psykolog, og det har ført til en særlig interesse for, hvordan man sikrer de bedste forudsætninger for læring.

”Som psykolog er jeg meget optaget af, hvad der sker, når man modtager en undervisning, man ikke har forudsætninger for kognitivt at koble sig til. Vi ved, at det er meget let at zone ud mentalt og komme til at tænke på noget andet. Og det er blevet endnu lettere, nu hvor der foregår så meget på elevernes mobiler”.

”Det vil sige, at der er kommet endnu flere distraktorer og en lavere koncentrationsevne, og derfor har vi et endnu større problem, lige så snart undervisningen sniger sig en lille smule væk fra det, man egentlig har forudsætninger for at koble sig til”, siger han.